Planlægning af friske fødevarer skal være langt mere nuanceret

Når jeg går ned i supermarkedet for at købe dagligvarer ind, er jeg udstyret med en indkøbsseddel, der i detaljer fortæller mig, hvad det er, jeg vil indkøbe. Jeg gør det nemlig kun én gang om ugen, og jeg går meget op i madlavning. Jeg synes, det er sjovt, og jeg kan godt lide sund mad. Hvis jeg ikke kan få lige præcis den grøntsagsbouillon, der heder ’Herbamare’ eller en specifik sojasovs, hvad gør jeg så? Jeg har ifølge Flemming M. M. Christensen fem muligheder. Jeg kan vælge:

1. ikke at købe produktet,
2. at udsætte købet til senere,
3. at erstatte produktet med et andet af samme mærke
4. at erstatte det et sammenligneligt produkt af et andet mærke, eller
5. at gå lidt ned ad gaden og ind i en anden butik.

Resultatet af 1, 2 og 4 er tabt salg og dermed profit for butikken, og for 1, 2 og 3 er det tabt salg og profit for leverandøren. Resultatet er også unødvendig støj i yderligere planlægning.

Lageret spiller en hovedrolle
Flemming M. M. Christensen har skrevet en Ph.d.-afhandling om dette emne. Titlen er “Replenishment planning and control of fresh food products – insight from a wholesaler of franchise retail stores”, og den 11. januar 2021 forsvarede han afhandlingen med succes.

Den er skrevet med REMA1000 som case. Og for nu at komme tilbage på sporet med det tabte salg, kan vi konkludere, at det er derfor, virksomheder har lagre. Lageret spiller en central rolle for værdiskabelsen i forsyningskæden, og den rolle bliver kun større i fremtiden. Just in time forsyningskæder sker kun i en vis udstrækning, fordi der er og altid vil være forskel i takterne på markedet og i forsyningssystemet. Nogle gange sker der måske for meget just in time og lean, som skaber sårbarheder og risici, når der opstår uforudsete forstyrrelser af forsyninger – og derfor skal der måske være højere lagerniveauer eller flere leverandører. Skarp styring af lageret med moderne WMS, effektive processer, høj energieffektivitet, automatisering, god organisation og ikke mindst planlægning er altid en hjørnesten for forsyningskædens bidrag til konkurrenceevnen.

Kan planlægningen blive mere præcis?
Det er netop planlægningen, der er Flemming M. M. Christensens fokus i afhandlingen. Han skriver om forsyningskæder for friske fødevarer, og friske fødevarer har kort holdbarhed. Det er derfor ikke en løsning blot at have høje lagerniveauer. Det vil blot øge risikoen for spild – både økonomisk spild og madspild.
Afhandlingen undersøger, hvordan forsyningskæder med friske fødevarer kan tilpasse efterspørgsel og udbud igennem en forbedret planlægning og styring af genopfyldninger. Studiet fremsætter to vigtige pointer, som allerede er kendte pointer fra forskningslitteraturen. Det er:

• Jo kortere holdbarhed produktet har, jo større rolle spiller informationsdelingen.
• Bedre gennemsigtighed i efterspørgslen i forsyningskæden kan mindske madspild.

Flere nuancer giver højere præcision
Flemming M. M. Christensens vigtigste budskab er, at jo mere differentieret eller nuanceret behandling af de forskellige friske fødevarer, det er muligt at anlægge i planlægningen i forsyningskæden, jo mere præcis er det muligt at ramme.

”Der har hersket en one-size-fits-all tilgang til supply chain planning for friske fødevarer. Det er ikke så mærkeligt, fordi der ikke rigtig har været noget datagrundlag og den nødvendige computerkraft for at gøre andet. Det er heller ikke så let at skabe et kvalificeret datagrundlag for en mere nuanceret tilgang. Men det er muligt, og jeg skitserer i mit studie forskellige principper og metoder, som kan gøre planlægningen mere differentieret og dermed mere præcis”, fortæller han.

Den kritisk informationsdeling
Informationsdeling i forsyningskæden er en kritisk forudsætning for planlægningen og genopfyldningen af friske fødevarer, da det understøtter beslutningstagning og er et afgørende middel til at mindske under- eller overforsyning. Det er også en praktisk barriere, fordi informationsdelingen ofte er mangelfuld.

Flemming M. M. Christensen foreslår i sit studie, at aktørerne i forsyningskæder for friske fødevarer i højere grad baserer informationsdelingen på en ’forståelse af alle forsyningskædeattributter, snarere end at stole på generaliseringer’. ’Attributter’ er for eksempel såkaldte planlægningskarakteristika.

Han kortlægger i studiet seks facetter for informationsdeling i forsyningskæden og 29 kendte planlægningskarakteristika, som han mener, man med fordel kan tage afsæt i.

Han identificerer endvidere 12 nye planlægningskarakteristika.

Derudover præsenterer han en fire-dimensional model, der kan give en differentieret planlægning og styring af genopfyldning, som tager højde for:

• Produktets fordærvelighed,
• koefficient for variation i efterspørgsel,
• leveringstid og
• (kunde)ordrefrekvens.

Højere tilgængelighed og mindre spild
Han foreslår altså, at man opdeler fødevarer i såkaldte planlægningskarakteristika, der går på produkt, efterspørgsel, udbud og produktion. Det kan for eksempel være forskelle i produktionstid og forarbejdning, forskellig tilgængelighed af råvarer for forskellige produkter og/eller i løbet af året, specialiseret og kompleks forarbejdning etcetera.

”Mit studie tager udgangspunkt i en hypotese om, at hvis man afspejler planlægningskarakteristika i planlægningen af styringen af genopfyldninger, så vil det føre til højere tilgængelighed og friskhed samt lavere spild og lagerbeholdning”, fortæller Flemming M. M. Christensen.