Når lageret vokser, bliver hardware en strategisk beslutning

Scannere, terminaler og voice-løsninger påvirker både produktivitet, driftssikkerhed og lagerets evne til at skalere

Foto: Tecsys

Diskussionen om effektive lagre og logistikterminaler handler ofte om systemer og automation. Men i den daglige drift er det hardwaren, medarbejderne arbejder med: scanneren i hånden, terminalen på trucken, headsettet i øret og labelprinteren ved pakkebordet.

Hardwaren er bindeleddet mellem lagerstyringssystemet og de fysiske processer. Er udstyret ikke tilpasset opgaverne, mister selv det bedste system en del af sin værdi. Når lageret skal vokse og håndtere mere kompleksitet, bliver valget af hardware derfor også en strategisk beslutning – ikke kun et indkøb.

Udstyret skal passe til arbejdsgangen

Der findes ikke én enhed, der passer til alle opgaver på et lager. Valget bør tage udgangspunkt i, hvordan medarbejderne arbejder – hvor meget de går, løfter, kører truck eller står stille ved en station.

Typiske valg omfatter:

Ofte giver en kombination af flere typer udstyr den bedste effekt, fordi de forskellige zoner og processer på lageret har forskellige behov.

Vi ser ofte, at virksomheder vælger hardware ud fra pris eller vane. Men de sekunder, der spares eller tabes ved hver scanning, bliver til timer, når man ganger dem op med tusindvis af ordrelinjer om ugen.

Dennis Pedersen, Key Account Manager hos Tecsys.

Hænderne fri og øjnene på opgaven

I plukintensive miljøer kan selv små forbedringer i hver arbejdsgang få stor betydning. Løsninger som pick by voice og bærbare scannere gør det muligt for medarbejderne at have hænderne fri og blikket rettet mod hylderne frem for en skærm.

Det kan bidrage til færre fejl, mindre unødig håndtering og en mere ergonomisk arbejdsdag. Samtidig er stemme- og skærmbaseret guidning let at lære, hvilket gør det hurtigere at sætte nye medarbejdere og vikarer i gang.

Robusthed og miljø betyder mere end specifikationer

Et lager er et krævende arbejdsmiljø. Udstyret bliver tabt, kørt med og brugt i timevis i træk – nogle steder i kølerum, frost eller støvede omgivelser. I særlige miljøer med eksplosionsfare kræves desuden ATEX-godkendt udstyr.

Derfor bør faktorer som faldtolerance, batterilevetid, skærmens læsbarhed og muligheden for at bruge udstyret med handsker vægte højt, når hardware vælges. Nedetid på en enkelt enhed kan hurtigt forplante sig til resten af flowet.

Central styring og sikkerhed

Mobile enheder på lageret er i dag en del af virksomhedens IT-infrastruktur, og mange virksomheder har et stort antal enheder fordelt på flere lokationer. Med central enhedsstyring Mobile Device Management kan enhederne konfigureres, opdateres og fejlsøges på afstand. Det giver blandt andet:

  • ensartet opsætning på tværs af lagre og lokationer
  • løbende sikkerhedsopdateringer og kontrol med, hvilke apps der kan bruges
  • mulighed for at løse fejl uden at stoppe driften

Nogle lagre anvender stadig udstyr med styresystemer, som producenten ikke længere opdaterer. Det kan skabe sikkerhedsrisici og gøre det sværere at integrere med nye systemer – endnu en grund til, at hardware bør indgå i virksomhedens langsigtede planlægning.

Se på de samlede omkostninger – ikke kun indkøbsprisen

Ved investering i lagerhardware er indkøbsprisen kun en del af regnestykket. De reelle omkostninger viser sig over hele udstyrets levetid – i form af reparationer, udskiftninger, batterier, support og ikke mindst nedetid, når en enhed svigter midt i en travl vagt.

Et regnestykke, der ser på de samlede omkostninger over flere år, giver ofte et andet billede end en sammenligning af stykpriser. Samtidig bør der lægges en plan for udstyrets levetid, så udskiftning sker planlagt og ikke først, når udstyret er udtjent.

Et WMS kan planlægge den perfekte plukrute. Men hvis scanneren driller, eller medarbejderen skal lægge terminalen fra sig ved hvert løft, forsvinder gevinsten ude på gulvet.

Dennis Pedersen, Key Account Manager hos Tecsys.

Skalerbar hardware følger med driften

Når aktiviteten stiger i perioder, skal der ofte flere enheder i brug på kort tid. Det stiller krav til, at udstyret er standardiseret, let at konfigurere og kan administreres centralt, så nye enheder hurtigt kan tages i brug og opdateres.

Nogle virksomheder supplerer desuden med refurbished hardware (link: https://tecsys.dk/refurbished-hardware/) som en fleksibel måde at udvide kapaciteten eller have reserveudstyr klar til peak-perioder.

Hardware og systemer skal spille sammen

Den største effekt opstår, når hardware og software bliver valgt og tilpasset som en helhed. Et WMS kan guide medarbejderen optimalt, men det kræver, at skærm, scanner og arbejdsgang understøtter den måde, systemet er sat op på – og omvendt.

For virksomheder, der arbejder med at gøre lageret mere skalerbart, er hardwaren derfor ikke blot et spørgsmål om indkøb, men en del af den samlede lagerstrategi. Det betyder, at valget af udstyr med fordel kan tage udgangspunkt i de samme spørgsmål som andre strategiske investeringer: Hvilke processer skal det forbedre, hvad koster det over hele levetiden, og kan det følge med, når virksomheden vokser?

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Effektiv lagerstrategi og logistikterminaler 2026 – skalering, systemer og struktur

Effektiv lagerdrift er en afgørende konkurrencefaktor i moderne forsyningskæder. Stigende kompleksitet, højere kundekrav og behovet for fleksibel skalering stiller nye krav til lager- og terminalstrukturen samt samspillet mellem mennesker, systemer og automation.​ Bliv klogere på de nogle af de nyeste tendenser i dette tema.

Mere fra...

28.09.2026TECSYS A/S

Sponseret

Når lageret vokser, bliver hardware en strategisk beslutning

11.05.2026TECSYS A/S

Sponseret

Optimering af intralogistik reducerer spild og ventetid

08.05.2026TECSYS A/S

Sponseret

Materialehåndtering får stigende betydning i lager- og produktionsmiljøer

24.03.2026TECSYS A/S

Sponseret

AI i hospitalslogistik kræver styr på data før gevinster kan realiseres

02.03.2026TECSYS A/S

Sponseret

Håndterminal til lageret: Datalogic Memor 12

26.02.2026TECSYS A/S

Sponseret

Ny MC3450 bygger videre på Zebras MC3-platform