Indkøbere skal tænke ressourcedygtigt

Indkøbschefens og supply chain lederens største udfordring i fremtiden er mangel på ressourcer. Sådan lyder vurderingen fra professor i supply chain strategi Richard Wilding fra Cranfield University. Det gælder råvarer, kontanter, byggegrunde, kompetent arbejdskraft, ja selv vand er ved at blive en sjælden og undervurderet ressource. Men det gælder først fremmest energi.

”Én løsning på udfordringen er at gentænke den måde, vi bruger ressourcer på. I stedet for forbrugsmodellen køb-brug-smid-væk har vi behov for en mere bæredygtig model, hvor ressourcer bliver delt eller lejet. Har enhver husholdning brug for sin egen græsslåmaskine? Har alle virksomheder brug for sit eget lager, sin egen fabrik og sin egen flåde af køretøjer? Eller er det muligt, at deling af aktiver og nye samarbejdsmodeller kan optimere både effektivitet, affaldsmængde og transportudnyttelse?”, lyder spørgsmålet fra Richard Wilding.

Hvorfor er det vigtigt?
Den tankegang rammer lige i hjertekulen på konceptet ”cirkulær økonomi”, som handler om at dekoble vækst fra ubegrænset forbrug af begrænsede ressourcer – eller med andre ord at skabe kredsløb i stedet for lineære modeller. Det lyder meget enkelt; men hvorfor er det vigtigt, hvordan kan virksomheder opnå fordele, hvordan virker det, og hvad skal virksomheder mere konkret gøre for at få del i potentialerne i den cirkulære økonomi?

Læs også: Indkøbere skal tænke cirkulært for at få succes

Det er lige præcis de spørgsmål, Alis Sindbjerg Hemmingsen fra Responsible Procurement vil undersøge i et ambitiøst forskningsprojekt. Hun vil i projektet sammen med internationale og danske partnere fra både den akademiske verden, rådgiverbranchen og erhvervsvirksomheder søge om EU-finansiering til at undersøge, hvordan indkøbsafdelingerne kan omlægge indkøbsstrategi og –praksis fra en lineær model til cirkulært indkøb (circular procurement).

I første omgang handler det om finansiering af en forundersøgelse, men på længere sigt er målet at lave et treårigt projekt med fem pilotprojekter, der skal udvikle en forskningsbaseret værkstøjskasse til at virkeliggøre cirkulært indkøb i virksomhederne og på den måde innovere på forsyningskæden.

Radikal fornyelse
”Cirkulært indkøb er nemlig ikke optimering eller justering, det er radikal forandring af indkøbs- og forsyningskædemodeller, hvor der sker et ganske ekstremt opgør med vante måder at tænke og arbejde på”, fortæller Alis Sindbjerg Hemmingsen, der selv i en årrække har arbejdet strategisk med indkøb i virksomheder som Lego, Danfoss og Odense Universitetshospital og nu fungerer som konsulent og inspirator med fokus på ansvarligt indkøb.

”Cirkulært indkøb er innovation. Der er ikke tale om optimeringer, to procent lavere omkostninger eller små justeringer. Der er tale om at tage førertrøjen på i en branche og skille sig markant ud fra konkurrenterne. Det handler ikke om at forsøge at spare sig ud af problemerne, men om at skabe helt nye kilder til konkurrencekraft”.

Knaphed sætter ny dagsorden
Hun peger på, at der flere gode grunde til, at cirkulært indkøb og hele cirkulær økonomi-tankegangen for mange vil være en forretningsmæssig rigtig god idé. Vi lever i en verden, hvor mange ressourcer allerede er eller er på vej til at blive en mangelvare. Det gælder ikke mindst energi.

”Hvis der for eksempel bliver mangel på kobber, og det er der stor sandsynlighed for, hvordan stiller det så de mange virksomheder, der anvender kobber som væsentlig råvare? Bliver der alvorlige problemer med plastforsyninger eller plastaffald, der forurener verdenshavene, hvordan stiller det så forretningsmodellen for Lego og de mange andre virksomheder, der har ABS eller plastgranulat som essentiel råvare? Lego er et eksempel på en virksomhed, der tænker langsigtet og derfor nu i flere år seriøst har undersøgt, hvordan de kan erstatte ABS i deres produkter, eller hvordan de kan designe alternative forretningsmodeller”, fortæller hun.

Læs også: Den moderne indkøber kan det der med relationer

En anden drivkraft for den cirkulære økonomi er den demografiske udvikling, hvor verdens middelklasse drevet af den økonomiske vækst i de nye økonomier som Kina, Indien, Brasilien, Rusland, Indonesien, Sydafrika etc. vokser voldsomt. Det medfører en stærk vækst i forbruget og derved endnu mere pres på de vigende ressourcemængder.

Mangler forskning
”"Det er altså en temmelig radikal omvæltning, der skal til, og der er meget lidt forskning i, hvordan det kan gøres. Jeg og mine partnere i projektet ser derfor et stort behov for forskningsbaseret viden om, hvordan virksomheder og indkøbsafdelinger kan begynde at arbejde cirkulært som erstatning for den traditionelle lineære tilgang, hvor præmissen i princippet er ubegrænsede forsyninger af ressourcer”", fortæller Alis Sindbjerg Hemmingsen

FN’s 10 principper for samfundsansvar og ordentlig opførsel formuleret i Global Compact har i mange år været et centralt omdrejningspunkt for virksomheders CSR-arbejde. Alis Sindbjerg Hemmingsen mener, at Global Compact er udmærket, men at det er en passiv tilgang, der har fokus på ”compliance”, altså overholdelse af regler og principper. Circular economy er radikalt anderledes på den måde, at modellen er proaktiv og går efter at skabe ”impact” eller effekt på virksomhedens forbrug af ressourcer og produktion af affald. Det ultimative mål med cirkulær økonomi er at afskaffe alt affald og sikre, at ressourcerne indgår i et lukket kredsløb, hvor de bliver genbrugt igen og igen uden at miste kvalitet.

”"Jeg har lige været til en åbning af en ny fabrik i Harzen i Tyskland, hvor virksomheden Novelis har etableret verdens største center for genbrug af aluminium. Her skal Novelis gendanne cirka 400.000 tons aluminiumsdåser om året til råaluminium, som de kan bruge i produktionen. Genbruget af aluminium øger Novelis’ uafhængighed af svingende forsyninger og priser på aluminium, processen er energimæssigt langt billigere og mere CO2-venlig end traditionel fremstilling af aluminium, og tiltaget er et væsentligt skridt i Novelis erklærede mål om at skabe en cirkulær forretningsmodel, hvor ressourcer indgår i et lukket kredsløb. Jeg er overbevist om, at vi vil se masser af den slags tiltag og erkendelser i de kommende år”", fortæller hun.

Indkøberens nye rolle
Det indebærer, at indkøbsledere og –medarbejdere får en ny rolle. Indkøbere vil ifølge Alis Sindbjerg Hemmingsen også i fremtiden få brug for forhandlingskompetencer og Excel-færdigheder, men der skal mere til. Det bliver vigtigt at kunne netværke, relatere og skabe strategiske samarbejder med leverandører, så virksomheden for eksempel kan blive en del af og påvirke leverandørens innovation på et meget tidligere tidspunkt. Det bliver nødvendigt at have dyb forretningsforståelse og spille en rolle for forretningsudviklingen. Indkøb skal sikre en udvikling af leverandørrelationer fra at være transaktionsbaserede til at have stærkt fokus på fælles samarbejde og innovation.

”Det er forudsætningen for cirkulært indkøb og udvikling af nye forretningsmodeller – og hvem skulle ellers gøre det, hvis det ikke skal være indkøberen?”, lyder hendes retoriske spørgsmål.

Alis Sindbjerg Hemmingsen lister fire anbefalinger til, hvordan indkøbsafdelinger kan tage hul på processen med at gå fra lineære til cirkulære modeller:

1. Sæt jer ned og drøft hvad indkøbsafdelingens rolle i en cirkulær økonomi skal være?
2. Etabler nogle gode solide pilotprojekter og høst erfaringer. Hent eventuelt inspiration fra Ellen Macarthur Foundation.
3. Udpeg nogle ambassadører, der kan advokere for konceptet og tankegangen.
4. Udvikl værktøjer og kompetencer i samarbejde med kunder og leverandører, cirkulært betyder alle involverede parter.

Cirkulær økonomi indebærer i høj grad udvikling af nye forretningsmodeller og forretningsinnovation. Da United Airlines stod for at skulle udskifte en million betræk til flysæder, fandt de frem til, at betrækkene kunne bruges til at fremstille tasker. Flyselskabet blev altså lige pludselig også taskeproducent, som viste sig at være en god ide både økonomisk og miljømæssigt.

”Cirkulær økonomi og indkøb er ikke bare luftkasteller. Mange tunge aktører som Walmart, Coca Cola, McKinsey, COWI, FORCE Technology, det hollandske miljøministerium, Philips etc. har taget idéen til sig og arbejder seriøst med det”.