Robotizes GoPal® Autonome Mobile Robotter Effektiviserer Produktionen hos CLAAS

CLAAS Industrietechnik i Paderborn, Tyskland, er et datterselskab af den internationale producent af landbrugsmaskiner, CLAAS. Siden 1957 har CLAAS Industrietechnik udviklet og fremstillet forskellige former for drivlinjeteknologier og hydrauliske systemer til såvel CLAAS-maskiner som eksterne kunder.

En flåde af GoPal E24 robotter transporterer materialer hele døgnet hos CLAAS Industrietechnik.. Foto: Robotize

08.12.2025

Sponseret

Robotize

Som en "virksomhed-i-virksomheden" er CLAAS Industrietechnik ansvarlig for at fremstille ​​kritiske komponenter som for eksempel aksler, gearkasser og hydrauliske og elektriske komponenter.

For løbende at sikre et så sikkert arbejdsmiljø som muligt, så har CLAAS altid været på forkant med at implementere nye teknologier til at udføre opgaver, der enten er fysisk krævende, monotone eller som ikke er helt ufarlige (fx kørsel med gaffeltrucks).

CLAAS Industrietechnik. Foto: CLAAS

I den forbindelse bad CLAAS vores tyske partner, mR MOBILE ROBOTS, om at implementere en testinstallation af Robotizes GoPal® Autonome Mobile Robotter (AMR) på fabrikken i Paderborn. CLAAS’ primære mål var at øge effektiviteten og sikkerheden ved at automatisere al intern materialetransport.

Med udgangspunkt i en enkelt GoPal® E24 AMR samt fire pallestationer gjaldt det for CLAAS i første omgang om at finde ud af, hvordan robotten ville håndtere de meget udfordrende forhold i produktionsområdet i forhold til bl.a. metalspåner på gulvet, snævre korridorer og meget mere.

Efter den to måneder lange testkørsel var CLAAS imidlertid så tilfreds med resultaterne, at de besluttede at øge antallet af GoPal-robotter til de nuværende seks GoPal E24’ere og mere end 150 pallestationer, som er integreret ved flere produktionsceller samt virksomhedens centrale emnevaskesystem.

Når robotten ankommer til det centrale emnevaskesystem, bliver emnerne automatisk løftet op og ført ind i vaskesystemet. 

En GoPal E24 i gang med at levere emner til CLAAS’ centrale emnevaskesystem. Foto: Robotize

Efter vask bliver emnerne placeret i trådkasser. Når disse er fulde, så transporterer robotterne kasserne til lageret. Da det her er vigtigt, at trådkasserne bliver placeret korrekt, så bliver kasserne analyseret af et kamera, der kommunikerer med robotterne via Robotizes flådestyringssystem, GoControl, for at afgøre, om kasserne er tomme/fulde og korrekt placeret. Afhængigt af deres status bliver trådkasserne derefter sorteret automatisk.

Udover disse kritiske processer har GoPal-robotterne også automatiseret transport af metalspåner og transport af tomme affaldsbeholdere fra forarbejdningsstationerne.

Den største udfordring var, at eftersom der igennem årene var kommet flere og flere processer på fabrikken i Paderborn, så var pladsen omvendt blevet mere og mere trang. Ved hjælp af GoPal-robotterne blev det imidlertid muligt at effektivisere driften betydeligt - uden at ændre de eksisterende processer.

Før automatiseringen af den interne transport forblev materialerne ofte i produktionshallen indtil næste forarbejdningstrin. Efter automatiseringen er der igen plads til produktive aktiviteter på arbejdsstationerne, som samtidig forbliver pæne og ryddelige.

GoPal-robotterne er såkaldte ”kollaborative mobile robotter”, hvilket betyder, at de er godkendt til at måtte arbejde blandt mennesker, gaffeltrucks og andre robotter. Ved hjælp af avancerede laserscannere og sensorer så tilpasser robotterne automatisk deres hastighed afhængig af situationen, f.eks. nedbremsning, når robotterne skal igennem snævre åbninger, eller når de nærmer sig mennesker, gaffeltrucks eller andre forhindringer på deres vej.

En af de mest unikke ting ved autonome mobile robotter er, at hvis noget blokerer robottens vej, for eksempel en efterladt palleløfter, så stopper robotten op, beregner selv en ny rute, kører uden om forhindringen og fortsætter mod sin destination. Helt på egen hånd.

Hos CLAAS er de glade for Robotizes virtuelle knapper. Det er en funktion, der gør det muligt for medarbejdere hurtigt at oprette en ordre (dvs. afhentning fra station A med efterfølgende levering til station B) ved blot at trykke på en virtuel knap på en touchskærm.

Virtuelle knapper gør det nemt for medarbejdere at tilkalde en GoPal-robot for afhentning/levering. Foto: Robotize

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Banebrydende AGV’er og AMR’er

Mobile robot-teknologier på lageret flytter sig hurtigt fra vision til virkelighed. ​AGV’er, AMR’er og intelligente styringssystemer kan optimere intern transport, reducere fejl og øge kapaciteten i komplekse logistikmiljøer. Kombinationen af avancerede sensorer, AI og WMS-integration giver store muligheder, og det stiller vi skarpt på i dette tema.

08.12.2025Robotize

Sponseret

Robotizes GoPal® Autonome Mobile Robotter Effektiviserer Produktionen hos CLAAS

07.12.2025Robotize

Sponseret

Case Study: GoPal® AMR-løsningen hos CLOVIN

21.10.2022Robotize

Sponseret

The GoPal® solution at Kärcher

16.09.2022Robotize

Sponseret

The GoPal® solution at Schaeffler

08.08.2022Robotize

Sponseret

The GoPal Solution at AVK Gummi

17.06.2022Robotize

Sponseret

The GoPal solution at TRECO