Robotterne skal nok komme

Hos Prime Cargo ved man godt, hvilken vej vinden blæser: mod det automatiske lager. Men det skal ske i det rigtige tempo og med de rigtige varer i tankerne, én størrelse passer nemlig ikke nødvendigvis til alt.

Prime Cargos lagerbygning i Kolding hjemsted for en konstant varetrafik året rundt. Foto: Prime Cargo.

07.07.2016

Anders Kampmann, SCM.dk

At robotteknologien er kommet for at blive i logistiksammenhæng vil de færreste nok være uenige i, og det er man bestemt heller ikke hos speditørvirksomheden Prime Cargo i Kolding. Her har man siden 1998 leveret tredjepartslogistikløsninger til et væld af kunder inden for detailbranchen, og i de senere år med fokus logistikken omkring e-handel, der som bekendt er i solid vækst både herhjemme og i udlandet.

Det er ensbetydende med god travlhed hos virksomheder som netop Prime Cargo, der håndterer store mængder pakker i trinene fra afhentning af varerne hos producenterne til levering i kundernes postkasser. Men selvom pakketrafikken ind og ud af den 15.000 m2 store ompakningscentral er omfattende, så er håndteringen primært manuel, fortæller logistikchef Morten Høilund.

”Vi er i gang med at afklare, hvordan og hvor meget vi kan automatisere. For der er ingen tvivl om, at det er der vi ender” - Morten Høilund..

”Vi er ikke så automatiserede endnu, det er manuelt arbejde med vogne, transportbånd og PDA’er, der dominerer hos os. Det er et forholdsvis simpelt setup og det fungerer grundlæggende godt. Når det er sagt, så er automatisering og robotteknologi selvfølgelig noget vi holder øje med og vi har faktisk gang i en analyse for at afklare, hvordan og hvor meget vi kan automatisere. For der er ingen tvivl om, at det er der vi ender”, forklarer han.

Specialisering nødvendig
For Prime Cargo er den centrale udfordring virksomhedens store spænd i de varegrupper, man håndterer, og som gør det sværere end som så at finde en samlende løsning. Varer i kategorier som brugskunst, kosmetik, isenkram, legetøj og ikke mindst tekstiler er godt nok alle sammen i den mindre kategori sammenlignet med eksempelvis hårde hvidevarer, som Prime Cargo bevidst ikke håndterer, men ikke desto mindre er variansen reelt for stor til, at man kan få alt med.

”Vi breder os over rigtig mange kategorier, og det sætter en grænse for graden af automatisering, vi kan opnå. Vi arbejder med at opstille forskellige scenarier for at få en idé om, hvad der kan betale sig, og hvordan vi tilpasse vores forretning. Et redskab i den forbindelse kan jo være, at vi kan blive nødt til at specialisere os yderligere og vælge nogle varegrupper fra, hvilket vi faktisk bør”, siger Morten Høilund.

Her taler han af erfaring. Ikke alene viser markedet langt hen ad vejen, at nichevirksomhederne klarer sig rigtig godt, så har Prime Cargo også selv prøvet kræfter med større forsendelser, med visse udfordringer til følge. Bl.a. havde man en overgang andel i nogle sendinger af solpaneler, der var svære at håndtere, og det samme gjorde sig gældende med de større legeelementer i form af gyngestativer og rutsjebaner, virksomheden tidligere har arbejdet med.

Prime Cargo og e-handel

E-handlen i Danmark voksede med næsten 18 procent fra 2014 til 2015 og nåede ifølge FDIH sidste år op på knap 87 mia. kr. Heraf blev ca. en tredjedel brugt i danske netbutikker. Prime Cargo er af Danmarks største speditørfirmaer med speciale i håndtering af e-handelsvarer til både private og erhvervskunder.

Klar til julehandlen 2017
”Vi er bevidste om, at automatisering ikke nødvendigvis giver mening for alle kunder, men på den anden side vil vi gerne i større grad undgå manuel håndtering, som er fysisk hårdt for vores medarbejdere. Så noget af det vi arbejder med i den analyse, vi har startet op, er forskellige former for funktionsopdelinger, hvor vi ser på, hvad og hvor meget der kan klares med robotter, og hvordan vi får økonomien i det til at hænge sammen, hvilket naturligvis også er afgørende”, understreger Morten Høilund.

Netop de finansielle aspekter er også vigtige i den igangværende analyse, Morten Høilund henviser til. Via den vil Prime Cargo således afdække fremtidsperspektiverne og potentialet i en øget anvendelse af robotteknologi og automatisering i og omkring terminalbygningerne lidt nord for Kolding.

”Planen er, at vi skal have et grundlag på plads inden sommeren i år, som vi kan arbejde videre ud fra og regne på rent økonomisk, og så følger investeringer og implementering derefter. Det langsigtede mål er, at vi er up and running med et mere automatiseret flow op til julehandlen i 2017, der for os for alvor starter omkring oktober. Inden da skal der jo være plads til en rimelig lang testfase, men det tror vi også nok skal lykkes, og det er i hver fald noget vi er ret spændte på”, slutter Morten Høilund.

Prime Cargo blev i foråret 2015 opkøbt af den japanske logistikvirksomhed Mitsui-Soko Group og har i dag, ud over basen i Kolding, kontorer i København og polske Stettin samt syv steder i Kina.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Førerkomfort i fokus ved MillPart-truckvalg

Slimstock Nordic

Sponseret

An opinion Making Artificial Intelligence (AI) land in supply chain practice

Relateret indhold

09.09.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Ringscanner i fjervægtsklassen

09.09.2025SCM.dk

Carl Ras tredobler kapaciteten på centrallageret med ny Autostore

03.09.2025Element Logic Danmark

Sponseret

Mød Element Logic på HI-messen 2025 – og mød morgendagens fuldautomatiske lagerautomationsløsninger

01.09.2025Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Prøv næste generation af gaffeltrucks hos Toyota Material Handling i Vejle

31.08.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Førerkomfort i fokus ved MillPart-truckvalg

26.08.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Fra eksterne krav til moderne lagerstyring hos Urtegaarden

26.08.2025Toyota Material Handling A/S

Sponseret

FreeBee A/S skaber et mere sikkert arbejdsmiljø med ny halvautomatiseret lagerløsning

24.08.2025Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ergonomi og driftssikkerhed i ét – kom og prøv Traigo48 i realistiske rammer

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
AQAP NATO Kvalitetsstandarder - grundkursus

Er din virksomhed leverandør til Forsvaret eller har I planer om at blive det? Hvis ja, vil du blive mødt af krav om bevis for efterlevelse af kravene i AQAP, som er NATOs standarder for kvalitetsstyring.

Dato

16.09.2025

Sted

Frederik VI´s Hotel, Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Auditorkursus i kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at få et grundigt kendskab til de værktøjer og auditprincipper, der skal anvendes af auditorerne, for at virksomheden får det optimale udbytte af virksomhedens kvalitetsledelsessystem efter DS/EN ISO 9001:2015 og den interne audit.

Dato

16.09.2025

Sted

Odense

RELEX Solutions
Messe
RELEX Solutions at NRF

RELEX Solutions is heading to NRF 2025: Retail's Big Show Europe to showcase how our agentic AI transforms retail supply chain planning. Visit us at booth M-087!

Dato

16.09.2025

Sted

NRF 2025, Paris Expo Porte de Versailles

Dansk Standard
Kursus
Intern audit af et miljø- og kvalitetsledelsessystem

Få redskaber til at planlægge og udføre intern audit af din organisations ledelsessystem indenfor kvalitet og/eller miljø! På kurset får du styrket din forståelse af audit som værktøj til evaluering og forbedring af ledelsessystemet samt trænet din grundlæggende værktøjskasse som auditor.

Dato

16.09.2025

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Lokale P Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
AQAP NATO Kvalitetsstandarder - grundkursus

Er din virksomhed leverandør til Forsvaret eller har I planer om at blive det? Hvis ja, vil du blive mødt af krav om bevis for efterlevelse af kravene i AQAP, som er NATOs standarder for kvalitetsstyring.

Dato

16.09.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Kvalitetskultur

Et effektivt ledelsessystem er kernen i en effektiv virksomhed og driver virksomheden frem mod sine strategiske mål. Det effektive ledelsessystem bør derfor forholde sig til sine interessenters behov og forventninger, risici og muligheder, lovkrav og ikke mindst organisationens værdier og kultur.

Dato

16.09.2025

Sted

Odense