DA: Kæmpe potentiale ved at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde
Der er stadig for få personer med ikke-vestlig baggrund, der er i arbejde. Beskæftigelsen kunne øges med 57.000 personer, hvis ikke-vestlige indvandrere arbejdede i lige så høj grad som personer med dansk baggrund.
Mens ikke-vestlige mænd kun er 15 procentpoint bag danske mænd, når det kommer til at være i job, så er de ikke-vestlige kvinder næsten 25 procentpoint efter de danske kvinder. Foto: Iakov Filimonov / 123RF.
Det er lykkes at få flere indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet i de seneste år, og mere end hver anden i flygtningegruppen var i arbejde i september 2021. Der er dog fortsat lang vej, før beskæftigelsen for den samlede gruppe af personer med ikke-vestlig baggrund når samme niveau som for personer med dansk baggrund.
Men hvis det lykkes at hæve beskæftigelsen for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, kunne der potentielt være næsten 57.000 flere i arbejde. Det vil give en samfundsøkonomisk gevinst på mere end 13 milliarder kroner og en BNP-effekt på cirka 30 milliarder kroner, demonstrer Dansk Arbejdsgiverforening på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Næsten 8 ud af 10 af mænd og kvinder med dansk baggrund var i beskæftigelse i 2020. Det er en del højere sammenlignet med niveauerne for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Lige knap 6 ud 10 af indvandrermænd med ikke-vestlig baggrund var i arbejde i 2020, mens det kun gjaldt for lidt over 5 ud af 10 af de ikke-vestlige indvandrerkvinder.
Beskæftigelsen for ikke-vestlige halter bagefter
Der er store forskelle mellem kommunernes evne til at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Flest ikke-vestlige indvandrere er i arbejde i vestegnskommuner som Albertslund, Rødovre, Herlev og Vallensbæk, kommuner nord for København som Egedal og Furesø, samt i vestjyske kommuner som Lemvig og Ringkjøbing-Skjern. Omvendt er der få ikke-vestlige indvandrere i arbejde i byer som Aarhus og Odense, Nyborg og Sønderborg.
De ovennævnte kommuner er også blandt de kommuner, hvor forskellen er lavest, når man ser på andelen, der er i arbejde, mellem personer med dansk baggrund og indvandrere med ikke-vestlig baggrund. I Albertslund er der for eksempel stort set lige mange mænd i arbejde uanset baggrund.
Læs også: Vognmænd ansætter og ansætter, men chaufførmanglen bliver ved
I Aarhus er forskellen knap 20 procentpoint. I Ringkjøbing-Skjern er mere end 60 procent af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde – 14 procentpoint lavere end andelen af kvinder med dansk baggrund. I Odense er 73 procent af kvinderne med dansk baggrund i arbejde, mens det omvendt kun gælder for 43 procent af de ikke-vestlige indvandrerkvinder – den laveste andel blandt alle kommuner.
Færre med ikke-vestlig baggrund er i arbejde
Den store forskel i beskæftigelsesgraden mellem personer med dansk baggrund og indvandrere med ikke-vestlig baggrund betyder først og fremmest, at virksomhederne går glip af medarbejdere. Hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesgrad som personer med dansk baggrund, når man tager højde for forskelle mellem køn og kommuner, ville det betyde, at 57.000 flere ikke-vestlige indvandrere potentielt ville være i arbejde. I Aarhus og Odense alene er beskæftigelsespotentialet på henholdsvis cirka 5.500 og 3.100 personer.
Forskellen betyder dog også, at kommunerne og staten går glip af en potentiel økonomisk gevinst på mere end 13 milliarder kroner i alt. For det første vil det offentlige spare udgifter til offentlig forsørgelse. Og for det andet vil skatteindbetalingerne stige. I Aarhus og Odense alene er der et økonomisk potentiale på henholdsvis cirka 1,3 milliarder kroner og 0,7 milliarder kroner.
- KCP
