Den grønne omstilling sætter elforsyningssikkerheden under pres

På blot få år er Danmarks produktion af grøn strøm fra sol og vind steget markant til nu at udgøre 68 pct. i 2023. Og den udvikling er selvfølgelig ikke slut. Store udbygningsplaner for både sol og vind skal sikre, at Danmark nærmer sig 100 pct. grøn elforsyning.

Men der er bare et problem.

Produktionen er ikke konstant og derfor har vi fortsat brug for en sikker backup, når energiforbruget f.eks topper på en kold vinterdag, hvor der ikke kan produceres tilstrækkelig energi fra sol og vind.

Den grønne omstilling kan med andre ord betyde, at vi i fremtiden – uden tilstrækkelig backup-kapacitet - skal vænne os til flere tilfælde, hvor effekttilstrækkeligheden ikke er til stede – hvor der ikke kan produceres så meget strøm, som der er behov for.

De eksisterende kraftvarmeværker er ifølge en analyse foretaget af Dansk Fjernvarme den billigste vej til at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed i elsystemet. 

I slutningen af september kunne Ørsted meddelelse, at selskabets Esbjergværket – selskabets sidste kulfyrede kraftvarmeværk – blev lukket ned. 

Det skulle være sket tidligere, men nedlukningen blev udskudt, fordi myndighederne for et par år siden vurderede, at forsyningssikkerheden kunne være udfordret efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine.  

Men en stor del af de eksisterende kraftvarmeanlæg står til at blive skrottet i de kommende år – for nogle af dem er beslutningen endda nært forestående, påpeger Dansk Fjernvarme, der ønsker den udvikling stoppet, fordi det ellers kan udfordre forsyningssikkerheden.

”I Dansk Fjernvarme mener vi, at det er tiden til at sikre de eksisterende kraftvarmeanlæg, og det skal ske nu, sagde chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Bettina Vester i forbindelse med offentliggørelsen af Dansk Fjernvarmes analyse af omkostningerne ved at sikre forsyningssikkerheden.

Analysen viser, at den sikkerhed billigst kan opnås ved at bevare de eksisterende kraftvarmeanlæg frem for at bygge nye elproducerende anlæg.

”Der er brug for hurtig politisk handling. Når først et anlæg er taget ned for at blive skrottet, er det ude permanent,” slog Bettina Vester videre fast.

I Green Power Denmark er afdelingschef for termisk, handel og marked, Martin Dam Wied, enig i, at det i dag kun er kraftværkerne, der kan levere de nødvendige ydelser til nettet, når den grønne strømproduktion svigter. 

Behov for at kunne styre kapaciteten

”Der er brug for en form for styrbarhed i vores system, som sol og vind ikke bidrager med. Og det kan sagtens være kraftværker. Ingen tvivl om det,” siger Martin Dam Wied.

Men han ser ikke – som Dansk Fjernvarme – et behov for hurtig politisk handling om levetidsforlængelse af eksisterende værker, hvis det er på bekostning af den rigtige løsning.

”Jeg er nok lidt mere nuanceret. Det vi anbefaler er en kapacitetsmekanisme, der sikrer et levegrundlag for kraftværkerne. Hvis den kommer på plads, vil kraftværkerne også kunne levetidsforlænges, hvis den er skruet rigtig sammen. Det tager tid at etablere en sådan mekanisme, så vi kan heller ikke vente for længe” siger han.

En kapacitetsmekanisme kan enten være en strategisk reserve eller et  bredt kapacitetsmarked, hvor aktørerne kan byde ind med kapacitet, når der er udsigt til, at systemet bliver presset. I kapacitetsmarkedet behøver aktørerne ikke alene at være kraftværker. Det kan også være batterier eller kapacitet, der skaffes ved at store kunder tilbyder at skrue ned for deres strømforbrug i en periode – mod betaling. Vi ser b.la. i Belgien og snart i Tyskland og Sverige, at man går fra en strategisk reserve og til et bredere kapacitetsmarked hvor flere forskellige kan deltage.

Hvis der ikke skabes et kapacitetsmarked, der kan sikre betaling til levetidsforlængelse af eksisterende kraftværker, skal de indgå som en strategisk reserve. 

“Det peger vi også på, som en løsning. Men det skal være både og. For man betaler en forholdsvis dyr pris, for at have kapacitet stående klar. Det kan godt være, at man skal have en strategisk reserve i starten, men vi er også nødt til at have et marked, hvor også nye teknologier kan komme til,” siger Martin Dam Wied.

En anden faktor, der kan få stor betydning i de kommende år, hvor elforbruget bare stiger og stiger, er landenes mulighed - og lyst - til at handle med hinanden.

Allerede i dag er nettet i Nordtyskland udfordret og dermed også muligheden for at sende el frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland.

Nationalisme kan udfordre forsyningssikkerheden

“Vi ser en bekymrende udvikling. Vi oplever begrænsninger og markedspåvirkninger ned over Tyskland som gør, at vi ikke altid kan afsætte den energi, vi gerne vil. Der er også udfordringer på Viking-link til Norge. Nordmændene har startet en diskussion om, hvorvidt den ene Skagerak-forbindelse skal forlænges, så der er nogle tendenser, der gør situationen lidt vanskeligere,” siger Martin Dam Wied og fortsætter:

”Så een ting er, hvordan vi stiller os i Danmark. Men vi har også en omverden, der flytter sig. Og hvis vi - ud over at blive udfordret på kraftværkerne - også bevæger os hen imod en nationalistisk tilgang, så bliver hele Europa´s forsyningssikkerhed udfordret. Det er der ingen tvivl om.”

Energinet skriver i sin Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2024, at der på grund af sol og vind stadig voksende bidrag til elforsyningen sker et fald i den regulerbare produktionskapacitet – altså kraftværkernes mulige bidrag. Og det kan give en stigende risiko for effektmangel i Europa på længere sigt.

Men Danmarks nabolande er også opmærksomme på de udfordringer for effekttilstrækkeligheden, som omlægningen til sol og vind energi betyder. Således planlægger den tyske regering at etablere et kapacitetsmarked fra 2028 for på den måde at sikre, at der altid er den nødvendige strøm til rådighed.

Hvornår Danmark har et lignende marked på plads, er der endnu ikke taget stilling til. Men det forberedende arbejdet er påbegyndt. 

”Vi kender ikke til, at der udmeldt nogen dato, men til foråret kommer EU med et fasttrack til godkendelse af kapacitetsmarkeder, så man kunne formode at Danmark sigter efter at fremlægge et forslag en gang i foråret,” siger Martin Wied Dam .