Cadbury-hold vinder supply chain-konkurrence
Det blev madmærkevaregiganten Cadburys hold, som vandt Scala Consultings supply chain-konkurrence "The Fresh Connection" et internetbaseret spil, hvor man skulle redde en frugtsaftproducent.
Cadburys hold Purple Passion løb med sejren i det interaktive spil "The Fresh Connection", skriver supplychainstandard.com.
Spillet var lanceret af SCALA Consulting i Storbritannien med henblik på at øge forståelsen af den samlede supply chain management strategi, og udfordringen var at redde en virtuel frugtsaftproducent fra dens undergang og udvikle den til en succes.
Efter syv ugers konkurrence var seks hold tilbage i den sidste runde af det interaktive spil, hvor de skulle arbejde sammen om alt fra krisestyring til at håndtere forskellige markedsudviklingsændringer.
Udover det vindende Cadbury-hold var de øvrige dystende virksomheder Heinz, E2Open Team 1,
E2Open Tootie Fruitie, 7 Collaborative Solutions og Swisslog.
Vinder-holdet fik overrakt trofæet af europæisk supply chain-direktør fra Kimberly-Clark Peter Surtees.
- KGJ