Skærpede krav om en bæredygtig forsyningskæde
Nettet strammes omkring virksomhederne i form af regulering og afgifter, som skal sikre miljøet og genanvendelsen af produkter og emballage. Samtidig forventer kunder og forbrugere i stigende grad, at varer produceres på ansvarlig vis. Men det er god forretningsskik at være grøn, for genanvendelse skaber værdi, og energieffektiv produktion kan aflæses på bundlinien, mener professor Tage Skjøtt-Larsen, som forsker i bæredygtige forsyningskæder.
Virksomheder har også et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling - og det er gennem hele forsyningskæden - fra råvareleverandør til slutbruger, at denne bæredygtighed skal være forankret.
Professor Lic. merc., Tage Skjøtt-Larsen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS, er én af de relativt få danske universitetsfolk, som har beskæftiget sig med emnet. Han mener ikke mindst, at retursystemet er et vigtigt element i en bæredygtig produktionsproces. Når slutbrugeren har brugt sin vare, skal der tages højde for, hvilke miljøpåvirkninger, der er forbundet med at skrotte produktet - og genanvendelse vil derfor skåne ressourceforbruget og dermed miljøet.
Hidtil har fokus været rettet mod reduktion af omkostningerne og dermed konkurrencedygtighed. Når den bæredygtige forsyningskæde nu er ved at blive et aktuelt emne blandt virksomhederne, skal forklaringen formentlig søges i, at vi først inden for de seneste par år er blevet klar over konsekvenserne af den globale opvarmning, siger Tage Skjøtt-Larsen.
Ansvaret er producentens
Til trods for, at det altid har været besværligt at komme af med emballage, har begrebet returlogistik gennem tiden været stedmoderligt behandlet. Først nu er det ved at blive en naturlig forlængelse af den fremadrettede logistik. Det er ikke mange år siden, at produkterne og emballagen blot blev lempet i affaldscontaineren efter endt brug. I dag er der imidlertid stigende opmærksomhed omkring produkternes livscyklus. Samtidig er der kommet en række skrappe EU-direktiver vedrørende miljørigtig bortskaffelse af varer. Én af de vigtigste er Elskrot-bekendtgørelsen (WEEE-direktivet), som trådte i kraft i Danmark 1. april 2006, og som omfatter alt fra hårde hvidevarer til kaffemaskiner, brødristere, lamper og udtjente computere. Konsekvensen af denne bekendtgørelse er, at producenter og importører af produkter, der indeholder elektriske eller elektroniske dele, pålægges det juridiske og økonomiske ansvar for, at bortskaffelsen foregår på en miljøvenlig måde, forklarer Tage Skjøtt-Larsen.
Brandbeskattet flytransport
Trods alt er der mange håndtag, virksomhederne kan dreje på, når det handler om at skabe en bæredygtig forsyningskæde. Ét af disse er selve transporten. Ikke mindst mange fødevarer og megen elektronik produceres i dag i Fjernøsten. Hvis danske virksomheder ønsker det, kunne de lade deres varer transportere på en mere miljøvenlig måde. I stedet for at bruge fly, som udleder tonsvis af CO 2, kunne de benytte skib fra Fjernøsten og bane fra Europa.
Og det politiske pres bliver stadig mere tyngende. Tage Skjøtt-Larsen vurderer således, at varetransport via fly og skib inden for en overskuelig fremtid vil blive pålagt mærkbare CO 2-afgifter, hvorved det det vil blive langt mindre attraktivt at transportere gods over lange afstande.
Dermed rører man naturligvis ved noget meget følsomt, nemlig friheden til at handle. Det er således fundamentet for global samhandel, som risikerer at skride. Men hvis vi virkelig ønsker at reducere drivhuseffekten, er dette absolut ét af de håndtag, politikerne kan dreje på - og noget sådant vil formentlig ske. For at opretholde den nødvendige samhandel, bliver det naturligvis nødvendigt, i stedet at investere i miljørigtig godstransport med jernbane. Derudover kan der gøres en masse for at udvikle mere energieffektive motorer og katalysatorer til lastbiler samt sikre en bedre kapacitetsudnyttelse af transportapparatet.
Alligevel er Tage Skjøtt-Larsen ikke i tvivl om, at den globale handel vil blive ramt på én af sine livsnerver.
I det øjeblik, hvor transporten bliver dyrere, må producenten naturligvis forholde sig til, om det eventuelt bedre kan betale sig at finde en leverandør, som ligger tættere på, og det vil vende op og ned på vores forestillinger om, at vi nu lever i en grænseløs verden, siger han.
Leverandørernes moral - og vores
Et andet element i den bæredygtige forsyningskæde, er ansvarlig leverandørstyring. Det indebærer, at en producent er nødt til at have en holdning til, om produktionsforholdene ude hos underleverandørerne lever op til vestlige standarder for f.eks. miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og organisationsfrihed.
Kan omdømmet således tåle, at en kinesisk underleverandør benytter sig af børnearbejdere, eller at man langs de indiske kyster skrotter udtjente danske færger, uden at bruge åndedrætsværn, som skåner arbejderne mod udsivning af asbest eller farlige kemikalier?
Det er et emne, som fylder stadig mere i danske virksomheders årsberetninger. Dels fordi stadig mere produktion outsources til udlandet, dels fordi bevidstheden omkring sådanne moralske og etiske problemer er blevet større blandt forbrugerne og i medierne.
Også i produktionsleddet kan der gøres en masse for at begrænse energiforbruget samt udledningen af skadelige stoffer, lige fra brug af solceller på taget af fabriks- og lagerbygninger til anvendelse af bio-brændsel og vedvarende energikilder som vind-, sol- og bølgeenergi. Og virksomhederne er i stigende grad bevidst om, at de hvad dette angår, er under skarpt opsyn af deres kunder og offentlige myndigheder.
Nettet strammes
På længere sigt kan virksomhederne ikke undslå sig, når det drejer sig om at få bæredygtighed i forsyningskæden, mener Tage Skjøtt-Larsen.
WEEE-System - det centrale register, som siden 2006 har pålagt virksomheder at indberette, hvor meget de sælger af elektriske og elektroniske produkter - medfører, at producenterne skal betale afgifter i forhold til salgets størrelse. På den måde strammes nettet i form af regulering og afgifter over hele linien. Omvendt har virksomhederne jo herved et incitament til at være proaktive. De kan skabe sig en konkurrencemæssig fordel, hvis de har en effektiv håndtering af deres returprodukter samt en ansvarlig leverandørstyring. Samtidig signalerer de jo til omverdenen, at de producerer og handler samfundsmæssigt ansvarligt.
De tre Per
Tage Skjøtt-Larsen er udmærket klar over det dilemma, som består i, at virksomheder naturligvis ønsker at tjene penge, og derfor ikke altid mener, at de har råd til at udvise social og miljømæssig ansvarlighed.
Det er nødvendigt for dem at tjene penge og dermed skabe et overskud. De seneste år er der imidlertid opstået et begreb, som kaldes den tredobbelte bundlinie - eller de tre Per. Det er Profit, Planeten - altså miljøpåvirkningen samt People - det sociale ansvar. Det er med andre ord ikke længere tilstrækkeligt, kun at fokusere på profitten. Virksomhederne er tvunget til at også tage hensyn til de to andre elementer, fordi de er centrale i forståelsen af, hvad det vil sige at opføre sig ansvarligt i et moderne - men sårbart samfund. Genanvendelse kan skabe værdi, lige som en energieffektiv produktion er lønsom. Endelig stiller omverdenen krav, og de virksomheder, som har en bæredygtig forsyningskæde, får et bedre omdømme end dem, der er ligeglade med, hvordan de håndterer deres forretningsgang. Dybest set er det derfor god forretningsskik at være grøn.
www.scm.dk/supplychain
