Indspark: Mens Kina og USA bygger fremtiden, halter Europa ti år bagud

Kina er i fuld gang med at transformere sig fra verdens produktionshal til en teknologisk og dermed militær stormagt. Det er ikke længere lavtlønsarbejde, men avanceret produktion og investeringer i kunstig intelligens, energiproduktion og automatisering, der driver væksten. Fremtidens militære magt vil - som altid - afhænge af teknologisk kontrol, produktionskapacitet og adgang til energi. På alle tre områder har Kina sat sig i en førerposition. 

Amerikanske virksomheder som NVIDIA, Amazon og Tesla fører an i AI og satellitteknologi, og kinesiske giganter som Huawei og SMIC investerer tungt i chips og digital infrastruktur. Kina har opsendt sin egen bemandede rumstation og kontrollerer i stigende grad værdikæderne fra råstof til færdig teknologi, og USA genetablerer produktion og styrker alliancer med blandt andet Indien og de arabiske lande.

Samtidig opruster USA og Kina markant på energi: USA vil fordoble sin produktion, og Kina planlægger at næsten tredoble sin. I Europa gør vi det modsatte. Afviklingen af kul- og atomkraft har ført til dyr strøm og ustabile net - senest med blackout i Spanien. Uden rigelig, billig energi er AI-ambitioner meningsløse. Før vi taler teknologi, må vi løse energikrisen.

Skal Europa gøre sig gældende, kræver det mindst 10 års målrettet indsats. I Vesten har vi evnerne, men vi har glemt, hvor hurtigt vi kan rykke, når vi for alvor beslutter os for det. Siden murens fald har vi hvilet på laurbærrene og betragtet os selv som vindere. I mellemtiden er ledelseslagene i mange europæiske samfund blevet domineret af administratorer, mens lande som Indien og Kina har givet mere magt til ingeniører og iværksættere. Det afspejles i det stigende antal indere i topposter i store amerikanske tech-virksomheder.

En ny definition af magt

Vi står over for en ny definition af magt. Tidligere blev militær styrke målt i soldater, kampvogne og fly – i dag handler det om dominans inden for kunstig intelligens, automatisering og adgang til stabil energi. Kina har forstået dette og investerer massivt i de teknologier, der kommer til at forme fremtidens økonomi og forsvar. 

Samtidig opbygger de tætte relationer i det globale syd – partnerskaber, der rækker ud over økonomi og bliver til politisk indflydelse. USA har også skiftet gear. Gennem nye handelsaftaler og strategiske partnerskaber med blandt andre Indien og de arabiske lande kobles adgang til teknologi med krav om strategisk alignment.

Europas strategiske tøven

I Europa har vi diskuteret digital regulering og grøn omstilling, men vi mangler fortsat at foretage de nødvendige investeringer i fremtidens kritiske teknologier. Energipriserne udgør en voksende udfordring – AI-produktion vil i stigende grad blive målt i prisen per token, og uden adgang til billig og stabil strøm er det umuligt at konkurrere globalt. Uden en klar og koordineret vision for teknologisk uafhængighed, energisikkerhed og digital infrastruktur står Europa i fare for at glide endnu længere bagud.

Teknologi er ikke luksus – det er sikkerhedspolitik

Det er ikke længere en teoretisk trussel – det er virkelighed i både Kina og USA. Teknologi er ikke luksus. Det er blevet en del af national sikkerhed. Kinesiske virksomheder fungerer som strategiske redskaber for staten, og amerikanske teknologigiganter arbejder tæt sammen med forsvaret og nationale myndigheder. I Europa mangler vi stadig at omsætte denne erkendelse til konkret handling og politisk prioritet. Hver dag vi tøver, mister vi terræn – både økonomisk og geopolitisk.

Men det er ikke for sent. Europa har både ressourcerne, ekspertisen og den økonomiske styrke til at spille en ledende rolle. Vi har bare glemt, hvad det kræver at handle hurtigt og beslutsomt. Det kræver ledere med visioner, evnen til at skære igennem bureaukrati og modet til at investere stort og målrettet. Mens USA, Kina og Saudi-Arabien ledes af personer med klare mål og teknologisk forståelse, er Europa fortsat præget af et embedsværk, der mangler retning, teknologisk forståelse og fart.

Enten vælger vi at være med – eller vi vælger at blive hægtet af

Vi står ved et valg: Enten engagerer vi os fuldt og helt – eller også bliver vi hægtet af. For i det teknologiske kapløb om global indflydelse venter ingen. Håbet ligger i, at AI kun lige er begyndt at forme vores fremtid. USA’s orientering mod nye partnere i det globale syd er et vink med en vognstang. 

Det er nu, Europa skal beslutte sig for, om vi vil være med ved bordet - eller blot observere udefra, mens andre former spillereglerne.