Piger mister interesse for naturvidenskab

Danske virksomheder kommer til at mangle flere tusinde kandidater inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics) inden for en kort årrække. Men allerede nu skriger erhvervslivet efter arbejdskraft. Kvindernes manglende tilstedeværelse på de tekniske uddannelser er brænde på bålet.

Fra 2019 til 2022 faldt antallet af optagne kvinder på STEM-uddannelser med tre procent ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
En DI-analyse har samtidig vist, at andelen af STEM-uddannede er lav i Danmark. I 2019 kom 21 procent af alle færdiguddannede danskere fra en STEM-uddannelse, mens EU-gennemsnittet var 26 procent. Samtidig har blot 13 procent af de færdiguddannede danske kvinder valgt STEM, mens EU-snittet er 15 procent.
Udviklingen skaber dybe bekymringer for Tænketanken DEA, der har udarbejdet flere analyser på området.

”Ligestilling i Danmark har ikke fyldt nok på den politiske dagsorden. Norge og Sverige har været meget bedre til at skabe et mere ligestillet samfund. De har flyttet sig på en helt anden måde, mens vores udvikling står i stampe”, siger direktør hos Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias.

Langt efter nabolandene
Ifølge World Economic Forums nyeste Global Gender Gap Report fra 2022 ligger Danmark blot nummer 32 side om side med lande som Mexico og Argentina, mens alle andre nordiske lande ligger i top fem.
Samtidig er Sverige og Norge foran Danmark, når det gælder kvinder i bestyrelser. Ifølge Deloitte-rapporten Women in the Boardroom topper Norge listen med kvinder i 42 procent af landets bestyrelsesposter. Derefter kommer Sverige med 31,7 procent, mens Danmark nøjes med kun 24,2 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
Ifølge Stina Vrang Elias halter Danmark efter på grund af en strukturel samfundsmæssig forskel, som er sket over flere årtier.

”Bevidstheden om ligestilling i opdragelsen har ikke været til stede i Danmark i mange årtier. Det er som om, at vi troede, at ligestilling var fikset med rødstrømpebevægelsen – og så begyndte vi langsomt, men sikkert at sakke bagud. En forklaring kan være, at økonomi, vores tilknytning til EU og indvandring har fyldt stort set alt på den politiske dagsorden. I de sidste par år er vi begyndt at erkende, at vi har et problem, men der er stadig lang vej, før vi kan vende udviklingen”, siger hun.

Pigerne mister interessen
I 2019 påviste Tænketanken DEA, at andelen af piger, der ikke interesserer sig for STEM, stiger 21 procentpoint mellem 4. og 9. klasse mod 13 procentpoint for drengene. Andre analyser på området viser, at unges uddannelsesvalg er svært at påvirke, når de først påbegynder en ungdomsuddannelse.

Hos Naturvidenskabernes Hus, der dagligt beskæftiger sig med at udbrede kendskabet til STEM-fagene blandt danske skoleelever, mener direktør Maiken Lykke Lolck, at skolen skal åbnes meget mere over for det omgivende samfund for at inspirere mellemtrinnets elever til at fatte interesse for STEM.

Læs også: Den, der har stiletten på, ved, hvor den trykker

”For at vi kan øge optaget af kvinder i STEM og løse erhvervslivets udfordringer, er det nødvendigt, at vi gør op med stereotyperne om, hvad det vil sige at arbejde med STEM og hvem, der arbejder med STEM. Børn og unge skal ud af skolen og opleve, hvordan der arbejdes med naturvidenskab og teknologi for eksempel i virksomheder. De skal opleve, at STEM er for alle”, siger Maiken Lykke Lolck og fortsætter:

”Stereotyper præger den måde, vi underviser og opdrager på, og det præger både forældre og lærere i en retning, hvor vi bevist og ubevidst har forventninger til, hvad piger bør være dygtige til og interessere sig for. Det skal vi forsøge at gøre op med, for vi har brug for kvinder med STEM-interesse i erhvervslivet, hvis vi skal løse fremtidens udfordringer”, siger Maiken Lykke Lolck.

- PiB