Disse 5 supply chain områder vil vægte mest i de næste 5 år

De vigtigste strategiske supply chain beslutninger de næste fem år bliver AI og digitale teknologier, S&OP, sourcingstrategi, forecasting og supply chain risikostyring. Det fremgår af mini-undersøgelse blandt supply chain praktikere fra Scm.dk & Produktions.dk Panelet.

Fremtidens beslutningskapacitet for ledelse af forsyningskæden bliver et spørgsmål om at kombinere teknologi og data med organisatorisk integration og menneskelig dømmekraft. Foto: 123rf.com

05.10.2026

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Ledelse af forsyningskæden har de sidste to-tre årtier bevæget sig fra at handle om operationel styring af vare- og informationsflow til i stigende grad at være et strategisk ledelsesområde, der afgør om virksomheden er konkurrencedygtig på sit marked eller ej.

Den udvikling har lige fået ekstra turbo med de seneste fem-seks år udvikling i globalisering, pandemier, klimakrise, cybertrusler, krige, tolduro, digitalisering og generativ kunstig intelligens. Det har skabt usikre og uforudsigelige omverdensvilkår samtidig med, at forsyningskæder er blevet mere komplekse, sammenhængende og afhængige af hurtige samt velunderbyggede beslutninger på tværs af organisationen.

Der er altså sket en udvikling fra drift til strategiske beslutninger, og Scm.dk & Produktion.dk Panelet, som er et samarbejde mellem SCM-forskere fra SDU og scm.dk samt produktion.dk, har derfor undersøgt: 

  1. hvilke supply chain beslutninger, der forventes at få størst betydning for deres virksomhed i de næste fem år;
  2. hvilke supply chain beslutninger, der bliver de vanskeligste at træffe de næste fem år og
  3. hvilke strategiske supply chain beslutninger, de forventer vil blive understøttet af kunstig intelligens i de næste fem år.

Det korte svar på, hvilke fem supply chain områder, der vil fylde mest i de næste fem år, er ifølge undersøgelsen: AI og digitale teknologier, S&OP, sourcingstrategi, forecasting og supply chain risikostyring. Undersøgelsen afdækker dog et meget nuanceret billede, som du kære læser kan læse meget mere om i den fulde undersøgelsesrapport. Du kan også fortsætte og læse lidt om nogle af læringerne nedenfor.

Forskelle mellem virksomhedstyper

Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle mellem produktionsvirksomheder og virksomhedstyper som handels- og engrosvirksomheder. Produktionsvirksomhederne tillægger S&OP større strategisk vægt end de øvrige respondenter, nemlig 57 procent mod 31 procent. Samme mønster gælder for produktions- og kapacitetsplanlægning med 49 procent mod 21 procent, sourcingstrategi med 51 procent mod 38 procent og supply chain risikostyring med 51 procent mod 24 procent. De øvrige virksomheder, der dækker detailhandel, grossister, logistik og transport, fremhæver især investeringer i kunstig intelligens og digitale teknologier med 83 procent mod 45 procent samt transport- og distributionsstrategi med 41 procent mod 12 procent.

AI er beslutningsstøtte og ikke -tager

Hele 69 procent forventer, at kunstig intelligens får stor betydning for forecasting, efterfulgt af produktions- og kapacitetsplanlægning med 58 procent og S&OP med 54 procent. Forventningerne er betydeligt lavere inden for leverandørvalg med 10 procent, leverandørudvikling med 7 procent og sourcingstrategi med 17 procent.

Figur 1 underbygger billedet. De hyppigst valgte anvendelser er analyse af store datamængder med 73 procent samt indsamling og strukturering af data med 60 procent. 35 procent forventer, at teknologien vil understøtte strategiske beslutninger, mens kun 31 procent forventer, at den automatisk vil træffe rutinemæssige beslutninger. Rapporten tegner dermed et billede af kunstig intelligens som beslutningsstøtte snarere end beslutningstager.

S&OP og forecasting er etableret tværfunktionelt

Beslutningsansvaret varierer mellem områderne. Den stærkeste tværfunktionelle organisering findes netop inden for forecasting og S&OP. 64 procent angiver, at forecasting primært håndteres af et tværfunktionelt team, mens tallet for S&OP er 63 procent. Kun henholdsvis 22 og 19 procent placerer disse beslutninger i én funktion. Begge områder kræver koordinering fra salg, produktion, indkøb, logistik og økonomi.

Supply chain risikostyring træffes også hyppigst af tværfunktionelle teams i 44 procent af virksomhederne, mens direktionen spiller den største rolle her med 20 procent. Sourcingstrategi viser et andet mønster, idet 43 procent placerer beslutningsansvaret i én funktion mod 34 procent i et tværfunktionelt team.

Høj kompleksitet på de vigtigste områder

Respondenterne vurderer, at beslutninger inden for supply chain risikostyring er de vanskeligste at træffe med 46 procent, tæt efterfulgt af investeringer i kunstig intelligens og digitale teknologier med 45 procent og forecasting med 42 procent. Sourcingstrategi følger med 38 procent. Fire af de fem strategisk vigtigste områder hører samtidig til blandt de mest komplekse. De beslutninger, der vægter højest, stiller også størst krav til organisationen.

3 barrierer hæmmer beslutningskvaliteten

Den hyppigst angivne begrænsning er stor usikkerhed om den fremtidige udvikling, som 57 procent peger på. Herefter følger eksterne forhold som geopolitik, lovgivning og markedsændringer med 48 procent samt mangelfuld datakvalitet med 45 procent. Det er interessant, at manglende kunstig intelligens-understøttelse placeres relativt lavt med kun 8 procent. Det indikerer, at virksomhedernes primære udfordring ikke er mangel på teknologi, men snarere at fundamentet af valide data ikke er på plads.

Læs også: Supply chain beslutninger er en kompleks øvelse

Data og samarbejde er de vigtigste forudsætninger

Korrekte data ligger klart øverst som forudsætning for bedre beslutninger og fremhæves af 71 procent. Herefter følger tværfunktionelt samarbejde med 63 procent. Kunstig intelligens indtager tredjepladsen med 37 procent. Teknologien er vigtig, men det datamæssige og organisatoriske fundament kommer altså først.

Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvilken én ting de ville forbedre, hvis målet er at øge kvaliteten af virksomhedens supply chain beslutninger. Det mest gennemgående tema er data og informationsgrundlag, hvor respondenterne efterspørger bedre datakvalitet, valide data og større transparens på tværs af forsyningskæden. Tæt forbundet hermed er forecasting og planlægning, hvor bedre prognoser og S&OP nævnes gentagne gange, og enkelte svar peger på behovet for et stærkere S&OP-setup gennem et egentligt S&OP-kontor.

Samspil mellem teknologi og usikkerhed

Respondenterne vurderer, at kunstig intelligens er den udviklingstendens, der vil få størst betydning med 3,73 på en fem-punkts skala tæt efterfulgt af geopolitiske spændinger med 3,67. Kunstig intelligens er en teknologisk udvikling, virksomhederne selv kan vælge, hvordan de vil anvende; mens geopolitiske spændinger er en ekstern usikkerhed, de må forsøge at navigere og tilpasse deres forsyningskæder til.

Undersøgelsen konkluderer, at strategiske supply chain beslutninger bliver stadig mere krævende, og virksomhederne skal både håndtere stigende ekstern usikkerhed og udnytte nye teknologiske muligheder. Fremtidens beslutningskapacitet bliver et spørgsmål om at kombinere teknologi og data med organisatorisk integration og menneskelig dømmekraft. 

Figur 1. Foto: Scm.dk & Produktion.dk Panel

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

02.10.2026TECSYS A/S

Sponseret

Sådan bygger du en business case for WMS, som ledelsen kan sige ja til

30.09.2026TOPmanager A/S

Sponseret

Bliv intern auditor i den nye standard ISO 9001:2026 - Vordingborg

SCM.dk

Flere containerrederier vender tilbage til Suez

SCM.dk

Luftfragt sætter rekord i Billund Lufthavn

29.09.2026Bureau Veritas

Sponseret

ISO 20001 lanceres på International Madspildsdag

28.09.2026SCM.dk

Nationalbanken ser robust vækst trods global uro

28.09.2026LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Agile Logistics: En anderledes tilgang til logistikoptimering

28.09.2026SCM.dk

Her er 6 tendenser i intralogistikken, du skal holde øje med

25.09.2026SCM.dk

AI skal måles på værdi – ikke aktivitet

23.09.2026pinDeliver

Sponseret

Sådan afslører et digitalt transportflow, hvor lønsomheden forsvinder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

06.10.2026

Sted

3S, Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2026 – bliv klar til den nye kvalitetsledelsesstandard

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at sikre, at kvalitetsledelsessystemer fortsat er relevante i en tid med øget digitalisering, bæredygtighedsforventninger og globale forsyningskæder.

Dato

06.10.2026

Sted

Kgs Lyngby

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

06.10.2026

Sted

Comwell, Odense

Context& A/S
Webinar
Webinar: Bedre digitalt samarbejde med dine kunder

Se, hvordan kundeportaler, B2B e-commerce, selvbetjening og AI kan forbedre kundeoplevelsen og reducere manuelle opgaver.

Dato

06.10.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI Opdateringsdag – Version 2.0 og erfaringsudveksling (Kun for tidligere deltagere)

For dig, der allerede er PCQI: Få adgang til det nye version 2.0-materiale og del erfaringer med andre praktikere.

Dato

07.10.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Sikkerhedsrådgiver temadag

Vores sikkerhedsrådgiver temadage er eksklusive temadage for de virksomheder, vi er sikkerhedsrådgiver for. Temadagene indeholder forskellige relevante emner, som løbende vil fremgå af denne side. Fælles for emnerne er, at de alle har med farligt gods at gøre.

Dato

07.10.2026

Sted

Fredericia