Den Danske Logistikkonference 2008: Kompleksitet, kreativitet … og et kongeligt strejf

Visionære metoder til at skabe succesfulde supply chain strategier udtænkt af en førende international forsker på feltet. Virksomheder, hvor metoderne virkede. Guldstøv fra en Grevinde. Og en speedsnakkende teaterinstruktør med tankevækkende råd om ledelse, som fik mænd i jakkesæt til at holde om hinanden. Den Danske Logistikkonference var en både faglig, lærerig og alsidig dag.

Teaterinstruktør Peter Langdal opfordrede deltagerne til at holde om hinanden og rose hinanden – for "fascination” smitter – var et af hans råd om motivation..

07.11.2008

SCM.dk

Af Kirsten Gregers Jørgensen
Klokken var knap lidt over otte om aftnen, da Grevinde Alexandra af Frederiksborg kastede guldglans over Den Danske Logistikkonference ved at uddele Den Danske Logistikpris 2008 til den bioteknologiske virksomhed Chr. Hansen for at revolutionere sin forsyningskæde.
En begivenhed, der prompte udløste en åben invitation fra en glad Asger Rønnow, Vice President Global Logistics, til Grevinden om at kigge forbi en af Chr. Hansens fabrikker.
Inden sløret blev løftet for årets vinder, var en lang dag gået forud. En dag, hvor ambitionen var at komme rundt om den komplekse virkelighed for dagens supply chains – og give råd og inspiration til at kunne agere smidigt i en global verden under konstant pres.
”De virksomheder, der evner at skabe enkelthed og gennemsigtighed, lykkes også med at skabe resultater, som gør, at Danmark kan være konkurrencedygtig,” sagde Jan Lythcke-Jørgensen, bestyrelsesformand i DRF, der står bag prisen sammen med IDA Produktion & Logistik.

Dansk og internationalt islæt
Udover MIT’s Dr. Mahender Singh som åbnede dagen med at præsentere en ny metode til at arbejde med supply chain strategiudvikling, bød konferencen også på både en række internationale og danske virksomheder. Blandt andet Solutia Inc., der producerer film til glasindustrien, og har opnået gode resultater med MIT’s model.
Danske Velux kastede lys over, hvordan virksomheden sikrer en høj leveringsevne - et af dens vigtigste konkurrenceparametre. Og en af Europas førende logistikeksperter Mats Boll, leder af Volvo Logistics forretningsudvikling, gav sit perspektiv på logistikkens stigende betydning i de globale og komplekse forsyningskæder – at et både bæredygtigt og effektivt fragtsystem vil få større fokus i fremtiden.

Syv ledelsesråd
Sidst på eftermiddagen da både jakkesæt og hjerner var ved at være krøllede og spækket med inspiration til at effektivisere supply chains, gjorde en teatertornado sit indtog i lokalet. Peter Langdal, teaterdirektør på Betty Nansens Teater, ankom for at tale om god ledelse – hvordan man skaber energi og motivation i et team, hvis fælles performance er helt afgørende for det slutprodukt, som leveres. Analogien til de myriader af mennesker, som også indgår i supply chains på tværs af virksomheder og organisationer, var således klar.
Og klar blev deltagerne også, da den speed-tempo-talende og ivrigt gestikulerende teaterinstruktør fik granvoksne mænd og kvinder op af stolene for at holde om hinanden og rose hinanden.
”Fascination smitter” var nemlig en af pointerne i de syv redskaber, Peter Langdal gav deltagerne med hjem i relation til at skabe motiverede medarbejdere og sikre, at alle ”spiller samme fodboldkamp.” Redskaber, som var hans egen refleksion over, hvornår tingene fungerer på en teaterarbejdsplads.
Et andet punkt handlede om at bryde vaner.
”Kravl dog ind af vinduet, når I en gang kommer hjem i aften,” opfordrede teaterinstruktøren.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Effektivitet, komfort og lavere omkostninger: Derfor vælger flere den nye Traigo48 fra Toyota

Slimstock Nordic

Sponseret

An opinion Making Artificial Intelligence (AI) land in supply chain practice

Relateret indhold

20.06.2025SCM.dk

CSCO'er er i fuld gang med at navigere i den perfekte storm

18.06.2025SCM.dk

Danmark har 20 år til at blive klimaneutral

17.06.2025SCM.dk

Klimarådet efterlyser politisk handling på Danmarks globale klimaaftryk

17.06.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

16.06.2025Implement Consulting Group

Sponseret

From Threat to Action: Navigating Cybersecurity

10.06.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen sætter fokus på optimering af Supply Chain og WMS

09.06.2025Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Vejen til en mere robust og agil supply chain starter med sammenhængende data

09.06.2025Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Fra just-in-time til just-in-case: Robuste forsyningskæder i en ustabil verden

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle