Store danske virksomheder hænger lidt i menneskerettighedsbremsen

Danmarks største virksomheder har et godt stykke vej igen, når det gælder om at vise, at de tager hånd om de negative konsekvenser, som deres forretningsaktiviteter kan have for menneskerettighederne.

Det viser en ny analyse af de 30 største virksomheder i Danmark. Analysen er lavet i samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder og EIRIS Foundation.

Samme analyse kom i 2022, men er blevet højaktuel fordi EU-direktiverne CSRD og især CSDDD fremover vil stille skrappere og mere detaljerede krav til, at virksomheder undersøger og forholder sig til deres påvirkning af menneskerettigheder.

”Den nye analyse kan agere en form for baseline, når man i de kommende år skal vurdere, om lovgivningen skaber den ønskede forandring,” forklarede Signe Andreasen Lysgaard fra Dansk Institut for Menneskerettigheder på et event d. 10. december, som er den internationale menneskerettighedsdag.  

Halvvejs med tung bagende

Analysen benytter den metode, som er defineret af ”Corporate Human Rights Benchmark”, som er en del af World Benchmarking Alliance. Benchmarket måler på 12 indikatorer inden for tre områder, som har udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. De tre områder er: Ledelse og politikker, integration og due diligence for menneskerettigheder samt retsmidler og klagemekanismer.

I gennemsnit ligger de danske virksomheder på 9,7 point ud af 24 mulige. Den mangelfulde dokumentation bekymrer Mette Thygesen, der er international direktør hos Institut for Menneskerettigheder:

"Det er positivt, at de fleste virksomheder forpligter sig til at overholde menneskerettighederne. Men vi kan samtidig konstatere, at det endnu ikke er lykkedes dem at leve op til de over ti år gamle FN-principper, som er grundlaget for at dokumentere respekt for menneskerettighederne som virksomhed. Jeg kan godt komme i tvivl om, hvor umage de gør sig,” siger hun i en artikel på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside. 

Virksomhederne scorer bedst, når det handler om at have de forventede forpligtelser og menneskerettighedspolitikker på plads. De fleste af virksomhederne formår dog ikke at forklare, hvordan de holder øje med deres påvirkning af menneskerettighederne, laver løbende risikovurderinger og handler på dem, altså det man også kalder due diligence. Her er der næsten en tredjedel, som scorer nul på nøgleområder.

Virksomhederne bedømmes på basis af deres offentligt tilgængelige dokumentation af deres arbejde med menneskerettigheder. Det betyder, at der kan være forskel på den faktiske indsats og den kommunikerede indsats. Erfaring viser, at de fleste virksomheder gør mere end de kommunikerer, men at selvom den konkrete bedømmelse kan være upræcis, så er tendensen som regel rigtig.   

Lovgivning øger presset og kan give praktikere nye skyts

Institut for Menneskerettigheder understreger behovet for, at danske virksomheder gør det bedre og øger gennemsigtigheden i deres indsats:

"Vi mener, det også er i virksomhedernes egen interesse at dokumentere deres overholdelse af menneskerettigheder. Også med et øje til den lovgivning, der er på vej fra EU," siger Mette Thygesen.

Den omtalte lovgivning er CSRD og CSDDD, også kendt som rapporteringsdirektivet og due diligence-direktivet. Indtil nu er der kun bredere erfaring med CSRD, som er trådt i kraft for de største, børsnoterede virksomheder i år. 

Som praktiker i en virksomhed kan man med fordel benytte de nye lovkrav til at få gennemført tiltag, som tidligere ikke har haft så stor lydhørhed. Det understregede Stephanie Vélez, human rights director i Pandora, i en paneldebat d. 10. december: 

”Vær strategisk med lovgivningen og brug den som en løftestang for jeres arbejde. Sådan en mulighed kommer kun en gang i livet. Pas også på at det juridiske ikke tager over, men at der hurtigt bliver fokus på handling,” sagde hun. 

Effekten af lovgivningen indtil nu

Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med undersøgelsen set på, om arbejdet med CSRD-rapportering påvirker arbejdet med menneskerettigheder. 

”Vi kan se, at der er positive effekter i arbejdet med ESRS’erne,” sagde Signe Andreasen Lysgaard ved eventet d. 10. december.

”Der bliver skabte positive links mellem due diligence-processer og den dobbelte væsentlighedsvurdering, og vi kan se sproget fra især rapporteringsstandarden om egne medarbejdere blive brugt, når der tales om menneskerettigheder.”