Green lean inde i varmen hos Velux

Hos Velux er man for nylig begyndt at bruge lean-værktøjer til at reducere miljøspild som en del af kampen for at indfri ambitiøse klimamål om reduktion af CO2-udslip. Det har givet bonus.

22.12.2009

SCM.dk

Hos Velux har man set lyset i green lean. Virksomheden, der er mest kendt for produktion af ovenlysvinduer, har brugt lean siden 2002, blandt andet Value Stream Mapping (VSM), og for nylig blev energiforbrug også indført som en fast bestanddel på tjeklisten, når produktionsprocesserne skal trimmes. Velux fik for alvor øjnene op for at benytte lean-værktøjer til at reducere miljøspild, da man i foråret 2009 søsatte en ambitiøs klimastrategi om at reducere CO2-udslip med 20 procent i 2012 og 50 procent i 2020, målt i forhold til 2007. 400 millioner kroner har virksomheden afsat til miljøinvesteringer frem til 2020.

Og det er ikke uden grund, at lean er blevet et vigtigt redskab til at nå klimamålene –produktionsaktiviteterne i Velux udgør nemlig cirka 95 procent af virksomhedens samlede CO2-belastning, og det giver derfor god mening at kigge på energispild i produktionen, ligesom det giver god mening at bruge lean til formålet, forklarer koncerndirektør i Velux David P. Meyer.

”Lean-værktøjet er jo meget systematisk og bygger på en læringsproces. Man reducerer ikke sit energiforbrug ved bare lige at se henover sine fabrikker eller anlæg. Man er nødt til at være detaljeret og gå systematisk til værks, og jo længere man kommer ned i processerne, jo mere ligger der og gemmer sig, end man lige tror,” siger han.

Alle CO2-besparelser kortlagt
Velux har 25 produktionsfabrikker spredt rundt i verden. Alle processer i fabrikkerne er gennemgået – halvdelen af fabrikkerne via en grovanalyse og halvdelen mere detaljeret – og det er nu kortlagt, hvor og hvor meget CO2 der kan spares. Fordi alle fabrikker minder om hinanden, kan resultaterne fra detaljeanalysen overføres til resten af fabrikkerne, forklarer David P. Meyer.

Udover VSM bruger Velux andre lean-værktøjer så som TPM, 5 S, visual factory, JIT og built-in-quality til at vurdere miljødimensionen. Man overvejer også at implementere energiforbrug som særskilt måltavle, men dog ikke i nær fremtid.

”Vi har allerede mange gode investeringer rent teknisk, men jeg mener, det er en god idé også at implementere energiforbrug som en decideret måltavle. Jeg tror, man skal fokusere på at gøre energiforbrug til et mål ligesom alt andet,” siger David P. Meyer.

Velux er nu i gang med at føre strategien ud i livet og har lanceret forskellige tiltag til at reducere energiforbruget i produktionen. Fx er man ved at etablere biomasseanlæg på fabrikkerne, hvor der udnyttes træspåner fra vinduesproduktionen til at opvarme fabrikkerne, hvilket ifølge David P. Meyer skulle give 3-4.000 ton CO2-besparelser på bare en enkelt fabrik. Udsugningen af træspånerne har man også optimeret.

”Ved at dimensionere udsugningen anderledes får vi en ret stor besparelse, fordi rørene er mindre, og vi bruger mindre energi til at suge spånerne ud. Det forventer vi vil give en besparelse på omkring 3.000 ton CO2 på samtlige fabrikker.”

Desuden har Velux optimeret kompressorer og installeret intelligent styring af lys og ventilation på fabrikkerne, som fx betyder, at det elektriske lys i hallerne reduceres, når solen skinner.

Et tidligere tiltag fra 2007, hvor man har fjernet paller og i stedet stablet vinduerne oven på hinanden under transport, har også givet enorme CO2-besparelser – hver tyvende lastvogn er sparet, svarende til 2,5 millioner km.

CO2 faldet på grund af lean
Hvad angår de faktiske CO2-besparelser peger pilen absolut i den rigtige retning – også selv om nogle af besparelserne skyldes et naturligt fald i produktionen på grund af finanskrisen.

Men David Meyer er ikke i tvivl om, at brugen af lean-værktøjer har været medvirkende til de omkring 7 procent CO2, der nu er sparet - med forventningen om at være mere end halvvejs i 2010 af de 20 procent, som gerne skal være sparet i 2012.

”Det er helt sikkert på grund af lean. Miljømæssigt er green lean en god forretning, men også rent økonomisk er det en god forretning,” siger David P. Meyer, der opfordrer andre virksomheder, som har erfaring med lean, til at komme i sving og bruge værktøjerne til at reducere miljøspild.

”Gå i gang. Få alle processer analyseret. Det koster selvfølgelig nogle investeringer, men man bliver virkelig overrasket over, hvor meget CO2 der er at spare.”

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Effektivitet, komfort og lavere omkostninger: Derfor vælger flere den nye Traigo48 fra Toyota

Slimstock Nordic

Sponseret

An opinion Making Artificial Intelligence (AI) land in supply chain practice

Relateret indhold

20.06.2025SCM.dk

CSCO'er er i fuld gang med at navigere i den perfekte storm

18.06.2025SCM.dk

Danmark har 20 år til at blive klimaneutral

17.06.2025SCM.dk

Klimarådet efterlyser politisk handling på Danmarks globale klimaaftryk

17.06.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

16.06.2025Implement Consulting Group

Sponseret

From Threat to Action: Navigating Cybersecurity

10.06.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen sætter fokus på optimering af Supply Chain og WMS

09.06.2025Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Vejen til en mere robust og agil supply chain starter med sammenhængende data

09.06.2025Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Fra just-in-time til just-in-case: Robuste forsyningskæder i en ustabil verden

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (English)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

23.06.2025

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Afvigelseshåndtering og årsagsanalyse

I forbindelse med lukning af afvigelser og andre interne udfordringer er det meget vigtigt at få lavet en ordentlig årsagsanalyse. Årsagsanalysen laves for at identificere de grundlæggende eller underliggende årsager, få dem rettet og dermed forhindre gentagelser. Det sker jo af og til, at vi løser det samme problem igen og igen.

Dato

24.06.2025

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

24.06.2025

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Fellowmind Denmark A/S
Webinar
Microsoft 365 Update

Få overblikket over de vigtigste nyheder i Microsoft 365 og Copilot hver måned.

Dato

25.06.2025

Tid

13:00

Sted

Online

Fellowmind Denmark A/S
Webinar
Microsoft Fabric Update

Unleash the boundless potential of Microsoft Fabric: Your monthly source for cutting-edge news and limitless opportunities.

Dato

25.06.2025

Tid

15:00

Sted

Online

Implement Consulting Group
Webinar
Enhancing production planning in SAP

Unlocking the power of PP/DS for future efficiency

Dato

26.06.2025

Tid

09:30

Sted

Online