Vi ved intet om, hvad kunstig intelligens vil gøre ved mennesker
Moderne forskning ved meget om organisatorisk adfærd; men der er kun få, som faktisk bruger videnen i praksis. Moderne forskning ved til gengæld intet om, hvad kunstig intelligens vil gøre ved organisationer, adfærd og mennesker. Det vil svensk forskningsprojekt gøre noget ved.
Et svensk forskningsprojekt vil kaste lys på, hvordan det påvirker organisationer at indføre nye teknologier som kunstig intelligens. .
Din chef har netop annonceret et projekt, som skal forbedre forecast-præcisionen. Det skal ske via indførelse af ny teknologi baseret på kunstig intelligens, og det vil vende op og ned på de eksisterende arbejdsmåder og processer. Dine arbejdsopgaver bliver markant anderledes, og din rolle bliver formentlig en ganske anden end i dag.
Der er dog en del usikkerhed om, hvad din nye rolle mere præcist bliver, og hvordan dit fremtidige samspil med dine kollegaer bliver. Det svæver lidt. Men du kan se frem til en del efteruddannelse, der skal ruste dig til de nye opgaver og den nye rolle, hvor du – kan du forstå - i hovedtræk skal træffe flere beslutninger og være mindre udførende.
Hvordan reagerer du på det?
Der er mange måder at reagere på forandringer, og mennesker er generelt indrettet forskelligt. Nogle er såkaldt ”resisters”, der helst undgår forandringer, mens andre er ”early adopters”, der går foran og opsøger eller skaber forandringer. Og så er der alle graderne imellem, der hvor de fleste af os befinder os.
”Hvis ikke vi giver mulighed for, at organisationer og mennesker kan følge med og spille sammen med AI på en balanceret måde, så vil gevinsterne udeblive”, fortalte Annika Engström fra Jönköbing Universitet på Optilon Supply Chain Conference 2019. .
AI udfordrer mennesker
Det fortalte de svenske forskere Joakim Wikner og Annika Engström om på konferencen Optilon Supply Chain Conference 2019, der foldede sig ud på et af Stockholms store hoteller den 4.-5. september. De to forskere er henholdsvis professor og lektor ved Supply Chain & Operations Management, Linköping Universitet og Jönköping Universitet.
Forskerne har sammen med hardcore data science-forskere taget hul på et flerårigt forskningsprojekt, hvor de vil undersøge, hvad brug af kunstig intelligens i supply chain gør ved organisationer og medarbejdere.
”Hvis du reagerer som flertallet, så vil du genkende følgende reaktionsmønster eller -forløb: Chok – fornægtelse – frustration – depression – eksperiment – beslutning – integration”, forklarer Annika Engström, der har speciale i kommunikation, organisation og ledelse.
Spændingen mellem rutiner og udvikling
”Mennesker er komplekse systemer, og menneskers reaktioner på forandringer vil ofte være fuld af paradokser. På den ene side er vi positive, på den anden side er vi skeptiske. På samme tid. Det er noget, vi ved en masse om", fortæller Annika Engström og fortsætter:
Mennesker er komplekse systemer, og menneskers reaktioner på forandringer vil ofte være fuld af paradokser
Lektor Annika Engström, Jönköping Universitet
"Forskeren John Dewey kortlagde for mange år siden, hvordan de fleste mennesker både søger struktur og etablerer vaner samt rutiner - og på samme tid også søger at forenkle, forbedre, forny eller sætte tempoet op. Mennesker er både styret af systemer og impulser, og der foregår en evig spænding mellem de to poler: Det eksisterende og det nye. Vi forskere kalder det ”ambidextarity” – spændingen mellem eksekvering og udvikling”, siger hun.
Annika Engström og Joakim Wikner peger på, at kunstig intelligens er en disruptive power, der vil skabe grundlæggende forandringer i supply chain-organisationer.
Og de mener at vide, at ingen ved ret meget om, hvordan det vil påvirke organisationer endsige, hvordan organisationer, ledelsessystemer samt ledere og medarbejdere bedst mulig forbereder sig på omvæltningerne i kølvandet på nye teknologier som kunstig intelligens.
