SCM er (også) en politisk disciplin

”Forsyningskæden skal i stigende grad tage højde for politiske forhold, og supply chain ledere kommer ikke udenom at tænke politik, når de leder forsyningskæden”, fortæller Amanda Bille. Hun har forfattet en Ph.d.-afhandlingen ”No Business Without Politics - Investigating the Political Nature of Supply Chain Management”, der går i dybden med den politiske forsyningskæde.

”Det er der en simpel grund til, nemlig at samfundet i bred forstand stiller større og større krav til virksomheder og forsyningskæder om, at de tager det brede samfundsansvar seriøst. Det er ikke mindst krav inden for ESG-paletten, som er miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold”.

Læs også: Supply chain ledere er ikke beredte på toldkaos og geopolitisk uro

Hun giver et håndfast eksempel på, hvordan politik eller samfundsansvar spiller en langt større rolle i dag end, det gjorde for blot 10-20 år siden.

Mere interaktion i kaffeværdikæderne 

Nordiske kaffevirksomheder interagerer i dag meget mere og langt mere direkte med kaffeplantagerne, der er placeret i det såkaldte kaffe-bælte i subtropiske og tropiske lande langs med ækvator i Afrika, Syd- og Mellemamerika samt Sydøstasien. Amanda Billes afhandling undersøger en række nordiske kaffevirksomheder, og hun konkluderer blandt meget andet, at deres interaktion med kaffeplantagerne og de lokalsamfund, plantagen er en del af, stiger markant. De bygger for eksempel børnehaver, så forældrene får bedre vilkår for at arbejde i plantagen. Og de udvikler sundhedsfaglige tilbud, der løfter den generelle sundhedstilstand for plantagens medarbejdere.

”Kaffevirksomhedernes motiver er både service, leverandørudvikling samt effektivitet. Jeg bemærker en udvikling, hvor kaffevirksomhederne går fra at tænke i traditionelle leverandørrelationer til i højere grad at tænke kaffeplantagerne som samarbejdspartnere”, fortæller Amanda Bille og tilføjer:

Fordi det gavner hele værdikæden

”De involverer sig meget mere, fordi det på alle måder gavner forsyningskæden og forretningen. Hvis kaffeplantagen klarer sig godt, så gavner det hele værdikæden. Det gavner for eksempel også forsyningssikkerheden i tilfælde af tørke eller andre forstyrrelser i det globale kaffemarked”.

Hun fremhæver, at det politiske engagement eller samfundsansvar kræver, at kaffevirksomhederne i dag skal være til stede med direkte repræsentation i lokalområdet, hvor kaffebønnerne bliver dyrket.

Det kræver nærhed

”Samfundsansvaret kræver tæthed og nærvær, ellers kan det ikke lade sig gøre at løfte ansvaret. Og det er også, det jeg kunne se i mine undersøgelser: Kaffevirksomhederne er i stigende grad til stede og investerer direkte i sociale og miljømæssige forhold for de lokale plantager”, fortæller Amanda Bille.

Hun nævner, at hun gik ind i Ph.d.-arbejdet med en hypotese om, at det politiske ansvar i store træk kun var noget, de store virksomheder tog alvorligt. Men den hypotese faldt efterhånden fra hinanden i takt med, at hun interviewede kilder.

”Jeg fandt efterhånden ud af, at det forholder sig omvendt. SMV’erne er mindst lige så aktive med at løfte det politiske ansvar, nok endda mere end de store virksomheder. Årsagen er, at de netop er tættere på kaffeplantagerne og de mennesker, der arbejder der. De har mere ’direct trade’ og derfor mere interaktion. Det leder til bedre muligheder for at engagere sig i sociale og miljømæssige forhold”, fortæller Amanda Bille, der i dag arbejder med ESG i Nykredit.

Forsyningskæden er politisk

Hun fremhæver, at der sker store bevægelser i magthierarkiet mellem kunder og leverandører i kaffebranchen i disse år: ”Der sker en flytning af en del af bearbejdningen af kaffen fra Nordeuropa til kaffeplantagerne, og det betyder, at plantagerne får en stærkere forhandlingsposition. Den store værdiskabelse i kaffeværdikæden ligger i ristningen af bønnerne. Hvis ristningen bliver flyttet til plantagerne, så kræver det, at bønnerne bliver transporteret med fly til Nordeuropa for, at de ikke mister smag. Det er så spørgsmålet om gevinsterne på E’et og G’et i ESG kan opveje flytransportens belastning af E’et. Det vil vise sig”, fortæller hun og afslutter:

”Men der er ingen tvivl i mit sind om, at politisk tænkning og det brede samfundsansvar vil fylde mere i ledelse af forsyningskæden fremover. Min konklusion på afhandlingen er klar: SCM skal forstås som en politisk aktivitet, der kræver en ny måde at tænke på – og det gælder både forskere og praktikere”.