DPP kan blive forsyningskædens stærkeste (eller svageste) led

Det digitale produktpas (Digital Product Passport, DPP) kommer til at ændre spillereglerne for hele den europæiske industri – og særligt for dem, der har ansvar for forsyningskæden. ”Reelt betyder de nye krav, at produktinformationer fremover bliver vigtigere end selve produktet”, lyder det fra Lars Bruun, der er Senior Commerce & PIM Specialist hos Columbus Danmark.

Han fremhæver, at det er EU’s mest ambitiøse initiativ til dato for at fremme cirkulær økonomi og gennemsigtighed i værdikæderne. Og det stiller nogle markant højere krav til, hvordan virksomheder arbejder med data, dokumentation og samarbejde på tværs af hele deres supply chain. Uden dokumenteret gennemsigtighed i hele værdikæden risikerer virksomheder at blive afskåret fra markedet. Og mange danske virksomheder er slet ikke klar.

Alle led skal dokumenteres

DPP kræver, at alle virksomheder kan stille strukturerede, digitale og løbende opdaterede produktdata til rådighed – ikke kun internt, men hele vejen fra råvareproducent til slutbruger. I første omgang gælder det brancher som batterier, tekstiler, elektronik og hvidevarer fra 2027. Men allerede fra 2030 forventes stort set alle brancher at være omfattet – inklusive underleverandører.

”Det betyder, at forsyningskæden bliver det kritiske fokuspunkt. Hvis én underleverandør ikke kan levere de nødvendige data, kan det spænde ben for hele produktets adgang til markedet”, fortæller Lars Bruun.

Et strategisk wake-up call til supply chain-ledelsen

Mange danske virksomheder – også de større – er stadig dybt afhængige af manuelle processer og Excel-ark til at holde styr på komponenter, materialer og compliance-dokumentation. Det er ikke muligt i en fremtid, hvor datakvalitet og -gennemsigtighed er adgangsbilletten til markedet. Derfor indebærer DPP mange steder en opgradering af it-systemer og procedurer.

”Men DPP må ikke reduceres til blot en it-opgave. DPP kræver også en strategisk omstilling, hvor data governance, standardisering og tæt samarbejde på tværs af hele forsyningskæden sættes under lup. supply chain managers har en central rolle med at orkestrere denne transformation”, fortæller han.

En af de største risici i implementeringen af DPP ligger ifølge Lars Bruun hos underleverandørerne. En helt central opgave for supply chain manageren er derfor at kortlægge underleverandørernes modenhed i forhold til DPP. Mange mindre eller udenlandske leverandører har endnu ikke hørt om de kommende krav, og endnu færre har styr på deres datagrundlag. Her er det supply chain-funktionen, der skal tage dialogen, stille tydelige krav og tilbyde konkret støtte til, hvordan data kan struktureres og leveres. 

Guld i data

”Det er let at betragte DPP som endnu en administrativ byrde. Og ja, de nye dokumentationskrav vil medføre en del arbejde, men der ligger også et stort potentiale i at have styr på sine produktdata. De virksomheder, der først får styr på produktdata og forsyningskædesamarbejdet, står med et stærkt konkurrencekort”, fortæller han og lister eksempler på kort:

• Mere effektiv produktudvikling: Hurtigere oprettelse af nye produkter baseret på kvalitetsdata.
• Øget cirkularitet: Genbrug af materialer og komponenter understøtter grøn omstilling og reducerer omkostninger.
• Stærkere kundetillid: Dokumenteret ansvarlighed og gennemsigtighed skaber tillid hos både B2B-kunder og forbrugere.
• Global positionering: I en eksportdrevet økonomi som Danmarks kan DPP blive en differentieringsfaktor på internationale markeder.

Han afslutter: ”DPP er ikke blot en regulatorisk udfordring, men en mulighed for at løfte hele værdikæden til et nyt niveau af transparens og effektivitet. Det kræver handling, og det er nu, man skal komme i gang”.