TNT klar til natlig ekspresdistribution
TNT Danmark er for tiden i færd med at lancere TNT Innight, så kunderne også kan købe sig til natlig distribution. Innight-produktet indgår på linje med TNTs øvrige økonomi- og ekspresprodukter.
TNT Danmark er for tiden i færd med at lancere TNT Innight, så kunderne også kan købe sig til natlig distribution. Innight-produktet indgår på linje med TNTs øvrige økonomi- og ekspresprodukter.
Distribution om natten rummer en række fordele for andre end de virksomheder, der ønsker varer, reservedele eller andet gods leveret i de tidlige morgentimer. Når vejene ligger ubenyttede hen om natten, går kapacitetsudnyttelsen i fragtbilerne eksempelvis i vejret.
Om natten er trafiktæthed ikke et problem. Chaufførerne kan nå flere stop med én bil, så på sigt rummer natdistribution en positiv effekt for både miljøet og trafikken i byerne. Simpelthen fordi det også er med til at gøre presset på indfaldsveje og gader mindre, forklarer Frank Jørgensen, direktør i TNT Danmark. MM
