7.000 virksomheder får regningen for emballageaffald

Fra oktober får omkring 7.000 danske virksomheder ansvar for den emballage, de sætter på markedet. Det sker, når det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft i Danmark. Emballageretur repræsenterer over 2.100 af disse virksomheder, og den kollektive ordning er nu klar med priserne for de respektive affaldsfraktioner. 

I planlægningen og prissætningen har Emballageretur trukket på 20 års erfaring fra søsterordningen, Elretur, som håndterer producentansvaret for elektronik. Desuden er Emballageretur en del af Retur, hvorunder der er fem kollektive ordninger, som tilsammen håndterer producentansvar for 3.400 virksomheder. Det giver mulighed for skalering og omkostningseffektive processer, hvor man i samarbejde med stærke partnere kan finde solide løsninger, der i sidste ende kommer alle medlemmerne af de kollektive ordninger under Retur til gode. 

”Producentansvaret indebærer betydelige omkostninger for vores medlemsvirksomheder. Derfor har vi arbejdet målrettet på at skabe en løsning, der forener effektiv drift, miljøhensyn og økonomisk ansvarlighed. Samtidig går vi et skridt videre sammen med vores partnere, der leverer både avanceret teknologi og nye anlæg. På den måde sikrer vi en god omkostningsstyring og har hele tiden muligheden for løbende at forbedre løsningen i fællesskab med vores samarbejdspartnere, så den omfavner såvel lovgivning som vores ambitioner om en mere cirkulær økonomi”, siger Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Emballageretur. 

Beregning af priser

Priserne er opgjort i kroner per kilo. Priserne i parentes dækker, hvis virksomhederne ender i rødt niveau i forhold til miljøgraduering. 

Husholdningsemballage:

 Pap: 2,99 (3,56) 

 Papir: 0,14 (0,14) 

 Metaller: 6,94 (8,45) (Aluminium og jernholdige metaller)

 Glas: 3,69 (4,07) 

 Plast: 5,16 (6,81) 

 MDK: 8,97 (11,69) (Mad- og drikkevarekartoner) 

Fra flere sider sættes der spørgsmålstegn ved, hvordan kommunerne beregner deres omkostninger til deres del af indsamlingen og håndteringen af emballageaffald. Forskellene på kommuner med henholdsvis relativt høje og relativt lave omkostninger kan være flere tusinde procent. Der kan være mange grunde til, at omkostningerne er endog meget forskellige, men det er umuligt at finde ud af, hvis ikke kommunerne får nogle fælles retningslinjer til at lave deres beregninger ud fra. 

”Vi har påpeget denne problemstilling i snart to år. Der er akut behov for at skabe et sagligt grundlag at vurdere kommunernes omkostninger ud fra – både af hensyn til gennemsigtigheden og af hensyn til, at omkostningsforskellene rammer de 7.000 virksomheder meget forskelligt. De relevante myndigheder bør definere beregningsgrundlaget, ellers har kommunerne ret beset ikke en chance for at lave ensartede beregninger, der afspejler de omkostninger, som de skal have kompensation for,” siger Morten Harboe-Jepsen.  

Læs også: Emballageudgifter rammer fødevarevirksomheder hårdt

Et forsigtigt estimat for de kommunale omkostninger er, at de årligt løber op i 1,5 – 2 milliarder kroner. Hvor det før producentansvaret har været borgerne, der gennem det kommunale renovationsgebyr har betalt for omkostningerne, er det nu de cirka 7.000 berørte virksomheder, der skal løfte den økonomiske byrde. Konsekvensen heraf er, at renovationsgebyret skal sættes tilsvarende ned, så købekraften hos borgerne stiger tilsvarende med 1,5 – 2 milliarder kroner – ellers er der reelt set tale om en skjult afgiftsstigning. 

”Som konsekvens af producentansvaret vil virksomhedernes produkter blive dyrere, fordi de bliver pålagt flere omkostninger. Det har fået flere til at frygte for fremtiden. Men med til historien hører jo også, at kommunerne skal sætte deres renovationsgebyrer ned, så borgerne får en tilsvarende større købekraft. Kommunerne skylder at fortælle, hvordan og hvornår besparelsen får en positiv økonomisk effekt for borgerne, så de får flere penge mellem hænderne”, siger Morten Harboe-Jepsen. 

Kilde: Emballageretur

/ PiB