Ny datateknologi hjælper med grøn gennemsigtighed

Du står i butikken med en vare i hånden. På etiketten har et billede af idyllisk grøn natur i følgeskab af nogle luftige ord om klimaneutralitet. Bagsiden afslører hverken de mange led i produktionskæden eller hvor ingredienserne stammer fra. Og du må sande, at du ikke kan vide om produktet er mere eller mindre bæredygtigt end det billigere alternativ ved siden af på hylden.

Samme scenarie finder sted på aktiebørsen, når klimabevidste investorer forsøger at gennemskue greenwashing og for eksempel tvivlsomme klimakreditter, hvor klimakompensationen viser sig at være fup.
Løsningerne på klima-, miljø- og biodiversitetskriserne kalder på både grønne forbrugere, grønne virksomheder og grøn finansiering, hvis ikke samfundet skal sættes helt i stå. Men hvordan sikrer man sig, at kaffen i koppen faktisk er bæredygtig, eller at investorer, der ønsker at finansiere den grønne omstilling, kan vide sig sikre på, at deres penge faktisk gør det?

Spørger man Professor Fritz Henglein fra Datalogisk Institut, ligger løsningen lige for hånden i form af blockchain-teknologiens storebror såkaldt distributed ledger-teknologi (DLT): Ubrydelige kæder af digitalt underskrevne data, som kan tilføjes fra flere sider, men ikke kan ændres eller slettes, og som fordeles og opbevares på et netværk af computere drevet af uafhængige aktører.
Sammen med en række kollegaer fra forskningens verden, finans- og erhvervslivet har han det seneste år præsenteret løsninger med afsæt i DLT, der kan have stort - i sidste ende måske revolutionerende - potentiale for grøn omstilling ved at sikre gennemsigtighed i produktionskæder og i finansmarkedet.

”Som redskab i den grønne omstilling, giver DLT-systemer os en chance for at komme greenwashing og andre typer af fusk til livs. Men det er kun starten”, siger Fritz Henglein og uddyber:

”Helt grundlæggende har vi det problem, at vi mennesker flytter CO2 fra jorden op i atmosfæren, og det foregår på en måde, hvor ansvaret fortaber sig i ugennemskuelige forsyningskæder. Det er det grundlæggende problem, vi forsøger at løse. DLT er et rigtigt godt sted at starte, fordi den giver den enkelte forbruger eller investor mulighed for at vide, hvad deres penge går til”, siger Fritz Henglein.

Sammen med sine medforfattere har Fritz Henglein i en forskningsartikel præsenteret modellen REALISTIC, som virksomheder kan indføre i deres produktion kombineret med DLT-baseret datainfrastruktur.
Ved hjælp af såkaldte ”digitale tvillinger”- digitale pendanter til noget i den virkelige verden, hvor man kan samle informationer om det - kan virksomhederne registrere alle led i deres produktion og alle de processor, som indgår deri. Det kalder forskerne Total Resource Accounting.

En kaffe-farmer registrerer for eksempel oprindelsesmark og vægt om hvert parti kaffebær han sælger til sin lokale kooperativ.  Når kaffebærene skal transporteres videre til tørring, risteri og til sidst til forbrugeren, registrerer de led tilsvarende informationer i datakæden. Ligesom en NGO kan registrere at de har verificeret forholdene om vandforbrug og dyrkningsmetoder hos farmeren.

Datakæden kan hverken brydes eller ændres. Hvis et led i produktionskæden snyder på vægten, for eksempel tilføjer noget kaffe, der er produceret et andet sted end angivet, så risikerer de at blive opdaget, fordi det bliver synligt:

”Man kan ikke producere 500 gram certificeret ristet kaffe fra kun 200 g certificerede bær”, som Henglein udtrykker det.

”Hele vejen frem til forbrugeren, der står med slutproduktet i hånden, kan alt denne data trækkes frem. Den enkelte pose kaffe - eller et større parti, afhængigt af skalaen man ønsker – er forsynet med sådan en digital tvilling, der er opdateret med alle informationer, om hvordan produktet er blevet til”, forklarer Henglein.

Forskerne har allerede testet systemet af i praksis, i et samarbejde med Peter Larsen-kaffe, hvor et parti kaffe blev produceret med den fulde ressource-opgørelse fra start til slutprodukt ved hjælp af REALISTIC.

”Projektet viste, at denne måde at skabe transparens i produktioner og processer ikke er noget, der hører til i en fjern fremtid. Både metoden og teknologien er der, og virksomheder som satser på at være på forkanten kan komme i gang i morgen”, siger Fritz Henglein.

Så selvom det for nogen kan lyde som et utopisk drømmebillede at realisere, lyder det sværere end det er, forsikrer han:

”Producenter registrerer i forvejen, hvad de producerer og hvad de producerer det ud af, ligesom virksomheder allerede har ERP- og bogføringssystemer på plads, som indeholder de relevante data i elektronisk form. Så den del af opgaven bør ikke stå i vejen”, siger han.

Enkelte virksomheder kan, ifølge professoren, sagtens gå forrest og implementere det her til gavn for dem selv og forbrugerne.  Men det fulde potentiale udløses først, når sådanne opgørelser er standard, eller i hvert fald går på tværs af aktører i større forsyningskæder, og det vil kræve, at både virksomheder og myndigheder engagerer sig.
Og den nødvendige motivation kan være på vej. I januar blev en ny EU-lov nemlig vedtaget, der pålægger virksomheder at rapportere deres klimaaftryk. For større børsnoterede virksomheder gælder kravet allerede fra årsskiftet. Og her kan REALISTIC være en hjælp for virksomhederne.

”Systemet gør det muligt at trække data om varer ud på forskellige detaljeringsniveauer, herunder ekstremt detaljeret.  Det kunne for eksempel være den samlede CO2-udledning i produktionen af én bestemt pakke kaffe, når den er ankommet i den lokale Superbrugsen. Det vil være data som kunden med en smartphone kan tjekke ved at indlæse en QR-kode”, forklarer Fritz Henglein.

Det vil altså give virksomheder en troværdig (transparent og efterprøvbar) måde at dokumentere deres klimaaftryk på, og ifølge forskeren også i sidste ende myndighederne mulighed for at opkræve CO2-afgifter på produktniveau, så reduktioner i CO2-udledning kan blive en finansiel fordel for dem, der faktisk direkte bidrager til dem.

Læs også: Arbejdsmiljø og m3-udnyttelse styrer køle-/frostlageret

Men systemet er samtidigt en smart måde for virksomhederne at leve op til de krav EU har indført om rapportering af deres klima- og miljøaftryk.

”Hvis virksomheder laver deres ressourceopgørelse med REALISTIC-modellen, som vi foreslår, og registrerer det i et DLT-netværk de stoler på, så kan de på et hvert tidspunkt have den rapport klar, som EU efterspørger”, lyder det fra professoren.

- PiB