Opslagsværk for Europa omhandler nu også miljøtiltag

Hvis vi for alvor skal sætte skub i den grønne omstilling på europæisk niveau, så kræver det, at alle lande er enige om, hvad der er grønt. Et fælles opslagsværk, som også kaldes taksonomien, er det helt centrale instrument, der skal sikre en fælles definition af bæredygtige investeringer på tværs af EU. Tidligere har opslagsværket defineret, hvad der er grønne klimaløsninger. Nu bliver det udvidet med ekstra kapitler om miljøtiltag.

Lederen af DI’s kontor i Bruxelles, Andreas Brunsgaard, er den eneste dansker, der har haft en plads om bordet i den ekspertgruppe, der har rådgivet EU-Kommissionen om taksonomien. Han ser det som en game changer for den grønne omstilling, at taksonomien nu omfatter miljøtiltag. Taksonomien anerkender nu en række teknologier som bæredygtige, eksempelvis vandteknologi, digitale løsninger, kabler og elekronisk udstyr til vedvarende energiinfrastruktur. Det har DI kæmpet for.

”Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og fremtidssikre EU’s konkurrenceevne, så er der brug for massive investeringer i grønne løsninger. Der er tale om et investeringsniveau, som er så stort, at vi knap kan få begreb om det. Derfor er det helt utroligt vigtigt, at der på tværs af EU er enighed om, hvad der kan betegnes som bæredygtigt, så de mange investeringer havner i de rigtige grønne løsninger, som skal tegne EU’s fremtid”, siger Andreas Brunsgaard og fortsætter:

”Investorer skal fremadrettet oplyse, hvor stor en andel af deres samlede investeringsportefølje, der er bæredygtig i henhold til taksonomien. Det skal sikre transparens i markedet for grøn kapital, undgå green washing og skabe et incitament for investorer til at gå efter bæredygtige investeringer”, siger han.

Læs også: Cirkulær elektronik er en gamechanger for miljøet

Indtil videre har EU-taksonomien kun klassificeret områder, der fremmer bekæmpelse af klimaforandringer. I dag har Kommissionen udvidet taksonomien med et nyt miljøkapitel. Denne del af taksonomien vil omfatte definitioner på bæredygtighed i forhold til investeringer, der bidrager positivt til beskyttelse af vandressourcer, cirkulær økonomi, biodiversitet og bekæmpelse af forurening.

”Den grønne omstilling forudsætter ikke kun, at vi fremmer klimaløsninger lokalt og globalt, men at vi også tager hensyn til vores natur og miljø, som desværre også er negativt påvirket af den måde vi lever, producerer og handler på i dag. Vi skal investere i vores biodiversitet, der er afgørende for, at vi kan få fødevarer og medicin. Vi skal bekæmpe forurening, så mennesker ikke bliver syge. Og vi skal blive bedre til at genbruge fremfor forbruge. Alle de ting og meget mere skal vi fremover tage kollektivt ansvar for i EU, og taksonomien skaber de nødvendige rammer for at få det til at ske”, siger Andreas Brunsgaard.

Ministerrådet og Europa-Parlamentet har nu op til seks måneder til at godkende eller afvise forslaget. Hvis alt går efter planen, vil forslaget være vedtaget inden udgangen af 2023 og dermed træde i kraft med virkning fra 1. januar 2024. Virksomhedsrapportering i henhold til taksonomiens miljøkapitel vil gælde for regnskabsåret 2024.   

- PiB