Last-mile omkostningerne løber hurtigere end omsætningen

Presset er dog ikke ligeligt fordelt. Blandt virksomheder, der kører deres egen flåde, oplever seks ud af ti, at omkostningerne vokser hurtigere end omsætningen. Blandt dem, der har udliciteret hele leveringen, gælder det kun knap hver fjerde. Derfor planlægger mere end hver tredje afsender at udlicitere mere, og motivet er faktisk fleksibilitet snarere end besparelse. Men friheden har en pris: Blandt fuldt outsourcede virksomheder peger over halvdelen på upålidelig information fra transportørnetværket som deres største udfordring - mere end dobbelt så mange som dem, der nævner omkostninger. Ingen har lovet, at det skal være let – og det er det så heller ikke. Tallene kommer fra rapporten ’Eye On The Last Mile 4.0’, som blev præsenteret af FarEye på konferencen Last Mile Leaders i oktober 2026 i Amsterdam.

Udviklingen er ikke ny. Den europæiske rapport fra FarEye og Last Mile Leaders viste allerede i 2025, at stigende omkostninger lå blandt de tre største udfordringer for over 90 procent af de adspurgte virksomheder. Rapporten kortlagde også, hvor regningen vokser: Schweiz toppede med 38 procent højere leveringsomkostninger, Frankrig fulgte med 21,5 procent og Danmark lå midt i feltet med ni procent.

Hvad driver så stigningerne? Rapporten er utvetydig. 

• Arbejdskraften er den største enkeltomkostning,
• brændstof den næststørste og
• spontane valg af transportør i sidste øjeblik tager tredjepladsen.

Teknologien, der kunne holde regningen nede, udnyttes stadig kun delvist. Flere kostbare skjulte budgetposter er ikke engang synlige: Mislykkede leveringer, undtagelser i driften og kundehenvendelser lægger ifølge FarEye skjulte omkostninger oveni.

Hurtig, fleksibel og helst gratis

Kunderne gør det ikke lettere. De forventer levering, der er hurtig, fleksibel, pålidelig og helst gratis, og de fire forventninger lader sig sjældent forene. Netzero Insights beskriver i artiklen Why Last-Mile Delivery Now Costs More Than Half of Shipping, hvordan den sidste strækning er blevet den dyreste del af kæden, fordi den gør alt omvendt af ’langtransport’: 

• Mange korte ture,
• spredte adresser,
• trange tidsvinduer og
• risiko for at ingen er hjemme.

Resultatet taler for sig selv: Andelen af de samlede fragtomkostninger, der falder på den sidste strækning, steg fra 41 procent i 2018 til 53 procent i 2023.

Politikerne lukker byerne 

Samtidig er politikerne begyndt at lukke byerne. Hollandske kommuner har åbnet for nulzoner, hvor forurenende varevogne og lastbiler ikke må køre, og udrulningen planlægges i 28 byer plus Schiphol lufthavn frem mod 2030.

Men lige netop her gemmer der sig en paradoksal mulighed. I last-mile peger forretningen og miljøet i samme retning. Færre kilometer, bedre udnyttelse af køretøjerne og færre mislykkede leveringer sænker omkostning og udledning med det samme greb. Virksomhederne behøver altså ikke vælge mellem margin og klima.

Sikkerhed vægter tungere end tempo

Hvad vil kunderne egentlig have? Det overraskende svar er: pålidelighed frem for fart. I FarEyes europæiske rapport nævner 63 procent af de adspurgte operatører pålidelighed som kundernes vigtigste prioritet, mens kun 11 procent peger på hastighed. Alligevel tilbyder 43 procent af virksomhederne levering samme dag eller ekspres, mens blot 27 procent viser en leveringsdato, før kunden betaler. Tallene viser, at mange virksomheder sælger fart uden at levere det, kunderne efterspørger: sikkerhed.

Forbrugermønstret understreger pointen. I den europæiske rapport vælger omkring 52 procent standardlevering på tre til syv dage, mens kun syv procent vælger levering samme dag. Men hvis butikken tilbyder ekspreslevering, betaler over halvdelen ekstra for den.

FarEyes direktør Kushal Nahata formulerer problematikken sådan: ”Virksomheder kan outsource udførelsen, men ikke ansvaret for omkostninger og kundeoplevelse. Den virkelige mulighed ligger i at få synlighed på tværs af fragmenterede netværk, forstå den fulde pris per levering og afgive løfter, kunderne kan stole på”.

AI kan være en stor hjælp

Vejen derhen går blandt andet gennem kunstig intelligens. 69 procent af virksomhederne er i gang med at implementere kunstig intelligens, men kun 18 procent har skaleret det ud over hele driften, lyder det i en pressemeddelelse fra FarEye. 

Efterspørgselsprognoser og kundesupport fører an, mens manglende ekspertise, datakvalitet og integration bremser mere end penge. Den europæiske rapport peger på samme billede: Ruteoptimering, chatbots og efterspørgselsprognoser er de mest udbredte anvendelsesmuligheder, mens flådestyring og prædiktiv vedligeholdelse ligger ubrugte hen trods et stort potentiale for besparelser.

Læs også: A.P. Møller Capital køber havneoperatør

Invester i gennemsigtighed

Miljøregnskabet er endnu en slags facitliste. Kun knap 17 procent af virksomhederne tilbyder grønne leveringsvinduer, selvom bæredygtighed står højt på dagsordenen. Når pakkeboksene trods alt vokser, skyldes det først og fremmest omkostningskontrol, ikke klimasignal, og den hyppigste barriere er lav kundetilslutning.

FarEye spår, at omkostningen per levering og leveringsoplevelsen i 2027 bliver en virksomhedsomfattende prioritet frem for et anliggende for logistikafdelingen alene. For ledere i forsyningskæden er konklusionen ligetil: Behandl den sidste strækning som en strategisk post på bundlinjen, ikke som en transportdetalje. Vis leveringsdatoen før betalingen, sæt pris på leveringen og invester i gennemsigtighed frem for fart.