DHL åbner cykelhub i København: ”Bæredygtig last mile er afgørende”

Med sin nye Cityhub for cykelbude i København fortsætter DHL omstillingen til at blive CO2-neutral i 2050. ”Cyklerne redder ikke verden, men det er tæt på”, lød det fra transportministeren. De ansatte er begejstrede for den nye arbejdsplads.

DHL’s direktør i Danmark, Atli Einarsson, og transportminister Benny Engelbrecht havde fundet den helt store saks frem, da Cityhubben blev indviet d. 4. november. Foto: Anders Kampmann.

05.11.2019

Anders Kampmann, SCM.dk

Der var godt pakket i lokalerne på Nørre Voldgade 56 tæt ved Nørreport i København, da transportgiganten DHL i går, d. 4/11, indbød til åbning af sin nye Cityhub i den danske hovedstad. Fra adressen skal selskabets bude fremover transportere pakker den berømte ’last mile’ ud til modtagerne på elcykler eller, til de større forsendelser, i elektriske varevogne.

Læs også: UPS fortsætter med at rulle elcykler ud på markedet

For DHL’s direktør i Danmark, islandske Atli Einarsson, som SCM.dk snakkede med om sin rolle for godt 1½ år siden, betyder åbningen ”et vigtigt skridt i retning af bæredygtige leveringer og realiseringen af vores overordnede klimamål”, som han sagde til forsamlingen.

Deutsche Post DHL Group, som koncernen hedder, satte tilbage i 2010 et langsigtet mål om at være CO2-neutral i 2050, og det er i det lys, åbningen af Cityhubben og de andre initiativer, man har gang i rundt omkring, skal ses.

”Det her har massiv betydning for os, når det gælder om at reducere vores CO2-udslip, og det kunne ikke være sket en dag senere, for det er stort mål, vi har sat os. Men jeg synes vi er nået langt siden 2010; vi tilbyder grøn levering, vi planter 1 mio. træer om året og vi uddanner vores folk til at blive mere energieffektive”, sagde Atli Einarsson til SCM.dk.

Det er cykler som denne og mere traditionelle longjohns, der skal køre rundt i indre by med hubben som udgangspunkt. Større forsendelser vil blive fragtet med elektriske varevogne. Foto: Anders Kampmann.

Optimal kombination med elcykler og elektriske varevogne
Blandt de prominente gæster til åbningen var også transportminister Benny Engelbrecht (S), og han var ikke sen til at rose DHL for initiativet, der spiller godt sammen med regeringens mål om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030.

”Et tiltag som det her er jo næsten for godt til at være sandt. Hvis vi skal nå vores mål som samfund, så skal transportsektoren også levere på den grønne dagsorden, og derfor er det godt at se DHL tage udfordringen op. Her virker kombinationen mellem elcykler og elektriske varevogne optimal, og selvom cyklerne selvfølgelig ikke redder verden, så er det tæt på”, sagde han.

Ministeren pegede specifikt på, hvordan last mile-leveringerne verden over belaster klimaet og skaber trængsel og forurening i byerne, og hvor vigtigt det derfor er at få erstattet de traditionelle varebiler, der står for 16 procent af transportsektorens samlede CO2-udledninger, med nogle grønnere alternativer.

”DHL’s initiativ her er et godt første skridt, som vi håber, vil inspirere andre. Fra regeringens side ønsker vi at indgå partnerskaber med erhvervslivet for at fremme den grønne omstilling, og interessen er der helt klart. Jeg har holdt en stribe hilse-på-møder i min første tid som minister, og her bliver klimaspørgsmålet bragt på banen som noget af det første hver gang, og ikke af mig”, fortalte Benny Engelbrecht SCM.dk.

”DHL bruger jo ikke nogen nye teknologier her, men de gør det mere organiseret og sætter det i system, og det gør en forskel. Det her en løsning, der fungerer i byen, og så er der jo andre udfordringer, når man kommer ud på landet, men der er brug for grønne løsninger overalt, så vi håber andre vil følge trop, hvilket jo også allerede sker”, fortsatte han.

Benny Engelbrecht kalder også sig ’cykelminister’, og var da også behørigt begejstret for DHL’s materiel. Foto: Anders Kampmann.

Håber ikke på langvarig konkurrencefordel
Fra DHL’s side ser man også gerne de øvrige aktører i transportsektoren bevæge sig i den bæredygtige retning og påtage sig deres del af ansvaret for at begrænse den globale opvarmning, understregede Atli Einarsson, der i øvrigt pegede på luftfarten som ”det næste store skridt”.

”En bæredygtig fremtid kræver bæredygtig logistik, herunder på last mile, og det vil igen kræve et samlet skub fra os og andre transportvirksomheder i retning af eksempelvis grønnere brændstof til flyindustrien”, sagde han.

På spørgsmålet om, hvorvidt de grønne tiltag kunne tænkes at udgøre en konkurrencefordel for DHL, lød svaret da også, at det nødig skulle være afgørende på sigt.

”Vi vil gøre det rigtige for både kunder og miljøet, og gør vi det her godt, så bliver det en fordel. Men jeg ville blive trist, hvis det bliver en langvarig fordel, for så betyder det, at vores konkurrenter ikke følger trop og skifter diesel ud med cykler”, sagde Atli Einarsson.

Forsøg de næste seks måneder
Rent praktisk markerede gårsdagens event den ’soft opening’ af hubben, der faktisk fandt sted i fredags, den 1. november, forklarede customer experience & administration director for DHL Express i Danmark, Christian Høy-Petersen.

Siden da har der således været gang i pakkeflowet gennem hubben, og buddene kom og gik da også i løbet af arrangementet til og fra de fire cykler, man indtil videre har i stalden, og som inden længe vil få følgeskab af fem af DHL’s streetscootere, der er på vej fra 2020.

Over det næste halve års tid skal hubben, der bliver arbejdsplads for ni ansatte og skal være åben 67 timer om ugen, køre som pilotforsøg, hvor business casen løbende vil blive evalueret. Men forventningerne er bestemt høje.

Læs også: Elektriske lastbiler sparer DHL tusindvis af kroner

”Vi har allerede masser af trafik her, kunderne tager godt i mod tiltaget og buddene elsker både stedet og materiellet”, lød det fra Christian Høy-Petersen, hvilket en hurtig rundspørge blandt det cyklende personel da også bekræftede.

Bureau Veritas

Sponseret

Ekstern sikkerhedsrådgivning hos Blue Water Shipping

SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHAEFER samarbejder med Coop om et af Europas største automatiserede distributionscentre

Relateret indhold

31.10.2025KNAPP A/S

Sponseret

Automatiseret truck

31.10.2025EAB Lagerindretning

Sponseret

Plum Safety

30.10.2025ECK – Ejnar C. Kjeldsen A/S

Sponseret

WARDIAN - AI Anti-Kollisions System

28.10.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Et nyt gear i logistikken – Cykelexperten finder balancen mellem tempo og overblik

27.10.2025KUKA Nordic AB

Sponseret

Automatiseret møbelproduktion forbedret med smart intralogistik og industriel robotteknologi

27.10.2025SCM.dk

Lilla revolution i intralogistikken

24.10.2025KUKA Nordic AB

Sponseret

Innovative koncepter til fremtidens produktion: Mobil robotteknologi hos KRONE

22.10.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Geek+ robotter effektiviserer moderne lagerdrift

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO 37001 Lead Implementer

Behersk implementering og ledelse af et antibestikkelsessystem (ABMS) baseret på ISO 37001

Dato

01.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO/IEC 27001 Lead Implenter - certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer med den internationale certificering i informationssikkerhed, ISO/IEC 27001 Lead Implementer

Dato

01.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO/IEC 42001 - Lead Implementer

Behersk den viden og de færdigheder, der kræves for at fungere som specialist i kunstig ingtelligens (AI) baseret på kravene i ISO/IEC 42001.

Dato

01.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001: Diplomkursus i informationssikkerhed

På dette kursus får du hjælp til at få et effektivt ledelsessystem for informationssikkerhed med ISO 27001, som passer til din virksomheds behov.

Dato

03.11.2025

Sted

Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
OHSMS Auditor/Lead Auditor course based on ISO 45001 | CQI IRCA Certified Course ID: 1877

This course is designed to develop a clear understanding of safety management in the modern era and provide those involved in audit conduct and management with the skills to fulfil their role.

Dato

03.11.2025

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001: Diplomkursus i informationssikkerhed

På dette kursus får du hjælp til at starte arbejdet med at få et effektivt ledelsessystem for informationssikkerhed, som passer til din virksomheds behov, med ISO 27001.

Dato

03.11.2025

Sted

Nyborg Strand, Nyborg