Risikostyring i forsyningskæderne i et geopolitisk perspektiv

Globaliserede forsyningskæder gennemgår i disse år betydelige transformationer. Globaliseringen har en lang historie, men der kom særlig fart på den i løbet af 1980'erne og 1990'erne, primært drevet af jagten på omkostningseffektiv arbejdskraft. I 2000’erne begyndte vestlige virksomheder i stigende grad at anvende outsourcing- og offshoring-strategier for at udnytte lavere lønomkostninger og nærhed til markeder. I 2010’erne og 2020’erne har der dog været en markant stigning i tilbageflytning eller reshoring af produktion, drevet af faktorer som kvalitet, leveringstid og fleksibilitet. Forskningen har givet værdifulde indsigter i faktorer, der påvirker reshoring, herunder stigende fragt- og lønomkostninger, politisk ustabilitet, statslige initiativer, bæredygtighedsovervejelser samt den øgede risiko for forstyrrelser på grund af naturkatastrofer og globale pandemier som COVID-19.

Læs også: Cybersikkerhed læres på den hårde måde

Ud over disse pres påvirker stigende geopolitiske spændinger, såsom Brexit, handelskrigen mellem USA og Kina og den russiske invasion af Ukraine, stabiliteten i globale forsyningskæder og skaber nye risici. Disse faktorer har ført til en genovervejelse af strukturen i globale forsyningskæder med en tendens mod øget regionalisering og friend-shoring. En anden betydelig ændring i de globaliserede forsyningskæder er den igangværende geopolitiske magtovergang, der varsler en ny æra i den økonomiske samhandel. Begrebet økonomisk gensidig afhængighed, som foreslog, at øget samhandel ville mindske værdien af aggression mellem stater, understøttede de stærke økonomiske sammenhænge i en vestligt ledet globaliseret verden. USA er dog ikke længere den eneste supermagt, og illiberale politiske regimer spiller en stigende rolle i at forme betingelserne for global samhandel. Dette har ført til forslag om, at sådanne tætte økonomiske forbindelser nu er mere truet end produktive. Det kommer for eksempel til udtryk i begrebet Weaponized Interdependency, der er centralt i nutidige forskning til at forklare, hvordan økonomisk gensidig afhængighed kan udnyttes asymmetrisk af stater til at presse andre.

Konsekvenser for supply chain risk management
Storskalakriges tilbagekomst udgør betydelige risici for globale forsyningskæder ved at forstyrre bevægelsen af varer og ressourcer over grænser, hvilket truer den økonomiske stabilitet. Krige kan påvirke forsyningskæder ved at ødelægge produktionsfaciliteter, havne, transportnetværk og ved at forårsage ressourceknaphed samt skade kritisk infrastruktur, hvilket kan føre til humanitære kriser. De nuværende storkrigsrisici inkluderer en potentiel konflikt mellem USA og Kina over Taiwan, en storkrig i Mellemøsten mellem Iran og dets allierede (Hizbollah, Houthierne m.fl.) mod Israel, samt yderligere konflikter i Europa, herunder fortsættelsen af krigen i Ukraine og en ny større krig mellem Aserbajdsjan og Armenien. Mange af disse konflikter indebærer en risiko for eskalering gennem stormagtsinvolvering til støtte for deres allierede. For at imødegå risici i forsyningskæderne relateret til storskalakrig kræves proaktive risikostyringsstrategier, samarbejde mellem interessenter og fleksible reaktionsmuligheder.

Ny strategisk konkurrence mellem nationer, drevet af jagten på geopolitisk indflydelse, økonomisk dominans og teknologisk ekspertise, har en dybtgående indvirkning på globale forsyningskæder. Denne konkurrence fokuserer ofte på teknologiske fremskridt, da lande kæmper om førerpositionen inden for banebrydende områder som kunstig intelligens, cybersikkerhed og avanceret fremstilling. Rivaliseringen kan føre til konflikter om intellektuel ejendomsret, begrænsninger på teknologioverførsler og cybersikkerhedsrisici, herunder cyberangreb, databrud og udnyttelse af forsyningskæders sårbarheder af statsstøttede eller ondsindede aktører. I denne kontekst er stater nu langt mere tilbøjelige til at forsøge at få deres interesser inden for sikkerhed og økonomi til at harmonere, hvilket betyder, at politiske beslutninger i stigende grad vil få betydelige forretningsmæssige konsekvenser. Et godt eksempel er USA’s nylige forsøg på at presse europæiske lande til at genoverveje deres forsyningskæder i mikrochipindustrien for at nægte Kina adgang.

Læs også: Tema om cybersikkerhed

Weaponized interdependence refererer til den strategiske udnyttelse af økonomiske indbyrdes afhængigheder mellem lande som et redskab til tvang eller indflydelse i internationale relationer. Det indebærer at udnytte de sammenhænge, der findes i globale forsyningskæder, finansielle systemer og teknologiske netværk, for at udøve indflydelse, opnå politiske mål eller presse modstandere gennem en række aktiviteter såsom blokader, embargoer, begrænsninger på teknologioverførsler og adgang til finansielle markeder. For at mindske risici forbundet med weaponized interdependency kan det være nødvendigt at kortlægge afhængigheder i forsyningskæden, identificere alternative leverandører og ruter, styrke cybersikkerhedsforanstaltninger samt fremme samarbejde med offentlige myndigheder, industripartnere og interessenter for at håndtere nye geopolitiske udfordringer.

Økonomisk sikkerhed refererer til brugen af økonomiske instrumenter og værktøjer for at opnå geopolitiske mål. Det indebærer strategisk manipulation af økonomisk magt og ressourcer for at påvirke andre landes adfærd, forme globale handelsdynamikker og fremme nationale interesser. Udviklingen af geoøkonomi kan have væsentlige konsekvenser for forsyningskæderne, som kan blive udsat for risici, der påvirker markeder, distributionsmetoder, produktionslokationer og sourcingstrategier. Mange lande vedtager nu nationale strategier for økonomisk sikkerhed. Japan, USA og Kina har allerede taget føringen, og EU har også udviklet sin egen strategi og anvender i stigende grad politiske værktøjer, såsom investeringsscreeningsmekanismer, i sikkerhedens navn. For virksomheder er risiciene betydelige. Visse markeder kan blive helt lukkede på grund af politiske beslutninger, leverandører kan miste tilladelser til at handle, eller virksomheder kan blive udsat for fjendtlige retssager designet til at lægge økonomisk og politisk pres på dem.

For at mindske de nye risici forbundet med økonomisk sikkerhed bør virksomheder nøje overvåge geopolitiske udviklinger, diversificere forsyningskædens kilder, styrke deres supply chain resilience og engagere sig i scenarieplanlægning for at forudse og tilpasse sig potentielle forstyrrelser. Samarbejde med regeringer, brancheforeninger og internationale organisationer kan også hjælpe med at håndtere regulatoriske udfordringer og navigere i geopolitiske kompleksiteter inden for global forsyningskædestyring.

Konklusion
Denne artikel hævder, at de forretningspraksisser, der er udviklet gennem flere årtiers globalisering, særligt inden for handel og forsyningskædestyring, er under betydeligt pres på grund af en voksende asymmetri mellem den internationale orden, der blev etableret efter Den Kolde Krig, og det nye internationale system, vi nu befinder os i. Siden 1945 har den liberale verden i høj grad været afhængig af USA som den dominerende magt, der har anvendt sin militære styrke til at sikre globale handelsruter. Hvorvidt denne dominans kan opretholdes på samme måde, både i forhold til kapacitet og vilje, er usikkert. Globaliseringen har desuden været baseret på en bred accept af neoliberale økonomiske politikker og fremme af demokrati. Det er heller ikke givet, at disse liberale værdier vil forblive dominerende.

Den øgede usikkerhed i den nye verdensorden understreger vigtigheden af at styrke risikostyring i forsyningskæder og evnen til hurtigt at reagere på geopolitiske forstyrrelser. Dette kan også kræve udvikling af nye strategiske retninger gennem omstrukturering af forsyningskæder. Denne nye situation kan desuden redefinere vores forståelse af en strategisk tidshorisont, hvor øget usikkerhed muligvis vil kræve en kortere tidshorisont. Endelig kan ledelsen af forsyningskæder i denne nye æra kræve nye kompetencer, såsom strategisk fremsyn og en øget bevidsthed om geopolitiske spørgsmål, formidlet gennem medier og faglige organisationer.