Høj grad af indflydelse giver større arbejdsglæde

Hvad betyder indflydelse for medarbejdere og lederes psykiske velbefindende? Er der sammenhæng mellem indflydelse, stress og løsning af kerneopgaven? Kan man få for meget indflydelse? Og hvilken betydning for oplevelsen af indflydelse har det, når selvledelse og målstyring er den primære ledelsesform?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskningsprojektet "Oplevelsen og betydningen af indflydelse i arbejdet mellem selv-ledelse og målstyring" har forsøgt at kaste lys over.
Projektet er gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og det er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Der findes i forvejen en del studier om indflydelse i arbejdet, og formålet med projektet var at opdatere den eksisterende viden og undersøge betydningen af indflydelse for medarbejdere og lederes psykiske velbefindende, selvvurderede stressniveau og mulighed for at løse kerneopgaven

Forbundet med identitet
Studiet viste, at medarbejdere inden for omsorgs- og vidensarbejde oplever indflydelse i arbejdet i forbindelse med deres arbejdsopgaver, indflydelse via relationerne på arbejdspladsen, og at indflydelse er forbundet med deres identitet.

”Inden for hver af de tre typer af indflydelse så vi konsekvenser for medarbejdernes opgaveløsning, deres oplevelse af tilhørsforhold og deres selvforståelse”, fortæller Ida E. H. Madsen, projektleder og seniorforsker ved NFA.

Læs også: Den digitale medarbejderoplevelse halter efter og påvirker arbejdsglæden

Forskerne fandt desuden, at indflydelse også formes af de organisatoriske rammer på arbejdspladsen, både i form af styrings- og ledelsesteknologier som målstyring og standardisering og i kraft af de materielle fysiske rammer.

”Vi peger på, at omsorgs- og vidensarbejdere arbejder i omgivelser præget af materialitet - heriblandt materielle objekter, og disse fysiske rammer er med til at forme deres muligheder for at udøve indflydelse i deres arbejde”, siger Ida E. H. Madsen.

”Vi fandt derudover, at en højere grad af indflydelse i arbejdet hænger sammen med bedre psykisk velbefindende, en lavere risiko for selvvurderet stress, og en større sandsynlighed for, at medarbejdere og ledere oplever, at de har gode muligheder for at udføre deres kerneopgave”, fortæller hun.

Fællesskabet er vigtigt
Indflydelse i arbejdet forbindes ifølge rapporten af interviewpersonerne med både følelsen af at høre til som en del af et arbejdsfællesskab, og selve dét at være menneske.
Anerkendelse fra andre, og dét at være en del af fællesskabet fremfor at stå uden for det, betragtes som helt centralt for menneskers psykiske velbefindende. Lavt eller manglende selvværd er også centralt for udviklingen af psykiske lidelser som depression, og nogle teorier om udviklingen af depression bygger på, at de underliggende mekanismer kan handle om manglende selvværd, som bliver forstærket, hvis man føler, man bliver afvist fra andre nærtstående personer, som man søger anerkendelse og bekræftelse fra.

”Hvis manglende indflydelse, som vores resultater tyder på, kan forbindes med en følelse af at stå uden for fællesskabet og manglende anerkendelse, er det altså en plausibel mekanisme, som kan forbinde indflydelse i arbejdet med medarbejderes psykiske velbefindende og måske på sigt også psykiske helbredsproblemer - altså at lav indflydelse i arbejdet forårsager psykiske helbredsproblemer”, siger Ida E. H. Madsen.

- PiB