40 risici og fejltagelser ved outsourcing
For flere år siden udarbejdede en række branchefolk en liste over 40 risici og potentielle fejltagelser, når virksomheder outsourcer produktion og forsyningskædeprocesser. Nu har Supplychaindigest opdateret den.
1. At outsource ikke-efterspurgte funktioner versus dem, der giver størst konkurrencemæssig fordel.
2. Ikke at have klart definerede mål og målsætninger, før outsourcing-processen startes.
3. At undlade at skabe en effektiv intern målsætning til at veje udbydere op imod.
4. Outsourcing på det internationale marked uden nogle former for international erfaring.
5. Utilstrækkelig virksomheds-case-udvikling før outsourcingafgørelsen.
6. At træffe beslutningen om at outsource uden komplette oplysninger om interne omkostninger og processer.
7. At undlade at overveje konsekvenser af outsourcing på risikobetonede områder, såsom miljø- og lovgivningsmæssige faktorer.
8. Manglende forståelse af menneskelige relationer, ansættelsesforhold og krav tilknyttet outsourcingen.
9. At annoncere, at man outsourcer, inden alle detaljer er på plads.
10. Mangel på risikoanalyse og risikovurderingsplanlægning.
11. Ikke at inkludere tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndtere leverandør-udvælgelsesprocessen.
12. Ikke at have de rette interne færdigheder til effektivt at forvalte udvælgelsesprocessen.
13. Ikke at forstå eller udnytte de fordele, RFI (request for information) kan have i indskrænkningen af potentielle leverandører, inden RFP-processen (request for proposal) begyndes.
14. Ikke at søge potentielle udbydere af service bredt nok og dermed gå glip af gode kandidater.
15. Ikke at involvere en række forskellige perspektiver i udvælgelsesprocessen.
16. Dårligt udviklet og dårligt dokumenteret service- eller produktspecifikationer.
17. Unøjagtige beregninger af aktiver, som derved bliver overført til udbyderen.
18. Ikke at lave forretnings- og finansmæssige forhandlinger med potentielle leverandører.
19. Utilstrækkelig viden om serviceyderens kapacitetsbegrænsninger.
20. At gøre udvælgelsesprocessen til en personlig snarere end en kommerciel beslutning.
21. At undlade at skabe et outsourcing-forhold, der har tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere markedsudsving.
22. At indgå en aftale med en serviceyder, der begrænser fleksibilitet i fremtiden.
23. At have en urealistisk tidsplan for trinene i outsourcingprocessen.
24. Dårlig implementeringsplanlægning med hensyn til tidspunktet for overgangen til udbyderen og krav til organisationen.
25. At undervurdere den nødvendige tid til at forhandle en serviceaftale.
26. Uklar eller mangelfuld definition af en medarbejder-overgangsplan.
27. Ikke at få de operationelle spørgsmål løst i serviceaftalen, før man rykker videre til de juridiske aspekter af aftalen.
28. Utilstrækkelig planlægning vedrørende informationssystemer og kommunikation med tjenesteyderen.
29. Utilstrækkelig teknologiudvikling inden gennemførelsen.
30. Ikke at uddanne serviceyderen i kritiske elementer i selskabets produktsortiment eller serviceforventninger.
31. Ikke at overveje den fulde betydning af en outsourcingaftale på selskabets finansielle situation.
32. Mangel på intern kommunikation.
33. Manglende incitamenter til løbende udbyderforbedringer.
34. Ikke at oprette flere berøringspunkter mellem virksomheden og leverandøren.
35. Mangel på en beredskabsplan ved større problemer med tjenesteudbyderen.
36. Ikke at sætte en komplet kommunikationsplan i kraft, herunder optrapningsprocesser, regelmæssige møder, evalueringer og medarbejderkommunikation.
37. At gøre et dårligt stykke arbejde i håndteringen af forventninger omkring go-live.
38. At forvente for meget fra en leverandør i de første måneder efter go-live.
39. At forsømme at være fleksibel i outsourcingforholdet, efterhånden som outsourcingen udvikler sig.
40. Mangel på en formel hvad-har-vi lært-rundbordssamtale om outsourcing generelt og specifikt om de etablerede outsourcingforhold.
-JR
