Ansvar er den nye X-faktor i forsyningskæden
Supply chain management handler ikke længere kun om at afveje omkostninger, kvalitet og service. Der er dukket en fjerde faktor op, nemlig ansvar for omverden i form af først og fremmest klima. Transport og produktion er megastore CO2-udledere.
Al Gore og Walmart
Efterhånden som kloden varmer op, stiger også presset på at reducere udledningen af de såkaldte drivhusgasser, hvilket først og fremmest vil sige CO2. Al Gores verdenskampagne har de sidste få år med succes sat klimaet på dagsordenen, og store globale forbrugervendte virksomheder som Walmart, Ikea, Tesco og Boots er blevet bidt af en grøn hund. Det skaber dønninger ned igennem værdikæderne til leverandører, underleverandører og under-underleverandører til de store kæder; og der er ingen tvivl om, at supply chain-området har ansvaret for broderparten af CO2-udledningen i form af transport og produktion.
Det skaber et stort behov hos mange virksomheder for at udvikle nye tilgange til at håndtere klimafodsporene på en systematisk og effektiv måde. Parametrene i forsyningskæden er ikke længere kun omkostninger, kvalitet og service, det hedder nu omkostninger, kvalitet, service og klima. Virksomheder kan opnå markante konkurrencefordele ved at indarbejde miljømæssige fodspor i deres forretnings- og forsyningskædestrategi.
Økonomiske regulering
Ifølge en af de mest omfattende undersøgelser af CO2-udledningens miljøkonsekvenser Stern Review on the Economics of Climate Change forårsager hvert ton CO2 skader for 85 US dollars. Det får eksperter til at vurdere, at det blot er et spørgsmål om tid, før der bliver sat kroner og ører på enten hvert ton CO2, der bliver sparet eller omvendt: Beskatning af hvert ton CO2, der bliver udledt.
Det kan ifølge rapporten Mastering carbon management udarbejdet af IBM Business Services globale tænketank ikke undgå at skabe store forandringer i den måde, virksomheder designer og leder deres forsyningskæder på. Traditionelle praksisser såsom langdistance flyfragt, små varepartier, Just-in-Time koncepter og energikrævende produktion i lande med lave miljøstandarder vil blive udfordret. Reduktion af forsyningskædens klimafodspor vil blive en uomgængelig forpligtelse, og valget vil stå mellem at udsætte indsatsen eller gribe klimaudfordringen som en chance til at restrukturere forsyningskæden og opnå både miljømæssige og forretningsmæssige gevinster.
Firstmover fordele
De virksomheder, som handler nu, vil være med i førerfeltet og kan opnå konkurrencefordele, som kan blive vanskelige for konkurrenter på et senere tidspunkt at indhente. Fordelene kan være i form af:
Et stærkt image i den etisk bevidste forbrugers bevidsthed
Tiltrækning og fastholdelse af de bedste medarbejdere
En mere bæredygtig vækst
CO2 kræver holistisk tilgang
IBM-rapportens forfattere lancerer også en række advarsler, anbefalinger og fremgangsmåder til, hvordan virksomheder griber arbejdet med at integrere klimafaktoren i forsyningskæden an. Rapportens forfattere ligger ud med at fastslå, at håndtering af udledninger, energiforbrug og andre miljøfaktorer skal analyseres og håndteres fra et holistisk udgangspunkt. Det er nødvendigt, hvis man skal tage højde for, at tiltag i ét område kan skade tiltag i andre områder af forsyningskæden. Tiltag er afhængige af hinanden, og det er kun muligt at forebygge suboptimeringer, hvis man anlægger en overordnet indfaldsvinkel, ser på relationerne mellem de forskellige tiltag og tager højde for effekten på kædens samlede påvirkning af omgivelserne.
IBM opstiller en model, som tager højde for alle de forskellige aspekter, forsyningskædestrategien skal balancere, se figur 1. Aspekterne omfatter design, indpakning, processer, komponenter, energi, lagerpolitik og transport. Jo større indflydelse CO2-parameteret kan få på de nævnte aspekter, jo mere attraktive vil virksomhedens produkter virke på de bevidste forbrugere, og jo mere attraktiv vil virksomheden virke på fremtidens medarbejdere, som gerne vil gøre en forskel for verdens trivsel.
Fem trin til klimamodel
IBM har udviklet en fremgangsmåde i fem trin, hvor hvert trin repræsenterer et givent niveau af modenhed og integration af klimaindsatsen i den samlede forsyningskæde. Niveau 5 er selvsagt det niveau, som giver den største effekt; men det er samtidig det niveau, som indebærer størst kompleksitet, de største investeringer og de største krav til organisationens evner til at koordinere og implementere. Niveau 1 og 2 kan indeholde mange lavthængende frugter, hvor man opnår en hurtig gevinst ved lille indsats. De lavthængende frugter kan nemt producere besparelser og gevinster, der er store nok til at finansiere de næste trin i processen, og IBM anbefaler derfor en trinvis fremgangsmåde.
Den trinvise fremgangsmåde omfatter:
1. Diagnosticer og vurder
2. Implementer asset management og realiser lokale løsninger
3. Adresser udledninger i forsyningskædefunktioner
4. Find den optimale løsning til at integrere funktioner
5. Samarbejd med forsyningskædepartnere om at realisere de overordnede potentialer
1. Diagnose og vurdering
Den globale økonomi og den indbyrdes afhængighed mellem virksomheder og virksomhedens partnere (leverandører, kontraktproducenter, logistikleverandører, finansielle og skattemæssige enheder samt kunder) kræver, at virksomheder anlægger en holistisk forståelse af den samlede forsyningskædes klimapåvirkninger lige fra forsyningsstrategi over distribution, lagerstyring, produktstyring til kundeservice. En systematisk diagnose, som evaluerer alle forsyningskædens komponenters klimaeffekter, danner grundlag for, at en virksomhed kan vurdere sin egen modenhed på området, identificerer mangler og opstiller mål.
Prioritering af tiltag bliver bestemt ved at kombinere resultaterne af vurderingen, modenhedsniveauet, hvor nemt tiltaget kan implementeres og den strategiske positionering. Jo højere strategisk betydning af et tiltag og jo større præstationshullet er, jo vigtigere er det at sætte tiltaget i gang.
2. Klimabaseret styring af aktiver
En stor del af potentialet for direkte at reducere klimapåvirkninger ligger i forsyningskædens faciliteter og aktiver som for eksempel lagre, maskiner, køretøjer og datacentre. Investeringer i faciliteter med lav CO2-udledning og udstyr, der har et lavt energiforbrug, er det oplagte første trin med en tydelig tilbagebetaling. Introduktion af klimabaseret styring af aktiver bidrager til at sikre, at de mest direkte besparelser hurtigt kan blive realiseret.
3. Funktionel optimering
Alle forsyningskædefunktioner kan specifikt bidrage til at reducere klimapåvirkningerne. Det er en generel erfaring, at evnen til at reducere CO2-udledninger typisk bliver større, når tiltag bliver introduceret tidligt i processen. Jo tidligere i processen man er i stand til at tænke CO2 ind i produktdesign, kundeservice og returlogistik, jo bedre resultater opnår man typisk.
Når man overvejer funktionel optimering, er det altid relevant at stille spørgsmålet, om outsourcing af en given aktivitet kan reducere CO2-niveauet. I mange dele af forsyningskæden har outsourcing ledt til mere specialisering og højere effektivitet. Disse aktiviteter er dog som regel geografisk meget spredt, hvilket øger transportaktiviteten og derved CO2-niveauet. En 3.partslogistikudbyder er som regel bedre i stand til at skalere transportmængderne, så den samlede CO2-udledning bliver lavere. Der er mange CO2-faktorer på spil, når man outsourcer, og det vil typisk kræve en nærmere analyse.
4. Intern horisontal integration
De mest relevante og oplagte muligheder for at reducere klimapåvirkninger afhænger af typen forsyningskæde samt kædens kompleksitetsgrad. I moderne globale forsyningskæder med høj grad af kundetilpassede produkter er kompleksitetsgraden ofte så avanceret, at funktionelle forbedringer har meget begrænset effekt. Der er her brug for en horisontalt integreret indsats på tværs af funktioner, som vil tilbyde en højere gearing af indsats og effekter.
På samme måde, som man i dag arbejder med design for manufacturability og design for serviceability, kan man med stor fordel arbejde med design for environment, der tager klimapåvirkninger med i betragtning i produkt- og procesudviklingsfasen. Det omfatter klimapåvirkninger i sourcing, produktion og distribution.
Modificeret indpakning eller sen variantskabelse af produktet (postponement) for at reducere transportbesvær eller lagertid og -plads er en anden praksis, der kan være relevant for visse forsyningskæder. Den hollandske producent af babymad Friesland Coberco Dairy Foods har skabt et postponement-koncept ved at producere varianter af babymad ud fra et basisprodukt på et sent tidspunkt i forsyningskæden. Det reducerer lagerniveau på produkterne, hvilket Friesland Coberco Dairy Foods forventer, vil spare virksomheden for 200.000 transportkilometre om året med tilhørende betydeligt lavere CO-udledning.
5. End-to-end optimering
Intern horisontal integration kan løfte klimaindsatsen betydeligt, men skal man høste det fulde potentiale, er det nødvendigt at inddrage alle spillere i den samlede forsyningskæde i indsatsen for at reducere klimapåvirkninger.
I en ideel verden vil en klimaorienteret livscyklusvurdering angive en tilgang til, hvordan man kan reducere CO2-niveauet i den samlede forsyningskæde. I praksis viser det sig dog, at end-to-end livscyklusvurderinger som regel er for tidskrævende og dyre at gennemføre. Pragmatiske tilgange, der fokuserer på nogle få nøglesamarbejder med udvalgte partnere, vil ofte medføre håndgribelige resultater relativt hurtigt og med et højere udbytte samt hurtigere tilbagebetaling end en solo-spiller kan opnå.
Koordination af lagre og transport mellem parter i en forsyningskæde kan både reducere CO2-udledninger og kørte kilometre dramatisk. Kombinerer man dette med transportformer med lav CO2-udledning, kan man forbedre resultaterne endnu mere. Dagligvareproducenten Unilever opnåede ved at anvende denne tilgang sammen med leverandører i både første og anden række en besparelse på mere end 4 millioner kørte kilometre om året.
Et andet eksempel på kollaborative løsninger er returnerbare emballager, som er designet og tænkt til gentaget brug. Det kan kraftigt reducere mængden af CO2 i relation til emballageproduktion, og har allerede vist sit værd som praksis i bilindustrien og i ferskvaredetailindustrien.
Alle interesser harmonerer
Forfatterne til IBM-rapporten er ikke i tvivl om, at virksomheder i fremtiden vil opleve myndighedskrav om at reducere mængden af klimapåvirkninger. De er heller ikke i tvivl om, at der vil forekomme beskatning af CO2, og at det derfor vil være langt billigere at starte på arbejdet nu frem for at vente. Det vil også være smartere, fordi det er nu, virksomheder har chancen for at differentiere sig fra konkurrenterne. Faktisk mener de, det er et af de sjældne tilfælde, hvor virksomhedernes økonomiske interesser harmonerer med både forbrugernes og miljøets interesser.
