Fleksibilitet i forsyningskæden smitter af på aktiekursen
En analyse af fem års indtjeninger og aktiekursbevægelser for 1.000 virksomheder viser, at gode eller dårlige resultater i forsyningskæden, bliver belønnet eller straffet af investorerne. Den gennemsnitlige virksomhed bruger for eksempel 176 dage på at genvinde sin aktieværdi efter en forsyningskæderelateret forstyrrelse, fremgår det af analyserapporten.
"Virksomheder, der prioriterer modstandsdygtighed, teknologiintegration og datadrevet beslutningstagning, overlever ikke bare - de præsterer bedre end konkurrenterne", lyder det i rapporten. Foto: 123rf.com.
Covid-19-pandemien indledte en ny æra for forsyningskæden, hvor den pludselig blev meget synlig for mange uden for forsyningskæden. Fordi forsyningskvaler skabte store problemer. Pandemien eksponerede, hvor stor en rolle forsyningskæden spiller for virksomhedens præstation som den for eksempel kan måles på aktiekursen.
Ifølge Cleos 2025 Supply Chain Earnings Impact Report giver virksomheder, der investerer i realtidsynlighed, automatisering og operationel fleksibilitet, konsekvent deres konkurrenter baghjul på Wall Street og alverdens børser.
Rapporten analyserede mere end 1.000 regnskaber mellem 2019 og 2025 fra mellemstore virksomheder på Russell 2000-børsen, analyserede dem for nøglebegreber inden for forsyningskæden og gennemgik aktiekurserne for virksomhederne i de syv dage før og de syv dage efter regnskabsrapporteringerne. Resultaterne viser en klar linje mellem markedsvindere og underpræsterende virksomheder - og forsyningskæden spiller en central rolle for denne opdeling.
Læs også: Screening skaber genvej til SCM-strategi for SMV’er
"Virksomheder, der prioriterer modstandsdygtighed, teknologiintegration og datadrevet beslutningstagning, overlever ikke bare - de præsterer bedre end konkurrenterne", lyder det i rapporten.
Blandt de analyserede virksomheder fandt Cleo følgende forklaringer blandt de virksomheder, der oplevede aktiefald i dagene efter regnskabsrapporteringerne:
- Forstyrrelser: 46 procent af virksomhederne nævner forstyrrelser som årsag.
- Forsinkelser: 37 procent rapporterer forsinkelser som en væsentlig faktor.
- Transparens: Yderligere 44 procent henviser til problemer med transparens.
- Restordrer: 42 procent nævner restordrer.
Toldkrig skaber behov for fleksibilitet
Rapporten konkluderer, at 27 procent af indtjeningsrapporterne i 2022 omfattede diskussioner om forsyningskæden – og at det samme tal var 2 procent i 2019. Og 51 procent af de virksomheder, der oplevede stigninger i aktiekurserne, nævnte større kontrol over leverandørtilknytning som en kritisk succesfaktor.
"Usikkerhed er den nye normal i forsyningskæder. De sidste fem år har vist os, at forstyrrelser ikke er en undtagelse - det er en forventning", siger Mahesh Rajasekharan, CEO hos Cleo. "Fra pandemidrevne nedlukninger til geopolitisk ustabilitet og klimarelaterede kriser er volatilitet den eneste konstant. Vores resultater gør én ting klar: Virksomheder, der omfavner gennemsigtighed, automatisering og teknologiintegration, ikke bare overlever disse udfordringer - de trives og bliver vindere i deres marked".
Kurven for forstyrrelser
Diskussioner om forsyningskæden toppede i 2022, da virksomheder kæmpede med eftervirkningerne af pandemien, uoverensstemmelser i lagerbeholdningen, arbejdskraftmangel og global havnetrængsel. Selvom regnskaberne siden er blevet mere afdæmpede, bemærker rapporten, at effekterne er langvarige: den gennemsnitlige virksomhed bruger 176 dage på at genvinde sin aktieværdi efter en forsyningskæderelateret forstyrrelse.
Læs også: Stort tema om den kolde forsyningskæde
Store globale begivenheder – som fx pandemien, blokeringen af Suez-kanalen, trusler mod skibsfarten i Det Røde Hav og toldusikkerhed - har understreget skrøbeligheden i de globale forsyningsnetværk. Men Cleos forskning viser, at volatilitet favoriserer de forberedte.
Det gør vinderne rigtigt
Rapporten viser, at virksomheder, der leverer stærke indtjenings- og aktiegevinster, er kendetegnet ved fem kritiske karakteristika:
- De kombinerer medarbejderudvikling, leverandørudvikling og automatisering. Førende virksomheder opkvalificerer medarbejdere, parrer teams med smart teknologi og opbygger stærke leverandørpartnerskaber for at muliggøre hurtigere forandringer og bedre eksekvering. 26 procent nævner forbedringer i medarbejderkompetencer som en bidragende faktor til indtjeningsvækst.
- De bruger restordrer som strategiske vækstmotorer. Vindervirksomheder fokuserer på produkter med høj margin og bruger restordrer som et signal til investorer om langsigtet stabilitet. 50 procent af virksomhederne siger, at restordrer er et tegn på fremtidig vækst.
- De omdanner ophobet efterspørgsel til en strategisk vækstmotor. Vindervirksomheder udnytter efterspørgslen og letter restriktioner ved at fokusere på strategisk positionering, virtuelle mærkeudvidelser og omnichannel-strategier for at fastholde nuværende kunder og tiltrække nye.
- De prioriterer operationel effektivitet. Højtydende virksomheder skærer omkostninger og øger produktiviteten ved at udnytte lean-processer, dynamisk prisfastsættelse og efterspørgselsdrevet produktion for at hjælpe med at beskytte marginerne.
- De omfavner markedsændringer. Toppræsterende virksomheder bevæger sig hurtigt ind i vækstområder som e-handel, elbiler og virtuelle produktkategorier og bruger forsyningskædeagilitet til at accelerere produktlanceringer og udnytte nye indtægtsstrømme.
Den røde tråd for vinderne er ifølge Cleo en villighed til at omfavne forsyningskæden som en katalysator for vækst.
"Vindervirksomheder reagerer ikke bare på forstyrrelser, de udnytter realtids-synlighed, smart automatisering og proaktiv planlægning til at omdanne udfordringer til muligheder - fremtidssikre deres forsyningskæder, mens de skaber nye indtægtsstrømme", lyder det i rapporten.
Det gør andre forkert
Virksomheder, der kæmper med kursfald, deler ifølge rapporten en eller flere af disse fem fejl:
- Forstyrrelser, forsinkelser og synlighedshuller. Virksomheder, der ikke formår at forudse og håndtere forstyrrelser som langsom produktion eller forsinkede leverancer, oplever kaskadeudfordringer og tabt omsætning. Mangel på synlighed fører til reaktiv beslutningstagning. 44 procent af virksomhederne, der oplever aktiefald, nævner synlighedsproblemer som hovedårsagen, og 42 procent siger, at produktionsforsinkelser er et problem.
- Stigende omkostninger uden prisfastsættelsesmagt. Pludselige stigninger i inputomkostninger for varer som råmaterialer, transport og arbejdskraft belaster marginerne. Virksomheder i denne kategori er langsomme til at justere priserne, hvilket får profitmarginerne til at krympe, og det underminerer investorernes tillid.
- Manglende evne til at tilpasse sig en post-pandemisk verden. Mange virksomheder har svært ved at tilpasse sig et post-pandemisk marked. 77 procent af virksomhederne med aktiefald nævner pandemi-relaterede påvirkninger, og 29 procent nævner arbejdskraftudfordringer som faktorer.
- Markedssvagheder. Virksomheder, der er for afhængige af specifikke markeder eller bruger forældede strategier for modstandsdygtighed i forsyningskæden, er mere sårbare over for eksterne chok. Underpræsterende kerneproduktlinjer og regionale forstyrrelser er blandt udfordringerne, og 27 procent nævner vejrbegivenheder, der påvirker lagerbeholdninger. Manglende evne til hurtigt at skifte retning fører til langvarige forstyrrelser.
- Eksekveringsfejl og investor-skepsis. Operationelle ineffektiviteter, især i individuelle forretningsenheder, der øger omkostningerne samt vage tidslinjer for genopretning, underminerer investorernes tillid.
Cleo konkluderer, at en kerneårsag til lavere aktiepræstationer er manglende modernisering af grundlæggende teknologier og datastrategier i forsyningskæden.
"Styrken i forsyningskæden opbygges ikke i krisens øjeblik - det er resultatet af strategiske, langsigtede investeringer i integration, agilitet og datadrevet beslutningstagning", lyder det i rapporten.
Syv anbefalinger for modstandsdygtig vækst
Rapporten præsenterer en skabelon for fremtidssikring af forsyningskæder i form af syv et konkrete anbefalinger:
- Opbyg agilitet og diversificer leverandører for at forudse og afbøde forstyrrelser.
- Udnyt teknologi (automatisering, AI) til at reducere manuelle opgaver og forbedre beslutningstagning i realtid.
- Centraliser forretningsdrift gennem integrationsplatforme, der forbinder forskellige systemer.
- Opbyg og styr højværdivarekategorier strategisk, tildel prioritering til ordrer med høj margin og sammenhold restordrer med efterspørgselsprognoser
- Tilpas priser til reelle omkostninger ved regelmæssigt at gennemgå omkostningstendenser og implementer dynamiske prisopdateringer.
- Invester i medarbejderudvikling og automatisering ved at opkvalificere medarbejdere samtidig med integration af automatisering.
- Overgå kunde- og investorforventninger ved at indføre realtidsanalyser til at spore KPI'er og forbedre nøjagtigheden af prognoser.
"Vores rapport viser, at de virksomheder, der ikke bare reagerer på forstyrrelser, men faktisk forbereder sig på dem, trives. Forskellen mellem vindere og tabere handler om proaktive strategier: Virksomheder, der diversificerer deres forsyningskæder og investerer i automatisering, har succes med at konvertere volatilitet til muligheder", konkluderer Rajasekharan.