Indkøbere skal forstå forretningen

Indkøb er ikke længere bare indkøb, men er central for virksomhedens innovation og forretningsudvikling. Den nye CSR-agenda åbner fx op for helt nye forretningsmodeller - men det kræver, at indkøbere forstår den kommercielle platform.

05.01.2015

SCM.dk

”CSR og bæredygtighed repræsenterer et opgør med indkøbsafdelingers traditionelle måde at tænke og fungere på”, fortæller Einar Scholte, Valcon. Foto: Valcon..

Supply chain management handler ikke længere kun om at afveje omkostninger, kvalitet og service. Der er dukket en fjerde faktor op, nemlig ansvar for omverden i form af klima, CO2, miljø, samfund og CSR. Transport og produktion er megastore CO2-udledere, og leverandører i lavomkostningslande repræsenterer et stort CSR-ansvar.

Klimafodspor er det nye ord, som alle med berøring til supply chain allerede er fortrolige med. Den samlede mængde af oceangående last- og containerskibe udleder mere CO2 end alle verdens lande bortset fra de seks største CO2-syndere. Det er blot et eksempel på klimafodspor, som gør, at virksomheder i fremtiden risikerer at blive udsat for brandbeskatning af deres CO2-udledning, og de vil derfor være godt tjent med at indarbejde klimafaktoren i supply chain-strategien.

CSR sætter dagsordenen
Efterhånden som kloden varmer op, stiger også presset på at reducere udledningen af de såkaldte drivhusgasser, hvilket først og fremmest vil sige CO2. Al Gores verdenskampagne satte for få år siden med succes klimaet på dagsordenen, og store globale forbrugervendte virksomheder som Walmart, Ikea, Tesco og Boots er blevet bidt af en grøn hund. Det skaber dønninger ned igennem værdikæderne til leverandører, underleverandører og under-underleverandører til de store kæder; og der er ingen tvivl om, at supply chain-området har ansvaret for broderparten af CO2-udledningen i form af transport og produktion.

Læs også: Indkøbere skal tænke ressourcedygtigt

Det skaber et stort behov hos mange virksomheder for at udvikle nye tilgange til at håndtere klimafodsporene og samfundsansvar på en systematisk og effektiv måde. Parametrene i forsyningskæden er ikke længere kun omkostninger, kvalitet og service, det hedder nu omkostninger, kvalitet, service og CSR. Virksomheder kan opnå markante konkurrencefordele ved at indarbejde miljømæssige og socialt ansvarsmæssige fodspor i deres forretnings- og forsyningskædestrategi.

Forstå den kommercielle del
Det kræver ifølge Einar Scholte, direktør i konsulentvirksomheden Valcon, at indkøberne forstår virksomhedens kommercielle platform. De skal have en dybtgående indsigt i, hvor meget virksomhedens forskellige kunder vil betale for CSR-faktoren, hvor værdifuld den er for kunderne, hvad kunderne lægger mest vægt på, hvilke samarbejdspartnere der kan levere hvilken form for CSR-værdi, hvordan kundesegment A, B og C adskiller sig fra hinanden og den slags spørgsmål.

”Der er ingen tvivl om, at CSR, ansvar, ressourceeffektivitet og bæredygtighed spiller en stor forretningsmæssig rolle på mange markeder i dag, og at det kan være en kilde til store konkurrencemæssige fordele. Men intelligent implementering af ansvar i forretningen har ikke en one-size-fits-all-løsning. Det vil være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og det vil kræve, at indkøberne tænker nyt baseret på indsigt i forretningen og markedet. Udgangspunktet er markedet og kunderne, og i mange tilfælde vil løftestængerne så være at finde i leverandørbasen og fælles innovation med leverandørerne. Indkøbernes rolle er at binde enderne sammen fra salg over produktudvikling og drift til leverandørbasen”, fortæller Einar Scholte.

Tænk i levetid og genanvendelighed
Han fremhæver tekstilbranchen som en dansk sektor, der altid er gået foran og fungeret som pioner for nye forretningsmodeller.

”Dele af tøjindustrien har set, at en voksende gruppe af forbrugere værdsætter bæredygtighed og har det som ét af deres indkøbskriterier. Illum tilbyder i dag ikke kun salg af nye bukser, men også at skræddere kan reparere mine gamle bukser, så jeg forlænger deres levetid. Det er et eksempel på, at en aktør ser en ny tendens og griber det som en forretningsmulighed. Den måde at tænke på skal også gennemsyre indkøbsafdelinger, så de kan bygge bro mellem forretningen og leverandørbasen”.

<p>”CSR-agendaen kræver, at indkøberne tænker nyt baseret på indsigt i forretningen og markedet”.</p>

Einar Scholte, direktør, Valcon

Et andet eksempel er børnetøjsmærket Paa Ny.dk, der baserer deres børnetøj på indkøbte stofrester fra andre tekstilproduktioner. Det er en innovationstung og bæredygtig model, hvor kollektionerne er begrænset af de reststoffer, som virksomheden køber og derfor skifter hyppigt. Forretningsmodellen appellerer til kunder, der værdsætter unik design og miljømæssig ansvarlighed.

”CSR og bæredygtighed repræsenterer et opgør med indkøbsafdelingers traditionelle måde at tænke og fungere på. Indkøbere er trænet til at tænke i pris per enhed. CSR og bæredygtighed kræver, at man også tænker i produktets levetid, livscyklus og genanvendelighed – hvis ellers slutkunderne på det marked, man befinder sig på, vil betale for det. Tetra Pak så allerede for 15-20 år siden, at truslen mod regnskovene og den vigende træmængde i verden kunne blive et problem for deres træbaserede papemballager. De investerede derfor i udvikling af plastemballager, der kan fungere som et alternativ eller supplement til deres papemballager”, fortæller Einar Scholte.

Læs også: Mere sult på nye forretningsmodeller, tak

Et tredje eksempel er aluminium. Det koster meget energi og råstoffer at udvinde nyt aluminium fra jorden, men ifølge Dansk Retursystem kræver genanvendelse af allerede udvundet aluminium kun fem procent af den energi, der går til at udvinde nyt aluminium. Nyudvundet aluminium skaber ifølge RenoSam cirka 85 kg. affald, mens genanvendt aluminium skaber cirka 3,5 kg. affald.

Et fjerde eksempel er sportssko. 28 millioner brugte Nike sko er i skrivende stund blevet indsamlet i Nikes Grind-projekt, hvor skoene bliver findelt og genanvendt som råmateriale til gulvbelægninger, der bliver brugt i fitness-centre, kunstige græsbaner til sportsformål og lignende.

Fire indkøbstrin til bedre forretning
Einar Scholte anbefaler fire trin til indkøberens vej til at tænke bæredygtighed ind i forretningen:

  1. Forstå virksomhedens kommercielle platform.
  2. Få nuanceret indblik i, hvad kunderne efterspørger.
  3. Dyk dybt ned i hvad konsekvenserne af længere levetid på jeres produkter har på jeres forretning og indkøb.
  4. Tal med salg og produktudvikling, opstil alternativer og facilitér dialogen med resten af forretningen, tag initiativet og stop med at være de pæne drenge og piger, der først og fremmest ikke vil være til besvær.

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

16.06.2026TOPmanager A/S

Sponseret

Får I det fulde udbytte af jeres ledelsessystem?

16.06.2026SCM.dk

Fysiske arbejdskrav presser ældre medarbejdere hårdest

SCM.dk

Nordisk alliance skal styrke forsvar og resiliens

SCM.dk

Aftale underskrevet: Hormuz åbner i 60 dage uden gebyrer

04.06.2026SCM.dk

Global kerneplatform understøtter KK Groups enorme vækst

03.06.2026SCM.dk

Ledere vægter kultur højere end løn

02.06.2026SCM.dk

Forvent massive AI-drevne automatiseringer de kommende 5 år

29.05.2026Consafe Logistics

Sponseret

Cybersikkerhed i logistik er et ledelsesanliggende

27.05.2026SCM.dk

UNCTAD advarer om nye chok for verdensøkonomien

27.05.2026SCM.dk

SMV’er løfter erhvervstilliden trods usikkerhed

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

22.06.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

22.06.2026

Sted

Nordhavn, København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

22.06.2026

Tid

08:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

23.06.2026

Sted

Online

Dansk Standard
Seminar
DS Bæredygtighedsdag 2026

På DS Bæredygtighedsdag 2026 sætter Dansk Standard sammen med en række relevante aktører fokus på social bæredygtighed på arbejdspladsen. Få inspiration til, hvad bæredygtig ledelse er, og hvordan jeres virksomhed kan skabe bedre trivsel for både ledere og medarbejdere, uden at miste fokus på drift og langsigtet udvikling.

Dato

25.06.2026

Tid

14:00

Sted

Dansk Standard i København og online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO 37001 Lead Implementer

Behersk implementering og ledelse af et antibestikkelsessystem (ABMS) baseret på ISO 37001

Dato

01.07.2026

Sted

Online