6 trin til stærk ESG for SMV’er

ESG er egentlig ikke nyt, det har bare i tidligere tider gået under andre betegnelser som for eksempel energieffektivisering og miljøhensyn. Sådan lyder det fra forskerne af Torben Munk Damgaard og Jan Stentoft fra Institut for Erhverv og Bæredygtighed ved Syddansk Universitet. 

Læs også: Denne artikel indgår i et stort tema om ESG i forsyningskæden.

De fungerer som kursusledere på et SDU kursus afholdt i juni måned, som var tilrettelagt som en workshop omkring ESG scope 1-3. Det var arrangeret på vegne af Danfoss som et tilbud til Danfoss’ danske leverandører. Danfoss har nemlig drevet af EU-reguleringer og stigende markedskrav et meget stort fokus på ESG og tilhørende rapportering. Virksomheden har erfaret, at mens nogle danske leverandører er ganske modne på en ESG-skala, så er der mange andre, der både mangler viden og fokus på ESG-arbejdet.

”Vi har derfor besluttet at bidrage til at løfte både viden og opmærksomhed blandt vores leverandører, og derfor er det en prioritet for os, at vi gennem forskellige tiltag såsom webinarer og kurser i ESG i endnu højere grad rækker ud til og samarbejder med vores leverandører omkring ESG-tiltag samt -rapportering”, fortæller Wioleta Smed Mortensen, som er ESG Procurement Director i Danfoss Climate Solutions. 

På kurset fremhæver de to forskere blandt andet følgende seks trin til at etablere en stærk ESG-praksis for danske SMV’er, der leverer til kunder, som stiller krav om ESG-rapportering baseret på for eksempel EU-forordningen CSRD. De seks trin er hentet direkte fra Virksomhedsguiden.dk, som også anbefaler det gratis værktøj Klimakompasset, der er udviklet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen. 

1. Opbakning fra ledelsen.
2. Involvér de rette medarbejdere.
3. Vurder hvilke ESG-forhold der er vigtige (dobbelt væsentlighedsmatrice).
4. Indsaml data.
5. Opgør dine ESG-data.
6. Sæt mål for dine indsatser, og kommuniker om dine ESG-data.

1) Opbakning fra ledelsen
En af deltagerne på kurset den 6. juni er en administrerende direktør for en leverandør til Danfoss, og han udtaler: ”Der er ingen vej udenom ESG. Der er ingen tvivl om, at krav om ESG-rapportering er kommet for at blive, og at vi kun vil se en stigning i både kundekrav og lovkrav på området. Jeg synes derfor, det er nødvendigt, at jeg selv engagerer mig dybt i arbejdet”.

Læs også: SMV-leverandører står over for massive ESG-krav fra kunder

De to undervisere Jan Stentoft og Torben Munk Damgaard peger på, at arbejdet med ESG scope 1-3 er en topdown process, hvor det er afgørende, at ledelsen sætter sig for bordenden. Har ledelsen ikke god indsigt i, hvor vigtig ESG er for konkurrenceevnen og hvilke krav til ressourcer, ESG-arbejdet kræver, sker der ingenting.

De fremhæver tre centrale opmærksomhedspunkter:

• Opbakning fra ledelsen kan sikre, at der fra start afsættes de nødvendige ressourcer til arbejdet med ESG. Det sikrer også, at der løbende bliver fulgt op på processen.
• Udpeg derfor gerne én person i ledelsen, der har ansvaret for arbejdet med ESG.
• Hvordan sikrer man opbakning fra ledelsen?

2) Involvér de rette medarbejdere
Indførelse af ESG og ESG-rapportering er i sagens natur en tværfunktionel øvelse, der går på tværs af hele virksomheden. De to forskere anbefaler derfor at lægge vægt på tværgående samarbejde og engagere de rette medarbejdere på et tidligt tidspunkt.

De fremhæver også her tre centrale opmærksomhedspunkter:

• ESG-data bør indsamles fra flere områder i virksomheden, og det vil derfor typisk være nødvendigt at involvere medarbejdere fra forskellige afdelinger. Det kan for eksempel være medarbejdere fra indkøb, regnskab, produktion og HR.
• Er du i tvivl om, hvordan du griber det an, kan du overveje at række ud i din omverden og høre, hvad andre som dig har gjort, og hvilke udfordringer de har oplevet.
• Du kan for eksempel kontakte din brancheorganisation, din leverandør eller andre samarbejdspartnere.

3) Vurder hvilke ESG-forhold der er vigtige
Jan Stentoft og Torben Munk Damgaard citerer den legendariske økonom John Maynard Keynes: ’It is better to be roughly right than precisely wrong’ (det er bedre at være omtrentligt korrekt, end at tage præcist fejl), og de uddyber: ”Det er en stor fordel at være bevidst om at sætte ind der, hvor det rykker mest”.

Læs også: Tema om den regenerative forsyningskæde

De peger på ’dobbelt væsentlighedsvurdering’ som et nyttigt værktøj.

”Hvis du som SMV i dag arbejder med at indsamle og opgøre dine ESG-data og gerne vil gå mere i dybden med det arbejde, så kan du overveje at lave en dobbelt væsentlighedsvurdering”, fortæller de.

Det er et krav i CSRD-lovgivningen om bæredygtighedsrapportering, at omfattede virksomheder skal lave en dobbelt væsentlighedsvurdering. SMV’er, der ikke er omfattede af CSRD, skal ikke lave en dobbelt væsentlighedsvurdering.

Der kan dog ifølge de to forskere være fordele i at arbejde med de vigtigste principper fra den dobbelte væsentlighedsvurdering for en SMV, fordi væsentlighedsvurderingen hjælper med at kortlægge, hvilke bæredygtige indsatser du som SMV med fordel kan prioritere at arbejde med.

”Hvis din virksomhed ikke arbejder med ESG endnu, kan en dobbelt væsentlighedsvurdering være for omfattende at gå i gang med. Start i så fald med at få overblik over, hvad ESG er, og hvordan du kommer i gang”, lyder det fra de to undervisere.

’Dobbelt væsentlighed’ bruges som begreb, fordi væsentlighed skal vurderes ud fra to perspektiver:

• Hvordan din virksomhed har indvirkning på omverdenen. Dette kaldes indvirkningsvæsentlighed.
• Hvordan omverdenen påvirker din virksomhed. Dette kaldes finansiel væsentlighed. Her vurderer din virksomhed de risici og muligheder, der er for din virksomhed.

4) Indsaml data
Når du har vurderet, hvilke ESG-data der er vigtige for din virksomhed, kan du gå i gang med at indsamle data.

Det er ifølge de to undervisere en god ide, at du starter med at danne dig et overblik over, hvilke områder i virksomheden du skal indhente data fra. Indsamling af data vil ofte indebære, at du inddrager forskellige områder i din virksomhed som for eksempel HR, bæredygtighedsafdeling, økonomi, produktion med flere.

”Du har sandsynligvis allerede mange af de nødvendige data liggende i en række af virksomhedens forskellige systemer, fx i bogholderi, ERP-systemer, HR-systemer med videre. Det er vigtigt, at du dokumenterer din proces - både i forhold til intern vidensopbygning og eventuelle forespørgsler fra eksterne interessenter. Husk at det er vigtigt for dine ESG-datas troværdighed, at du fremlægger de beregningsmetoder og definitioner, som du har brugt til din opgørelse”, fortæller Torben Munk Damgaard og Jan Stentoft.

5) Opgør dine ESG-data
Forskerne fra SDU fremhæver, at du som SMV følger følgende tre principper, når du opgør og efterfølgende vil offentliggøre din virksomheds ESG-data:

• Åbenhed: Du bør offentliggøre klar og tilstrækkelig information, så andre kan bedømme troværdigheden af de opgjorte data. Det er også vigtigt, at du er åben i forhold til at beskrive indsatser, som ikke lykkedes, eller som du ikke er nået helt i mål med.
• Konsistens: Du bør anvende data og antagelser, der gør det muligt at opgøre data på samme måde hvert år. Hvis du ændrer i dine datakilder eller antagelser, bør du gøre opmærksom på dette i din ESG-opgørelse og beskrive, hvilken betydning ændringen har for dine data.
• Nøjagtighed: Det er umuligt at få perfekte data, men du bør sigte efter, at data er så nøjagtige som muligt. Hvis der er områder, hvor du ikke kan få data, eller dine data er mangelfulde, kan du benytte dig af estimater, eller du kan beskrive, hvorfor data ikke er tilgængelig for dig. Hvis du benytter estimater, er det vigtigt, at du beskriver, hvordan du har gjort.

6) Sæt mål og kommuniker om ESG-data
De to forskeres sjette anbefaling handler om, at du, når du har lavet din opgørelse, kan overveje at opstille målsætninger for dit arbejde med bæredygtighed, både på kortere og længere sigt.

Opgørelsen af ESG-data kan nemlig hjælpe din virksomhed med at identificere, hvilke målsætninger du kan opstille. Hvis opgørelsen for eksempel viser, at din virksomhed har høje CO2-udledninger eller ikke har ligeløn mellem kønnene, kan det måske være relevant at sætte sig mål inden for de områder. 

”Målsætningerne bør så vidt muligt være konkrete og kvantificérbare. Du kan også beskrive eventuelle tiltag, din virksomhed har iværksat – eller tænker at iværksætte – for at nå dine målsætninger”, lyder det fra Torben Munk Damgaard og Jan Stentoft:

”Derudover kan du kommunikere om din ESG-opgørelse både eksternt og internt. Det kan for eksempel være på din virksomheds hjemmeside, sociale medier, til samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder”.