Robuste værdikæder er både konkurrencevåben og sikkerhedspolitik

”Geopolitiske udviklinger oversættes nu direkte til konkrete risici for forsyningskæder – og dermed for hele virksomheders konkurrenceevne,” skriver IMD i en analyse fra november 2025. ”Virksomheder, der ikke kan levere under kriser, mister markedsandele. Dem, der kan, vinder.”

Den opdaterede rapport fra Det Udenrigspolitiske Selskab fra februar 2026 slår fast, at ”Trump-administrationens politik har kastet det transatlantiske forhold ud i den alvorligste krise siden Anden Verdenskrig”. USA’s ensidige krav om overtagelse af Grønland, afbrydelse af klimasamarbejdet og trusler om at trække sig fra NATO har tvunget Europa – og Danmark – til at genoverveje hele sin sikkerhedsstrategi. ”Det amerikanske århundrede er forbi. Nu må Europa og Danmark klare sig selv,” konkluderer rapporten.

3 største konsekvenser for erhvervsliv

De tre største implikationer for erhvervslivet er ifølge et Linkedin-opslag fra Erhvervslivets Tænketank:

1. Robuste værdikæder bliver et konkurrenceparameter, og der er behov for en “just in case”-tilgang (dual sourcing, lager, alternative ruter og leverandører).

2. Teknologi og data indebærer valg af leverandører, cloud, cyberberedskab og adgangskontrol, fordi det kan udløse skærpede krav fra kunder og myndigheder, og i nogle sektorer blive en del af ’licence to operate’.

3. Flere virksomheder bliver behandlet som kritiske samfundsfunktioner fordi hybride trusler (cyber, sabotage, påvirkning, økonomisk pres) gør driftsstabilitet og beredskab til et led i samfundssikkerhed. Det øger forventningerne til governance, øvelser, hændelseshåndtering og leverandørstyring.

Den nye virkelighed for danske virksomheder

I årtier har danske virksomheder optimeret efter just-in-time-princippet: minimale lagre, maksimalt flow, lavest mulige omkostninger. Men Trump-administrationens protektionisme, Kina-Ruslands strategiske alliancer og den eskalerende stormagtskonkurrence har ændret spillet for altid. ”Forsyningskæder er ikke længere en ren omkostningspost – de er blevet et strategisk aktiv og et sikkerhedspolitisk anliggende”, skriver IMD.

Rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar efter Trump’ understreger, at ”den globale arbejdsdeling er blevet politiseret”:

• USA’s handelskrig har fragmenteret verdenshandelen. Tariffer, sanktioner og lovkrav (for eksempel Inflation Reduction Act) tvinger virksomheder til at flytte produktion hjem eller til allierede lande.
• Kina og Rusland bruger kritiske råvarer som politisk pressionsmiddel – eksempelvis ved at begrænse eksporten af sjældne jordartsmetaller, der er afgørende for halvledere, vindmøller og forsvarsmateriel.
• EU’s svar er ’strategisk autonomi’: Lovgivning som Critical Raw Materials Act kræver, at mindst 10 procent af kritiske metaller skal udvindes i EU inden 2030.

”Det er ikke længere nok at have den billigste leverandør. Nu skal leverandøren også være politisk pålidelig”, skriver IMD. ”Danske virksomheder må spørge sig selv: Kan vi overleve, hvis Kina, Rusland eller USA afbryder vores forsyninger?”

Tre strategier til at sikre din værdikæde i 2026

Ifølge IMD og ’Dansk sikkerhed og forsvar efter Trump’ er der tre centrale tiltag, som danske ledere må implementere nu for at undgå at blive udkonkurreret eller lammet af geopolitiske kriser:

1. Diversificer leverandørbasen – væk fra Kina og Rusland

”Afhængighed er sårbarhed”, skriver ’Dansk sikkerhed og forsvar efter Trump’. 93 procent af EU’s import af sjældne jordartsmetaller kommer fra Kina, og 40 procent af Europas naturgas kom fra Rusland før Ukraine-krigen. ”Det er ikke bæredygtigt”, advarer rapporten. Løsningen?

• Flyt kritisk produktion til allierede lande - for eksempel Indien, Vietnam eller EU.
• Invester i nordisk/arktisk minedrift – eksempelvis Grønlands potentiale for sjældne metaller.
• Brug ’friendshoring’: Prioriter leverandører i lande, der deler demokratiske værdier - for eksempel Japan, Sydkorea, Australien.

Eksempel: Tesla og Apple har flyttet dele af deres produktion fra Kina til Indien og Vietnam for at reducere risikoen for afbrydelser.

Læs også: Kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde

2. Opbyg strategiske lagre – just-in-case er det nye sort

”Stødpudelagre er ikke længere spild – de er forsikring”, skriver IMD. Rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar efter Trump’ anbefaler, at ”virksomheder opbygger lagre af kritiske råvarer og komponenter”. Hvor meget?

• Minimum 3–6 måneders forbrug af kritiske komponenter som for eksempel halvledere, batterier, medicin.
• Samarbejd med konkurrenter om fælles lagre - som for eksempel EU’s strategiske reservelagre.
• Brug AI til at forudsige afbrydelser – ’predictive analytics’ kan advare om leverandørrisici, før de bliver kritiske.

Eksempel: Volkswagen oprettede ’strategiske lagre’ af halvledere efter chip-manglen i 2021–22, der kostede bilindustrien 210 milliarder dollars globalt.

3. Invester i teknologisk suverænitet – eller bliv afhængig

”Teknologi er det nye olie,” lyder det fra IMD. Kina og USA kæmper om at kontrollere kritiske teknologier som AI, kvanteregning og halvledere – og ”den, der kontrollerer teknologien, kontrollerer forsyningskæderne”. Danske virksomheder må:

• Samarbejde med europæiske tech-alliancer - for eksempel EU’s Chips Act, der støtter europæisk produktion af halvledere.
• Invester i cybersikkerhed: Hybride angreb – som cyber, desinformation, sabotage - er steget med 300 procent siden 2020.
• Udvikl ’digital tvilling’ af din værdikæde – simuler risici og test modstandsdygtighed før krisen rammer.

Eksempel: ASML, producenten af litografimaskiner til chip-fremstilling, har begrænset salg til Kina for at beskytte vestlig teknologi – og alligevel opretholder profitabilitet gennem diversificering.

Hvad betyder det for danske ledere?

”Forsyningskædestyring er ikke længere et back-office-anliggende. Det er et topledelsesspørgsmål”, skriver IMD. ’Dansk sikkerhed og forsvar efter Trump’ understreger, at ”virksomheder, der ikke tilpasser sig, risikerer at blive udkonkurreret – eller værre: at blive offer for geopolitisk afpresning”.

Fire konkrete skridt for danske CPO’er og supply chain-ledere:

1. Lav en ’geopolitisk risikoanalyse’ af din værdikæde: Hvor er dine sårbarheder? Kina? Rusland? Enkeltleverandører?
2. Diversificer leverandører – mindst 30 procent af kritiske komponenter skal komme fra non-Kina/Rusland-kilder inden 2027.
3. Opbyg lagre – start med de 10 mest kritiske komponenter og skalér op.
4. Invester i tech-partnerskaber – samarbejd med europæiske tech-virksomheder for at reducerer afhængigheden af kinesisk hardware/software.

”Det handler ikke om at være perfekt – det handler om at være forberedt”, skriver IMD. ”De virksomheder, der vinder i 2026, er dem, der kan levere, uanset hvad verden kaster efter dem”.