Sådan kan SMV'er skabe værdi med ESG

De færreste små og mellemstore virksomheder (SMV) er i tvivl om, at ESG-dagsordenen er kommet for at blive. Men mellem EU's Omnibus-forenklinger, kundekrav og en presset hverdag kan det være svært at vide, hvor man skal starte – og om det overhovedet kan betale sig, når man måske har hverken tid, penge eller specialister i overskud.

Ifølge Dansk Erhvervs analyse Alle ombord – 2025, der er baseret på besvarelser fra 848 medlemsvirksomheder, oplever 68 procent af virksomhederne én eller flere barrierer i deres CSR-arbejde, og for 39 procent er mangel på tid og ressourcer den mest markante. 18 procent pegede desuden på manglende klare lovkrav og standarder som en barriere – en andel, der er steget fem procentpoint siden 2021, som passer fint med at EU-Kommissionen siden da havde lanceret Omnibus-initiativet. Alligevel viser rapporten en stigning i andelen af virksomheder med 50-249 medarbejdere, der arbejder med ESG-rapportering og transparens: fra 50 til 66 procent siden 2023. Det tyder på, at det ikke er viljen, det skorter på.

At presset stiger bekræftes af en analyse fra brancheorganisationen SMVdanmark, hvor 40 procent af de små og mellemstore virksomheder svarer, at de oplever henvendelser fra kunder med krav om ESG-data og dokumentation – en markant stigning, der ifølge analysen gør ESG til et konkurrenceparameter, også for mindre virksomheder.

Det billede bekræftes også af forskningsprojektet "ESG – fra rapportering til forretning" ved Aarhus Universitets Center for Små og Mellemstore Virksomheder, som er støttet af Industriens Fond og løber frem til 2027. Ifølge projektets egen beskrivelse er udfordringen for mange SMV'er, at de hverken har data, ressourcer eller kompetencer til selv at kortlægge deres CO2-udledning eller udarbejde en ESG-rapport. Samtidig er det en stor investering at få opgaven løst eksternt.

Vend blikket fra rapportering til forretningsudvikling

AU-projektet har sat sig for at udvikle en praksisnær metode til at overkomme de udfordringer bedst muligt ved at udvikle værktøjer og sikre, at arbejdet faktisk skifter værdi for virksomheden. De har sammen med deltagerne udviklet en metode, de kalder E²SG. Den er udviklet af professor Annabeth Aagaard i samarbejde med Gejst Studio og testet blandt 25 deltagende SMV'er. E²SG tager udgangspunkt i virksomhedens eksisterende forretningsmodel og udvikler den derefter gennem en miljømæssig, social og ledelsesmæssig linse, med kunden i centrum. Alle værktøjer og caseeksempler er frit tilgængelige på projektets hjemmeside. 

Pointen er, at ESG ikke skal leve som en rapporteringsopgave ved siden af driften, men blive en del af virksomhedens værdiskabelse og konkurrenceevne. Til det formål har projektet blandt andet udviklet et selvevalueringsværktøj (ESG Mat), der kan bruges til at kortlægge virksomhedens modenhed på området, samt konkrete playbooks og inspirationskort med eksempler på ESG-drevne forretningsmodeller fra rigtige virksomheder.

For virksomheder, der specifikt skal dokumentere CO2-udledning på produkt- eller enhedsniveau over for kunder i værdikæden, har projektet desuden udviklet et digitalt cradle-to-gate-værktøj med emissionsfaktorer for en lang række gængse materialer.

Lær af andre – og forankr det i ledelsen

En anden vej ind er at lade sig inspirere af virksomheder, der allerede er i gang. AU-projektets best practice-forløb samler erfaringer fra både SMV-deltagere og store kundevirksomheder som Linak, Kamstrup, Siemens Gamesa, Terma og Grundfos, der deler konkrete greb, resultater og læringer fra deres ESG-arbejde.

Governance-delen bør ikke overses i iveren efter at komme i gang med klimaregnskab og data. Ifølge Mette Neville, professor og centerleder ved Aarhus Universitets Institut for Virksomhedsledelse, handler G'et i ESG om de systemer og processer, der sikrer effektiv ledelse, ansvarlighed og gennemsigtighed – herunder hvordan beslutninger træffes, og hvordan risici styres. Det er også her, ansvaret for ESG-arbejdet bør placeres.

Sammenfattende peger både forskning og branchedata på, at manglen på ressourcer og kompetencer sjældent løses ved at vente på mere afklarede regler. Løsningen ligger snarere i at starte i det små med få, relevante data, bruge de lettere rammer som VSME, forankre ansvaret hos ledelsen – og, ikke mindst, behandle ESG som en del af forretningsudviklingen frem for en isoleret rapporteringsopgave. Som AU-projektets egen vinkel understreger: Jo før SMV'er får styr på deres data og processer, desto bedre er de rustet til at fastholde deres plads i værdikæden over for kunder, samarbejdspartnere og investorer.

Reglerne bliver lettere – men efterspørgslen forsvinder ikke

For selvom Omnibus-pakken i 2025 kraftigt har reduceret CSRD/ESRS-kravene, så forsvinder efterspørgslen efter ESG-data fra kunder, banker og offentlige udbud ikke af den grund. EU anbefaler i stedet, at store virksomheder bruger den frivillige VSME-standard som en "light"-ramme, når de efterspørger data fra deres SMV-leverandører. Til rapporteringsbrug er der endog en regel om, at man ikke må bede SMV'erne om information, som ikke er en del af VSME-standarden. 

Netop VSME-standarden fremhæves flere steder som svaret på det, virksomhederne reelt efterspørger. Ifølge en analyse fra rådgivningsvirksomheden ESG365 af Dansk Erhvervs rapport peger tallene ikke på manglende vilje, men på ét klart behov: en pragmatisk ramme, der gør det muligt at arbejde systematisk med ESG uden at drukne i kompleksitet. VSME-standarden består af et overskueligt basismodul og et udvidet modul, der kan tilføjes i takt med, at virksomheden får flere ressourcer til det.

Erhvervsstyrelsen anbefaler officielt VSME til virksomheder uden CSRD-krav og har udarbejdet et gratis værktøj til at forberede en VSME-rapport, som kan tilgås gennem virksomhedsguiden.dk.