Flere batterityper bliver omfattet af skærpet EU-producentansvar

En ny EU-forordning udvider producentansvaret fra tre til fem batterityper og stiller højere krav til virksomhederne. Batteriretur hilser ændringerne velkommen og forventer øget indsamling af brugte batterier i de kommende år.

”Batterier spiller en stor rolle i den grønne omstilling, men med den nye forordning forholder EU sig til dilemmaet med, at produktion og bortskaffelse af batterier kan have en markant miljøpåvirkning, hvis det ikke håndteres korrekt. Derfor er det også glædeligt, at man udvider paletten af batterier, som er underlagt producentansvar”, siger Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Batteriretur. Foto: Batteriretur

21.11.2025

SCM.dk

Implementeringen af en ny EU-forordning for producentansvaret for batterier begyndte i august måned. Det betyder, at flere batterityper nu bliver underlagt producentansvar, og at kravene til de berørte virksomheder skærpes. Samtidig sættes der ambitiøse mål for, hvor høj indsamlingsprocenten af brugte batterier skal nå op på i løbet af ganske få år.

Den kollektive ordning Batteriretur håndterer over 80 procent af de indleverede brugte batterier i Danmark. Her ser man frem til, at der kommer endnu flere batterityper ind under producentansvaret. Man går således fra tre til fem batterityper. De nye i klassen er de såkaldte LMT-batterier, som anvendes til blandt andet elcykler og løbehjul og elkøretøjsbatterier, som bruges som trækkraft i for eksempel elbiler. 

”Batterier spiller en stor rolle i den grønne omstilling, men med den nye forordning forholder EU sig til dilemmaet med, at produktion og bortskaffelse af batterier kan have en markant miljøpåvirkning, hvis det ikke håndteres korrekt. Derfor er det også glædeligt, at man udvider paletten af batterier, som er underlagt producentansvar”, siger Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Batteriretur. 

DE FEM BATTERIKATEGORIER (kilde: Miljøstyrelsen)

• Bærbare batterier – vejer under 5 kilo og ikke er et industribatteri 

• Batterier til lette transportmidler (LMT) – drivkraft til for eksempel el-cykler og el-løbehjul 

• Industribatterier – specifikt designet til industrielle formål, eller som ikke falder i de øvrige kategorier 

• Startbatterier – anvendes til køretøjers forbrændingsmotorer 

• Elkøretøjsbatterier – trækkraft til for eksempel hybrid- og elbiler 

Kilde: Batteriretur

/ PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsen lancerer verdens mest effektive el-truck

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

15.04.2026SCM.dk

Hormuz-krise truer chipproduktion og AI-forsyning

14.04.2026SCM.dk

Shippingkrise i Golfen presser både søfolk og global handel

SCM.dk

Ledelsesstrukturen kan ikke holde trit i vækstvirksomheder

SCM.dk

Thule centraliserer distribution med robotlager i Polen

10.04.2026SCM.dk

AI-agenter flytter hegnspælene for CPO-rollen

31.03.2026SCM.dk

Brændstofskrise: Den europæiske transportorganisation kræver akut EU-handling

30.03.2026SCM.dk

Råstofmangel truer samfundsinvesteringer: Branchen kræver national handlingsplan nu

30.03.2026SCM.dk

Elretur investerer massivt i containere

25.03.2026SCM.dk

Flaske eller dåse: Lige klimavenlige i Danmark

25.03.2026SCM.dk

Danskernes overforbrug har konsekvenser for hele kloden

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle