Når data og følelser arbejder sammen
Nye generationer af teknologier ser kunstig intelligens som et sæt af værktøjer, der skal støtte og ikke erstatte det menneskelige lederskab. Sådan lød budskabet fra dansk forsker i ’Human AI’ på Optilon Supply Chain Conference.
Thomas Bjørnsten forventer, at erhvervs- og supply chain-folk i stigende grad vil gå fra at tale om data og følelser som uforenelige størrelser til at tale om datadrevne forsyningskæder, hvor analysen af menneskelige følelser og adfærd spiller en integreret rolle. Arkivfoto..
Når fagfolk i dag skal beskrive moderne forsyningskæder, er to af de mest anvendte ord ”uforudsigelighed” og ”usikkerhed”.
”Det er der for så vidt ikke så meget nyt i. Økonomiforskeren Ph.d. Frank H. Knight fra The State University of Iowa skrev allerede i 1921 om usikkerhed i forretning, hvor han beskrev ’usikkerhed’ som ’En organismes tilstand når den mangler information om, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor en hændelse vil forekomme’. Fra det menneskelige perspektiv er usikkerhed ’en følelse af ikke at vide’”, fortalte forskeren Ph.d. Thomas Bjørnsten fra Aarhus Universitet og Innovation Lab på Optilon Supply Chain Conference den 15. september.
Han fortsatte med de relevante spørgsmål om brug af kunstig intelligens til at imødekomme denne usikkerhed:
• Kan kunstig intelligens gøre os mere sikre på, hvad fremtiden vil bringe?
• Kan vi stole på, at kunstig intelligens kan gøre det på en troværdig måde?
• Hvilken rolle vil følelser spille?
AI og følelser
Thomas Bjørnsten forsker netop i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og menneskelige følelser og adfærd – fordi kunstig intelligens bevæger sig stadig tættere ind på det menneskelige felt.
”Der sker en masse inden for det, man kalder ’emotion computing & AI’. Det sker blandt andet med det formål at personalisere teknologiernes interaktioner med mennesker og forbrugere”, fortæller Thomas Bjørnsten. Foto: Aarhus Universitet..
”Der sker en masse inden for det, man kalder ’emotion computing & AI’. Det er for eksempel teknologier som ansigtsgenkendelse, tale-analytics, bio sensing og motion capture. Det sker blandt andet med det formål at personalisere teknologiernes interaktioner med mennesker og forbrugere”, fortalte Thomas Bjørnsten og citerede Annette Zimmermann, der er research vice president hos Gartner for følgende:
”Dit personlige, digitale device vil allerede i 2022 vide mere om din følelsesmæssige tilstand end din egen familie”.
Den globale markedsudvikling i teknologier til det, man kalder ”emotion detection and recognition” vil ifølge analysehuset Research & Markets udvikle sig fra 19,5 milliarder US dollars i 2020 til 37,1 milliard US dollars i 2026.
Læs også: Data er både en faldgrube og en fordel
Behov for ansvarlig omgang med AI
”Det er dog lidt af et minefelt. Der er mange problemer, betænkeligheder og masser af mistillid forbundet med at udvikle, udbrede og anvende de nye emotion computing-teknologier. I det forgangne år har vi set flere eksempler på, at de store tech-giganter som Google, IBM og Microsoft har bremset for nye AI-teknologier, der bevæger sig ud i former for analyser af menneskelige følelser”, fortæller han og supplerer:
”Der er derfor flere kræfter i gang for at sætte rammerne for, at kunstig intelligens kan fungere som et ansvarligt værktøj eller en ’force for good’”.
Det omfatter for eksempel EU-tiltagene ”International Alliance for a human-centric approach to Artificial Intelligence” og “Industry 5.0 – Towards a sustainable, human-centric and resilient European industry”.
Der er ifølge Thomas Bjørnsten en stærk efterspørgsel efter gennemsigtighed, ansvarlighed og tydelige forklaringer forbundet med brug af kunstig intelligens, og der er mange aktører, der ikke mener, kunstig intelligens kan sættes løs uden ansvarligheds-rammer.
Dit personlige, digitale device vil allerede i 2022 vide mere om din følelsesmæssige tilstand end din egen familie
Annette Zimmermann
Han nævner store rapporter fra revisionshusene KMPG og Deloitte, der argumenterer for større ansvarlighed i omgangen med kunstig intelligens, ligesom et af verdens førende forskningscentre inden for kunstig intelligens Mila-centeret på McGill University i Canada anser ”AI for humanity” som en præmis og hjørnesten i udvikling af AI.
Den kognitive forsyningskæde
”Vi ser udviklingen af den kognitive forsyningskæde, hvor virksomheder gør brug af kunstig intelligens til for eksempel at gå fra ’sense-and-respond’ til ’predict-and-act’. AI har ifølge for eksempel forskning fra IBM og KPMG potentialet til at skubbe SCM og operational excellence til nye niveauer”, fortalte Thomas Bjørnsten.
Han forventer, at erhvervs- og supply chain-folk i stigende grad vil gå fra at tale om data og følelser som uforenelige størrelser til at tale om datadrevne forsyningskæder, hvor analysen af menneskelige følelser og adfærd spiller en integreret rolle.
Han fremhæver eksempler som:
• SentiOne: Social lytning og automatisering af kundeservice baseret på AI.
• IBM: Watson Tone Analyzer.
• NGI: Tendenser og forudsigelser baseret på analyser af sociale medier blandt andet ud fra indsamling af emotionelle data.
”Der er flere kræfter i gang for at sætte rammerne for, at kunstig intelligens kan fungere som et ansvarligt værktøj eller en ’force for good’”, fortæller Thomas Bjørnsten. Arkivfoto..
Han slutter af med at fremhæve følgende tre opmærksomhedspunkter:
1. Din organisation er en organisme, der både bearbejder informationer og følelser.
2. Hvis du vil opnå og skabe tillid til teknologi, er det nødvendigt at acceptere, at teknologi begår fejl – på samme måde som mennesker begår fejl.
3. Human-centric - at mennesket er i centrum - guider nu udvikling af fremtidens AI-applikationer.
