Udskældte klimareduktioner skal tages i brug i stor stil

Vi plejede at kalde det offsets, og det er en af de mest udskældte metoder til reduktion af klima-aftryk. Med falske certifikater, salg af samme skovprojekt flere gange og anklager om greenwashing og aflad. 

De senere år er området blevet langt mere voksent og bliver nu diskuteret og udviklet under navne som det frivillige carbonmarked, klimahandling udenfor egen værdikæde/beyond value chain mitigation (BVCM) og markedet for klimakreditter. 

Vil man holde sig på ”den pæne side” af debatten om klimakreditter etc., skal man stadig forstå og benytte sig af aktiviteterne på det frivillige carbonmarked som supplement til virksomheders egne bestræbelser på at mindske deres klimabelastning. Det må altså ikke erstatte CO2-reduktion i egne værdikæder.

Guide der mindsker kompleksitet

Nu er fire organisationer: Klimaskovfonden, Rambøll, PwC og UN Global Compact gået sammen om at udgive ”Funding credible climate action beyond the value chain”. Den er tiltænkt beslutningstagere i virksomheder, der vil bidrage til klimahandling af høj kvalitet, skriver afsenderne af rapporten. 

Udgivelsen dykker ned i viden om det frivillige carbonmarked og guider virksomheder til, hvordan de kan navigere sikkert på markedet med klimakreditter. I white paperet kan du blandt andet blive klogere på kvaliteten og troværdigheden af kulstofkreditter, og på hvorfor det er vigtigt, at virksomheder bidrager til at nå de nationale klimamålsætninger. 

”Det er komplekst at navigere på det frivillige carbonmarked, som udvikler sig hele tiden. Derfor har vi sat os for at hjælpe virksomhederne på vej med viden og en praktisk guide til, hvordan de kan bidrage til klimahandling, der har høj kvalitet og en reel effekt,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden. 

”Hvis virksomheder investerer i klimahandling gennem klimakreditter, så kan det rent faktisk have en stor betydning for, om vi når de nationale klimamål. Derfor er det vigtigt, at man kommer trygt ind på det frivillige carbonmarked og kan navigere der,” fortsætter han.

Hvem er klar til at investere? 

Men er der overhovedet nogle virksomheder, som er klar til at investere i CO2-reduktioner, som først kan indgå i deres eget klimaregnskab med maksimalt 10 procent? 

Det mener Niki Bey, klimaekspert hos Rambøll Management Consulting, bestemt er tilfældet. 

”De mest ambitiøse virksomheder spørger allerede sig selv, hvordan de kan dekarbonisere de sidste 10 procent af deres udledninger for at nå deres klimamål i fremtiden. Det frivillige carbon-marked rummer nogle muligheder og hvis man ikke investerer tidligt i BVCM, er der stor risiko for, at der ikke er et marked senere hen,” siger han. 

Det problem skal der dog nogle brede skuldre til at løse: 

”Jeg tror, området har gode vilkår netop i Danmark. Vi har fx pensionskasser samt store fonds- og familieejede virksomheder, der tænker langsigtet. Og med en tradition for klar, regelbaseret miljøkommunikation, har vi herhjemme et førende setup til at levere nogle troværdige løsninger - både naturbaserede og tekniske. Det giver uden tvivl gode forudsætninger for virksomhedernes BVCM-initiativer,” siger Niki Bey. 

Klimahandling udover egen værdikæde

UN Global Compact Network Denmark er involveret i udgivelsen bl.a. fordi organisationen står bag Science Based Target initiative (SBTi) i Danmark, og det nye whitepaper vil netop gerne bygge bro mellem SBTis anbefaling om klimahandling udenfor egen værdikæde (beyond value chain mitigation, BVCM) og markedet for klimakreditter.

”SBTi opfordrer virksomheder til at tage ansvar for deres klimaaftryk – ikke kun i deres egen værdikæde – men også ved at investere i klimainitiativer, som ligger uden for deres direkte forretningsområder, Men det skal være klimainitiativer med høj kvalitet og høj troværdighed og white paperet er en konkret guide til, hvad der definerer kvalitet på det marked og hvad man skal være opmærksom på,” siger Joachim Marc Christensen fra UN Global Compact Network Denmark. 

Klimahandling udenfor egen værdikæde går samtidig hånd i hånd med den stigende regulering der kommer fra EU's side, herunder CSRD, EU Taxonomien, Greenwashing/forbrugerbeskyttelsesdirektivet og Ecodesign-forordningen.

Virksomheder, der ønsker at være på forkant med lovgivning og samfundets forventninger, kan derfor allerede nu tænke i strategiske investeringer uden for egen værdikæde.