Tænk sammenhæng når I automatiserer på lageret
Det er en god idé at automatisere trin-for-trin. Men det er helt afgørende, at I tænker de forskellige automatiseringstiltag i sammenhæng, så der løbende sker en integration af løsningerne. Målet er at skabe flow og reducere returløb. Det kræver holistisk tænkning. Sådan lyder anbefalingen fra automatiseringsekspert.
”Den største gevinst opstår, når det lykkes at få data fra pluk, lagerbeholdning og transport til at tale sammen på tværs, så kan man forudsige flaskehalse i stedet for bare at reagere på dem, som vi ofte ser”, fortæller Jesper Juhl. Foto: EFFIMAT
Danske lagre har automatiseret løs i årtier. Det foregår typisk ved, at én leder finder ud af, at det er en god idé at indføre en AGV, der kan håndtere det rutinemæssige flow fra varemodtagelse til indlagring eller et andet rutinepræget internt transportbehov. Året efter finder en anden leder ud af, at det er en god idé at indføre en palleteringsautomat, der kan automatisere pallebygning. I år 3 eller 4 er der sket en personaleudskiftning i lagerledelsen og en nyansat leder får den gode idé at indføre en robotarm, der kan automatisere en rutinepræget proces, og hendes kollega har fire måneder senere succes med at overbevise direktionen om det smarte i at indføre to nye lagerautomater, der kan effektivisere plukkeprocessen af småvarer.
”Alle automatiseringstiltagene er hver især kloge og smarte. De automatiserer en delproces og skaber bedre produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø. Men vi ser bare meget ofte, at der ikke er tænkt i at skabe en sammenhængende platform for disse ’øer’ af automatisering, og det betyder, at det er meget svært at skabe et sammenhængende flow”, fortæller Jesper Juhl, der er administrerende direktør for EFFIMAT.
Han tilføjer: ”Når vi besøger kunder, ser vi ofte et mix af softwareplatforme, som understøtter de forskellige automationsløsninger på lageret. Mixet af softwareplatforme hænger bare ikke sammen. De er ikke eller kun mangelfuldt integrerede, og de taler ikke sammen. Når vi sælger lagerautomater, er det vigtigt for os at rådgive kunden om flowet både før og efter automaten. Det nytter ikke noget, at vores automat skaber et hurtigere plukkeflow, hvis der opstår andre flaskehalse før eller efter automaten”.
Skab kobling mellem teknologierne
Han fremhæver, at den enkelte teknologi sjældent er et problem. De fleste virksomheder har efterhånden en robot her, en lagerautomat der og et WMS et tredje sted. Udfordringen er at få dem til at spille sammen som ét sammenhængende system fremfor at fungere som isolerede øer. Det er den sammenhæng, der afgør om automationsinvesteringen betaler sig og får den tilsigtede effekt - og ikke mindst den nødvendige opbakning internt i organisationen.
”Når teknologierne kobles rigtigt sammen, kan kunderne reducere lagerløsningens fodaftryk på gulvet med op til 85 procent. Når man går fra kvadratmeter til kubikmeter. Dertil kommer hurtigere pluk, færre fejl og bedre ergonomi for medarbejderne. Men den største gevinst opstår, når det lykkes at få data fra pluk, lagerbeholdning og transport til at tale sammen på tværs, så kan man forudsige flaskehalse i stedet for bare at reagere på dem, som vi ofte ser”, fortæller Jesper Juhl.
To store benspænd
De typiske forhindringer EFFIMAT ser hos kunderne er:
- Legacy-systemer og
- organisatorisk fragmentering.
”Vi ser meget ofte mange legacy-systemer, der ikke taler samme ’sprog’, leverandørers proprietære software og API'er samt manglende fælles dataformater. Det er et stort benspænd”.
Men det største benspænd er ifølge Jesper Juhls erfaring organisatorisk og den menneskelige faktor: Mange virksomheder køber automation stykvis over flere år uden en samlet integrationsstrategi fra start. Resultatet bliver øer af automation frem for ét sammenhængende system, og manglende opbakning blandt de involverede parter.
Læs også: SPAR vælger Solwr til international lagerautomation
”Når det lykkes at skabe den sammenhæng, bliver lageret ikke bare hurtigere, det bliver pludselig til en værdifuld datakilde, som kan bruges til at optimere hele forsyningskæden, ikke kun logistikcenteret isoleret. Det er her, vi ser det virkelig store potentiale de kommende år: Lagre der aktivt bidrager med indsigt til resten af virksomheden”, fortæller han.
7 trin til bedre sammenhængskraft
Jesper Juhl peger på syv trin, der kan skabe bedre sammenhæng i lagerautomationen:
1. Start med flowet, ikke teknologien. Kortlæg vare- og informationsstrømmen, før udstyret vælges.
2. Vælg åbne standarder og integrationsvenlige systemer fra start (API'er, standardiserede dataformater).
3. Lad WMS/WCS fungere som ’hjernen’, der binder de fysiske løsninger sammen, frem for at lappe integrationerne på bagkant (det bliver sjældent helt godt).
4. Byg i moduler, så nye teknologier kan kobles på uden, at eksisterende infrastruktur skal rives op (svært og dyrt).
5. Test samspillet i praksis, ikke kun enkeltkomponenter. Det er i grænsefladerne mellem systemerne, fejlene typisk opstår.
6. Involvér driftsorganisationen tidligt (igen ’den menneskelige faktor’). Sammenhængskraft handler lige så meget om mennesker og processer som om selve teknikken.
7. Mål på helheden. Gennemløbstid og fejlrater på tværs af systemer, ikke kun på den enkelte maskines ydelse.
Et konkret eksempel: På arrangementet Automated Logistics Synergy Day viser EFFIMAT, hvordan robotteknologi, WMS og lagerautomation kan arbejde sammen som én integreret løsning i stedet for blot at blive talt om hver for sig. ”Det er et meget konkret eksempel på hele den problemstilling, vi taler om her”, fortæller Jesper Juhl.
Pladsmangel driver efterspørgsel på automater
EFFIMAT har installationer i mere end 50 lande og kigger ind i en markant vækst, som er særligt drevet af plads- og ressourcemangel i mange lande. Salget er fordelt på mange forskellige industrier, herunder forsvar, produktion, medicinal, 3PL, automobilindustrien med flere.
