Retrofit: Margarineproducenten er nu klædt på til fremtiden

Fødevareproducent fra Thisted løser problemer med ældre udstyr for at blive klar til industri 4.0. Det er et godt eksempel på dansk produktionsvirksomhed, som tager tyren ved hornene og opgraderer både udstyr og kompetencer, så fabrikken kan begå sig i en ny tid præget af forbundet digital produktion.

Dragsbæks kunder er store bagerier, supermarkeder og cateringvirksomheder, som hver især er afhængige af en pålidelig leverandør. Foto: Rockwell Automation..

09.06.2021

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Pålideligheden i Dragsbæks leverancer er baseret på robustheden af deres produktions- og distributionsapparat. Virksomhedens pakkelinje har kørt uafbrudt 24 timer i døgnet i 17 år, og har produceret omkring 400 tons margarine. Hver uge. Det giver virksomhedens kunder stor tillid til, at deres ordrer bliver behandlet hurtigt og præcist, og det hjælper kunderne i forhold til lagerstyring og planlægning. 

Siden grundlæggelsen i 1923 i Thisted har danske Dragsbæk fremstillet margarineprodukter til både kommerciel brug og til privatforbrug til inden- og udenlandske kunder. Dragsbæks kunder omfatter store bagerier, supermarkeder og cateringfirmaer, som hver især er afhængige af en pålidelig produktleverandør, så de kan tilfredsstille egne kunder.

Risiko ved gammelt udstyr
Meget har ændret sig i de 17 år, der er gået, siden Dragsbæk installerede sit produktionssystem. Producenter stræber i dag efter at blive digitalt forbundne virksomheder, der nyder godt af en lang række innovationer og muligheder for øget præcision, omkostningseffektivitet og sikkerhed.

For Dragsbæks produktionschef Karsten Rokkedahl er det centralt, at Dragsbæk følger med industriens udvikling og gør sig klar til fremtidens produktion.
Selvom den nuværende pakkelinje har tjent virksomheden godt, begyndte Karsten Rokkedahl at opdage visse mangler. Operatørerne manglede indblik i forskellige forhold omkring pakningen. Det førte til ressourcespild og merforbrug af emballage og resulterede af og til i, at fabriksarealet blev overfyldt og udgjorde en unødig sikkerhedsrisiko. Mange maskinkomponenter var gamle og nogle udgået af produktion, hvilket gjorde det svært at finde nye dele og gennemføre nødvendigt vedligehold.

“Nogle gange var vi nødsaget til at fremskaffe dele til maskinerne på Ebay – det var ikke en holdbar løsning på langt sigt,” beretter Karsten Rokkedahl.

Retrofitting baseret på formål
I slutningen af 2019 begyndte Karsten en seriøs dialog med Dragsbæks systemintegrator Picca Automation om, hvordan de ældre systemer kunne moderniseres. Baseret på deres samtaler, blev han præsenteret for to scenarier. Det første var at demontere den eksisterende maskine og montere en helt ny produktionslinje. Selvom det var optimalt, så var det omkostningstungt og ville lægge pres på virksomhedens budget. 

Det anden scenarie var mere attraktivt. I stedet for at kassere det hele og erstatte med nyt ville Picca Automation og Rockwell Automation totalrenovere og ombygge udstyret. Ved at bruge den eksisterende maskine som grundlag kunne teamet tilføje nye komponenter og transformere linjen, så den lever op til moderne standarder. Samtidig blev pladskravet reduceret og der blev skabt mulighed for løbende opgraderinger i takt med, at nye muligheder udvikles.

Den valgte tilgang betød, at den gamle maskine blev taget ud af produktion i flere uger. En backup-maskine fortsatte fabrikkens produktion. Dragsbæks maskine blev placeret i et separat skræddersyet lokale, hvor de nye dele blev installeret. Moderniseringen omfattede:

• en nyintegreret sikkerheds-PLC med Logix controller,
• ISA 101 user interface (HMI) med intelligent manuel betjening,
• 24 nye servomotorer,
• CAM-programmering,
• nyt intelligent receptsystem, samt
• nye alarmer, der hjælper operatører og reparatører og en indbygget elektrisk installation.

Samlet set gav retrofittingen en komplet løsning med bedre kontrol, sikkerhed og dataindsamling i Dragsbæks pakkelinje. Og som bonus betød moderniseringen også en betydelig reduktion af maskinens samlede størrelse. Løsningen omfatter også programmerede kontrolsystemer, der sikrer et minimalt behov for softwaresupport, hvis der opstår blokeringer eller lignende.

“Det var centralt for os at få mere og bedre kontrol over hele pakkelinjen. Vi ville ikke rokke ved vores eksisterende gode processer, men forbedre dem, så vi fremadrettet kan tilbyde en endnu mere sikker service til vores kunder. Vi ville have et system, der var og er pålideligt, som kan tilpasses og opgraderes, så vi kan fokusere på det, der ligger fem eller flere år ude i fremtiden,” fortæller Karsten Rokkedahl.

Moderniseringen gik i gang i slutningen af 2019, og hovedmaskinen var ude af drift i mindre end to måneder. Den retrofittede maskine blev taget i brug i januar 2020 efter en onboarding-periode, hvor personalet testede den nye brugerhåndtering og driftsprocedure. 

Selvom moderniseringsprojektet medførte risici, følte Karsten Rokkedahl sig i trygge hænder. ”Både Picca Automation og Rockwell Automation har stor erfaring med lignende projekter. Det gav os stor tillid til, at projektet kunne implementeres gnidningsløst og med absolut minimal risiko”, fortæller han.     

Gearet til fremtiden
Mere end seks måneder efter moderniseringens afslutning er resultaterne særdeles gode. Dragsbæk kan skære margarinepakkerne med langt større præcision, hvilket reducerer variationen mellem pakkerne fra 30 gram helt ned til kun tre gram. Virksomheden anslår desuden, at den nye løsning er 10 gange mere effektiv end før. Det giver en besparelse på op til 2,1 tons materiale - per uge. Den nye løsning leverer også en bedre kvalitets- og designkontrol, så Dragsbæks produkt holdes friskt og præsentabelt.

“Selvom mange af vores kunder er virksomheder, snarere end slutbrugere, så er præsentationen af produktet stadig vigtig. Det færdigpakkede produkt giver nu præcis det indtryk, vi gerne vil levere til vores kunder”.
Dragsbæk har også fået endnu bedre oppetid - anslået 6-8 procent bedre. Personalet har også taget godt imod retrofittingen og mener, at de nye ændringer har gjort arbejdet lettere. ”Receptsystemet giver os mulighed for at lave små justeringer, som systemet så husker. Før skrev vi ændringer ned på en blok. Det har været en stor hjælp i hverdagen”.

For Karsten Rokkedahl er det endnu vigtigere, at Dragsbæk er klar til fremtiden. Udstyret, både på software- og hardwareniveau, kan nu nemmere modificeres og opgraderes. Også udskiftning af reservedele er blevet nemmere, da der er mindre risiko for, at vigtige dele ikke længere kan fås.

“Det er dejligt at vide, at vi har mulighed for løbende at forbedre og udvikle pakkelinjen og få nye muligheder, så vi ikke sakker bagud. Jeg er lettet over, at vi har reduceret risikoen for unødvendige nedbrud”, fortæller han og supplerer: “Fremtidssikringen er den største gevinst. Moderniseringen betyder, at oppetiden på maskinen er blevet markant højere og vi er dermed langt mere effektive. Alene gevinsten ved den hurtigere opstartstid på maskinen har givet os store besparelser”.

Det vigtige er nu at planlægge hen mod industri 4.0 og udnytte de tilslutnings- og IoT-muligheder den nye pakkelinje muliggør.

”Hele processen omkring Dragsbæks transformation og ønsker om fremtidssikring af produktionen er aktuel for store dele af produktionsindustrien i Norden. Og fremtidssikring betyder absolut ikke altid et farvel til de eksisterende produktionsfaciliteter. En gennemtænkt retrofitting kan gøre mange produktionsanlæg klar til industri 4.0. Modernisering være en rigtig god og bæredygtig løsning for både virksomhed og samfund, og jeg håber, at Dragsbæk-eksemplet her kan give flere mod på at tænke kreativt i forhold til transformation og udvikling”, siger Felix Langkjær, Regional Director Nordics & Baltics for Rockwell Automation.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Når gaffeltrucken koster mere end den giver

Hans Schourup A/S

Sponseret

Humanoide robotter – den næste game changer i logistik og produktion

Denne artikel er del af et tema:

Tema om produktion 2021

Relateret indhold

07.01.2026Global AGV

Sponseret

Få 125.000 kr. til at afprøve en Global AGV - Først til mølle!

07.01.2026SCM.dk

Danmarks IP-styrke løfter eksporten med 105 milliarder kroner

06.01.2026SCM.dk

Nyt program skal redde hardware-startups fra produktionsmuren

06.01.2026SCM.dk

Nyt nationalt netværk skal accelerere metal 3D-print i dansk industri

05.01.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Ny og forbedret produktion krævede nye traverskraner

02.01.2026SCM.dk

AI har potentialet – men produktionen halter bagefter

17.12.2025Global AGV

Sponseret

Skynd dig inden juleferien!

16.12.2025SCM.dk

Nyt liv til elbilbatterier i dansk erhvervsliv

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
NIS2 i praksis – med ISO/IEC 27001 som fundament for compliance

På dette diplomkursus får du overblik over NIS2-kravene i praksis, og du lærer, hvordan ISO/IEC 27001 kan bruges som en praktisk ramme til at styrke jeres informationssikkerhed og sikre compliance med den nye NIS2-lov.

Dato

13.01.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Context& A/S
Webinar
AI i finansafdelingen – kender du mulighederne?

Få indsigt i, hvordan vores ERP AI-agent kan optimere og automatisere dine økonomiprocesser.

Dato

13.01.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

14.01.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Webinar
Nye datoer klar for 2026

Gratis webinarer om ISO 9001:2026 & ISO 14001:2026

Dato

15.01.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

15.01.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Webinar
Ny udgave af ISO 14001 på vej – det skal du vide om ændringerne

Webinaret giver en introduktion til den kommende opdaterede udgave af ISO 14001:2026, som udkommer i marts 2026. Du får indsigt i, hvordan ændringerne kan påvirke din organisation, og hvordan du kan forberede dig.

Dato

15.01.2026

Tid

13:00

Sted

Online