Geografiske skævheder udfordrer erhvervsuddannelser
Store lokale forskelle i unges uddannelsesvalg truer forsyningen af faglært arbejdskraft og presser arbejdsmarkedet på tværs af landet
”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv”, siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Foto: Lederne
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet.
Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden.
”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv”, siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne.
Især kommuner i Region Hovedstaden og det nordsjællandske område skiller sig ud med de største forskelle. I Gentofte, Rudersdal og Allerød tager mellem 17 og 35 unge en gymnasial uddannelse for hver, der tager en erhvervsuddannelse. I Gentofte er tallet steget fra 23 til 35 på ti år, og i Rudersdal fra 14 til 29.
Læs også: Værdikædeindsats som omkostning? Tænk igen
I den anden ende af landet er billedet et andet. I Morsø, Nordfyns og Vejen kommuner tager omtrent lige mange unge en erhvervsuddannelse som en gymnasial uddannelse.
”Det er et problem, hvis Danmark i praksis bliver delt op i gymnasiale og erhvervsfaglige zoner. Behovet for faglært arbejdskraft er stort i hele landet – og det vil kun vokse. Derfor skal vi sikre, at de omfattende investeringer i erhvervsuddannelserne komme alle til gavn, uanset postnummer”, siger Nina Christine Schwarz.
Lederne peger på, at udviklingen allerede mærkes i virksomhederne. En medlemsundersøgelse blandt ledere i den private sektor viser, at mere end hver tredje leder oplever, at det netop er faglært arbejdskraft, der er sværest at finde. Samtidig vurderer over halvdelen, at behovet for faglærte vil stige yderligere i de kommende år.
”Når færre unge tager en erhvervsuddannelse i store dele af landet, får det ikke kun betydning lokalt – det rammer hele samfundet. Vi risikerer at stå uden den nødvendige faglige kapacitet til at bygge, omstille og vedligeholde Danmark”, siger Nina Christine Schwarz.
Kilde: Lederne
/ PiB
