Offentlige grønne indkøb med Svanemærket reducerer klimaaftryk og miljøbelastning

Klimakrisen kræver handling fra alle. Ikke mindst fra den offentlige sektor i Danmark, der hvert år køber ind for 415 milliarder kroner, hvilket svarer til 16 millioner tons drivhusgasudledning. Her er Svanemærket et oplagt redskab til at mindske både miljø- og klimaaftryk. Det viser en ny rapport med titlen ”Miljø- og klimaeffekter ved at vælge Svanemærket i offentlige indkøb”.

"Offentlige indkøb har en stor betydning for den grønne omstilling. Når staten, kommuner og regioner vælger svanemærkede produkter, bidrager vi til at reducere miljø- og klimabelastningen. Svanemærket stiller skrappe krav til alt fra kemikalier til CO2-udledning og er et effektivt redskab til at sikre mere bæredygtige indkøb", siger miljøminister Magnus Heunicke.

Rapporten påviser systematisk positive miljø- og klimaeffekter ved en række svanemærkede produktgrupper, hvilket gør det endnu mere oplagt at anvende Svanemærket i offentlige grønne indkøb.

"Projektets resultater giver et godt grundlag for at træffe mere oplyste og grønnere valg i offentlige indkøb. Således påvises for eksempel mindsket klimabelastning, reduceret brug af uønskede kemikalier og øget mulighed for recirkulering af materialer ved en række svanemærkede produkter. Ved at prioritere indkøb af miljømærkede produkter i den offentlige sektor træffer vi ikke blot bedre valg for miljø, klima og mennesker, men kan også skabe langsigtede strukturelle ændringer, der fremmer en mere miljøvenlig udvikling på tværs", siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.

Effekten af Svanemærkets krav er vurderet for 13 produkt- og servicegrupper indenfor tre forskellige miljødimensioner: klimapåvirkning, cirkulær økonomi og uønsket kemi. Der er fundet en effekt indenfor minimum en miljødimension for alle 13 grupper og i de fleste tilfælde indenfor alle tre dimensioner.

Analyseresultaterne dækker dog kun en begrænset del af de krav, der stilles til svanemærkede produkter, ligesom det kun har været muligt at lave effektberegninger på de områder, hvor der er data at sammenligne med. Men selv med disse begrænsninger påviser rapporten betydelige forskelle:

Ser man eksempelvis på byggeriet, viser rapporten, at svanemærkede daginstitutioner i gennemsnit er væsentligt mere energieffektive end andre daginstitutioner. De bruger nemlig kun 67 procent af den lovfastsatte energiramme i gennemsnit, sammenlignet med 86,3 procent for offentlige institutioner generelt. Hvis kravene til Svanemærket blev udbredt til alle bygninger, ville energieffektiviteten for hele bygningsmassen forbedres markant. Oveni det kommer effekten af de øvrige krav til Svanemærket, der blandt andet fremmer cirkulær økonomi og mindsker brug af skadelig kemi i byggeriet.

Et andet eksempel, hvor der ses en markant klimaeffekt, er ved svanemærkede tonerkassetter til printere, der har en gennemsnitlig klimabesparelse på 44 procent sammenlignet med ikke-svanemærkede tonerkassetter. Og hele 85 procent af komponenterne i svanemærkede tonerkassetter genbruges mod kun 15 procent for gennemsnitlige, hvilket er med til at fremme en mere cirkulær økonomi.

Læs også: Geopolitisk uro får skandinaviske forbrugere til at vælge lokalt

Også for kemikalier er der en stor forskel på svanemærkede og ikke-svanemærkede produkter. Det gælder for eksempel håndsæber, tekstilvaskemidler og opvasketabs, hvor både potentielt allergifremkaldende og miljøskadelige kemikalier, som er bredt anvendt i ikke-svanemærkede produkter, undgås i svanemærkede produkter. Dette afspejles også i TÆNKS ”Kemiluppen”, hvor 83 procent af de svanemærkede håndsæber eksempelvis får en A-kolbe mod kun 7 procent af de ikke-svanemærkede.

"Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i produktets livscyklus. Det betyder, at Svanemærket stiller en lang række krav, som ikke indgår i beregningerne – for eksempel krav til biodiversitet og reparerbarhed. Den samlede effekt ved at vælge svanemærkede produkter og serviceydelser er således større, end analyserne her viser. Desuden er det væsentligt at fremhæve, at den største effekt opnås ved at købe færre men bedre produkter – eksempelvis ved at øge andelen af miljømærkede produkter", siger Martin Fabiansen.

Kilde: Miljømærkning Danmark

/ PiB