Logistik-undersøgelse: Danske virksomheder savner gennemsigtig forsyningskæde
Den største udfordring er fortsat gennemsigtighed i hele forsyningskæden. Til gengæld indtager Supply Chain-lederen i stadig større grad en strategisk nøglefunktion i virksomhederne og involveres langt mere i risikostyring end for blot få år siden. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse, som IBM har foretaget blandt 400 logistikchefer.
Formålet med undersøgelsen The smarter supply chain of the future er at få logistikchefernes syn på fremtidens logistiske udfordringer, herunder ikke mindst deres egen rolle, samt hvad de i øvrigt har noteret på deres strategiske agenda. Svarene skal først og fremmest hjælpe IBM til at finde ud af, hvor behovene er størst, både hvad angår rådgivning og teknologiudvikling.
Vi ville gerne vide, om logistikcheferne fortsat gør, som de altid har gjort, eller om de eventuelt arbejder mere langsigtet med ændring og fornyelse af organisatoriske eller teknologiske værktøjer, forklarer innovationschef Anders Quitzau og SCM-leder Søren Klinkby fra IBM Danmark A/S.
Mangler fælles processer
Et væsentligt tema i undersøgelsen handlede om integration, koordination og samarbejde på tværs af forsyningskæden - både i globale netværk og i forhold til virksomhedernes partnere. Ydermere har undersøgelsen forsøgt at afdække graden af gennemsigtighed i forsyningskæden, hvilket vil sige evnen til at kunne reagere hurtigt på kundernes behov, at være agil og smidig samt kunne tilpasse sig den aktuelle markedssituation.
Undersøgelsen viser, at den største udfordring fortsat er gennemsigtighed gennem forsyningskæden. Det at skabe integrerede processer og anvende fælles datagrundlag på tværs af organisatoriske siloer internt som eksternt i virksomheden er vanskeligt, siger Søren Klinkby.
Et resultat, som ikke overrasker Anders Quitzau.
Jeg mener ikke, at danske virksomheder er tilstrækkeligt langt fremme, når det drejer sig om at skabe gennemsigtighed i forsyningskæden. Her kan vi lære af store lande som USA, Tyskland og Frankrig, siger han.
Som eksempel nævner han, at en række store udenlandske detailhandelskæder allerede i dag kræver af deres leverandører, at de råder over teknologi, der kan skabe fuldstændig sporbarhed af varen gennem forsyningskæden.
Hvad det angår, er Danmark desværre ikke et foregangsland, og konsekvensen kan i yderste fald blive tab af væsentlige markedsandele. Det vil være trist, ikke mindst fordi investering i ny teknologi til sporbarhed ret hurtigt er tjent hjem igen. Det så vi med indførelsen af stregkoden i sin tid. Og på det seneste har vi jo også i detailhandelen set, at det kan være rigtigt dyrt ikke at have 100 procent styr over logistikken, tilføjer Anders Quitzau.
Derudover viser det sig at være vanskeligt at finde ud af, hvilke konkrete behov kunderne efterspørger i fremtiden, når man skal fremstille nye produkter samt at få disse indarbejdet i ens egen forsyningskæde. Og hvordan skal man i øvrigt inddrage kundernes viden rent logistisk?
Dette afhænger af, hvilken type forsyningskæde vi taler om, siger Søren Klinkby, som mener, at de fleste danske virksomheder er rigtig gode til at etablere partnerskaber med deres leverandører, hvorimod det er langt vanskeligere at inddrage kunderne, når det gælder om at optimere kommunikation og skabe fælles processer, som er til fordel for den samlede forsyningskæde.
Omkostningsreduktion svær disciplin
Også evnen til at optimere logistikken og reducere omkostningerne nævnes i undersøgelsen som en vanskelig proces.
Omkostningsfokus viser sig at være en svær disciplin, hvilket dog ikke er noget nyt. Undersøgelsen viser imidlertid, at denne opgave ikke er blevet lettere med tiden. Virksomhederne har gennem flere år været nødt til at optimere deres kosteffektivitet, og det kan derfor være vanskeligt at blive ved med at finde nye veje til at nedbringe omkostningerne, mener Anders Quitzau.
Én løsning kan bestå i, at de ændrer deres forretningsmodel, så de langt bedre kan tilpasse deres omkostninger til de udsving, der opstår i gods- eller energipriser. Topledelsens krav til logistikcheferne er da også, at de i størst mulig grad ændrer faste omkostninger til variable omkostninger.
Endelig efterlader undersøgelsen ingen tvivl om, at globaliseringen i sig selv er problematisk. Outsourcingen til lande med lave omkostninger kan således hurtigt få indflydelse på gennemløbstid, lagerstyring, kvalitet og servicegrad, hvilket formentlig også er én af forklaringerne på, at logistik får en stadig mere central placering i virksomhedernes overordnede strategi.
Større ansvar for risikostyring
Endelig havde undersøgelsen fokus på, hvordan logistikcheferne arbejder med håndtering, måling og evaluering af risici, og her var svarene mest overraskende. Selv om logistikcheferne har fået større ansvar for risikostyring, finder de det fortsat vanskeligt at indarbejde risikostyringen i deres egen logistik.
Noget af det, som har overrasket os mest i forbindelse med undersøgelsen, er, at Supply Chain-afdelingerne i dag tilsyneladende involveres langt mere i risikostyring end for blot få år siden. Ganske vist har supply chain-afdelingerne altid arbejdet med overvågning og styring af risici. Ansvaret på virksomhedernes overordnede risikostyring har dog tidligere altid hvilet på topledelsens skuldre. Men her har bl.a. globaliseringen betydet, at logistikchefen har fået langt mere indflydelse, siger Anders Quitzau.
Bedre indbyrdes kommunikation
IBMs svar på de logistiske udfordringer består først og fremmest i at gøre forsyningskæden mere intelligent - eller som Anders Quitzau udtrykker det, smartere.
Datafangst bør således i højere grad udvides og automatiseres. Der skal opfanges langt flere data gennem forsyningskæden, lige fra den første del af fremstillingsprocessen til varen modtages af kunden, og informationer skal - såvel internt som eksternt - bindes sammen på tværs af salgs- produktions- og logistikafdelinger. Økonomi- og logistiksystemer på tværs af geografier og virksomheder skal kunne kommunikere bedre med hinanden, lige som der er behov for langt bedre analyseværktøjer.
Hændelser vil kunne forudses
I dag kan logistiksystemerne oplyse om den aktuelle status og dermed fortælle, hvornår f.eks. lagrene skal fyldes op. De kommende år vil der imidlertid blive udviklet systemer, som bedre og langt mere præcist bliver i stand til at forudse hændelser eller nye behov i forsyningskædens mange led. Ved ændringer i slutkundens indkøbsmønster vil producenten hurtigt få signaler tilbage, som man kan tilpasse sin produktion og logistik efter. Konsekvensen vil blive en forbedret evne til at optimere og effektivisere sin logistik, vurderer Anders Quitzau og fortsætter:
Du vil med andre ord vide, hvad der kommer til at ske, inden begivenhederne indtræffer, lige som systemerne selv, uden menneskelig indgriben, kan håndtere ændringerne. Logistikafdelingens arbejdsopgaver går fra at være transaktionsorienteret til at være analytisk arbejdende med fokus på særlige situationer, hvor indgriben er nødvendig.
Kravet om sporbarhed
Er der nogen brancher, hvor behovet for den type teknologifornyelse er særlig stort?
Det er svært at svare på, da teknologi netop anvendes forskelligt i forskellige brancher, og teknologiudviklingen hele tiden er under forandring, siger Søren Klinkby.
Men de største udviklingspotentialer, som kendes i dag, vurderes til at findes inden for de industrier, hvor man er tæt på kunden, f.eks. producenter af konsumvarer. Disse er i forvejen ret langt fremme med hensyn til at automatisere datafangst, og de driver derfor også i høj grad den teknologiske udvikling på supply chain-området frem.
De to IBM-medarbejdere er i øvrigt ikke i tvivl om, at danske virksomheder generelt har høstet stor erfaring på den globale markedsplads, fordi de allerede gennem en del år har placeret en stor del af deres produktion der.
Den indsigt i globale markedsmekanismer er guld værd, siger Anders Quitzau.
