AI er måske den vigtigste aktuelle løftestang til en stærk forsyningskæde

Der er stadig en del science fiction over kunstig intelligens. Men ifølge ny rapport har særligt små og mellemstore nordiske virksomheder al mulig grund til at gribe til AI som middel til at styrke forsyningskæden.

90 procent af alle virksomheder forventer at investere mere i AI de kommende tre til fem år. Arkivfoto..

01.05.2020

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Små og mellemstore produktionsvirksomheder i Norden er mere end klar til at tage kunstig intelligens i brug i deres forsyningskæder. I hvert fald ifølge whitepaper eller rapport fra Optilon med den sigende titel: ”Turn your Supply Chain into a Competitive Advantage with AI”.

Fakta om AI og SCM

  • 6 procent af alle små og mellemstore virksomheder anvender AI.
  • 90 procent af alle virksomheder forventer at investere mere i AI de kommende tre til fem år.
  • 51 procent mangler kvalificeret arbejdskraft til at løfte AI-løsninger.
  • Cirka 25 procent mangler it-infrastruktur og/eller -strategi, der kan understøtte AI.
  • 37 procent mangler en strategi for AI (kilde: Gartner).
  • 78 procent har lanceret pilotprojekter med AI.

Og hvorfor er det lige, at AI er så vigtigt for ledelse af forsyningskæden?

Det hænger ifølge rapporten fra Optilon sammen med det skifte, der er i færd med at ske med den traditionelle forsyningskædemodel, som har været drevet af producenter og forhandlere/detail ud mod kunderne.

I dag har kunderne og forbrugerne sat sig for bordenden, og det er i langt højere grad kunderne/forbrugerne, der sætter dagsordenen.

Andre kendetegn ved den moderne forsyningskæde er:

  • Marked og forsyning er mere globaliseret, men det globale skal nøje balanceres med det regionale og lokale.
  • Virksomheder og kæder skal være mere agile og i højere grad inddrage hele organisationen.
  • Kulturer skal være mere robuste og fleksible for at forebygge disruptioner.
  • Gennemsigtighed i de kraftigt voksende datamængder.

78 procent har lanceret pilotprojekter med AI

Data, regnekraft og værdi
Disse forandringer stiller krav om mass product customization, mere præcis supply chain planning og synkronisering samt hurtigere multichannel reaktionsevne, der langt overgår, hvad den typiske organisation og infrastruktur kan præstere.

Og her kan AI spille en stor rolle, fordi AI kort sagt kan trække mere værdi ud af forsyningskædernes data. Data er det nye guld, men det kræver både en ny tankegang og AI-baseret teknologi at konvertere de enorme mængder data til noget, der kan skabe værdi for forretningen.

Hvad taler vi om, når vi siger AI?

  • AI eller kunstig intelligens: Et program der kan sanse, ræsonnere, handle og tilpasse.
  • Machine learning: Algoritmer der efterhånden, som de bliver udsat for stigende mængder data, kan præstere mere og mere.
  • Deep learning: En underkategori under machine learning der består af mange lag af neurale netværk, der lærer fra meget store datamængder.

Læs også: Vi ved intet om, hvad kunstig intelligens vil gøre ved mennesker

Rapporten opsummerer AI’s rolle på følgende måde:

  • AI kan reducere mængden af manuelt arbejde, hvilket frigør medarbejderressourcer til mere værdiskabende arbejde.
  • AI gør det muligt at foretage bedre beslutninger baseret på historik.
  • AI kan forsyne relevante dele af organisationen med påmindelser og anbefalinger, når ting går i kludder.
  • AI kan bidrage til at overvåge leverandører i andre regioner i verden for at forebygge problemer.
  • AI kan forenkle håndtering af leverandørrelationer.
  • AI kan bidrage til at optimere forsyningskædeprocesser til gavn for både kundetilfredshed og lønsomhed.

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

28.09.2026LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Agile Logistics: En anderledes tilgang til logistikoptimering

28.09.2026SCM.dk

Her er 6 tendenser i intralogistikken, du skal holde øje med

SCM.dk

Nationalbanken ser robust vækst trods global uro

SCM.dk

Her er 6 tendenser i intralogistikken, du skal holde øje med

22.09.2026Implement Consulting Group

Sponseret

The foundation that makes your AI yours

22.09.2026Implement Consulting Group

Sponseret

What do you wish you could say about your supply chain that you cannot say today?

22.09.2026SCM.dk

Novo-leder kåret som årets supply chain-leder

14.09.2026SCM.dk

Danske konkurser falder til femårigt lavpunkt

09.09.2026SCM.dk

FDE Fonden åbner for transportprojekter

08.09.2026GS1 Denmark

Sponseret

Nu kan du gøre PPWR-dokumentationen lettere med en automatisk DoC

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle