Indsamling af bæredygtighedsdata volder problemer

SAP har udgivet resultaterne af sin årlige bæredygtighedsundersøgelse, som viser, at 94 procent af de adspurgte danske ledere vil fastholde eller øge deres investeringer i bæredygtighedstiltag inden 2026 i jagten på større økonomisk afkast. 

Den globale undersøgelse af over 4.700 virksomhedsledere, herunder over 100 fra Danmark, er den tredje udgave af SAP's årlige bæredygtighedsundersøgelse, der udforsker de vigtigste motiver og udfordringer for organisationer, som ønsker at reducere deres miljøpåvirkning i stor skala. 

Undersøgelsen indikerer, at Danmark er længere end mange af de lande, som landet normalt sammenligner sig med, og at de miljøstrategier, som Danmarks virksomhedsledere har implementeret, allerede resulterer i forbedrede forretningsresultater. Mere end fire ud af ti (42 procent) mener, at forbedret omsætning, overskud og vækst skyldes deres miljøtiltag sammenlignet med 31 procent i resten af verden.

En af grundene til denne succes kan være den langsigtede strategi, som danske virksomheder har anvendt. 15 procent af de danske respondenter sagde, at de har indsamlet data om miljømæssig bæredygtighed i over 20 år. Det står i markant kontrast til Tyskland (1 procent), Storbritannien (1,3 procent), Frankrig (3,5 procent) og USA (4,3 procent).

Det betyder ikke, at danske ledere har det nemt. Næsten en tredjedel (32 procent) har svært ved at bevise afkastet af investeringen, 41 procent er usikre på, hvordan miljøtiltag passer sammen med organisationens strategi, og næsten en tredjedel (32 procent) føler, at de mangler den nødvendige ekspertise til at gennemføre effektive tiltag. Hvis der ikke tages hånd om dette, vil det gøre langsigtede fremskridt sværere at dokumentere og opretholde. 

Tidligere blev tiltag til at beskytte planeten måske kun set som en moralsk eller etisk forpligtelse, men erhvervslivets mindset har udviklet sig, og i dag ser danske virksomheder i stigende grad de langsigtede økonomiske fordele, da over en tredjedel (35 procent) svarer, at indtægts- og overskudsmuligheder er en af de vigtigste incitamenter for bæredygtighedstiltag.

Selv i et marked plaget af inflation, problemer i forsyningskæden og stigende leveomkostninger står mange danske ledere fast på deres miljøforpligtelser, da de ser bæredygtighedstiltag som et middel til at kompensere for økonomisk usikkerhed. 52 procent af de danske ledere forventer nu at se et positivt økonomisk afkast af deres investeringer i bæredygtighed inden for de næste fem år.

I en kommentar til undersøgelsen siger Mikkel Stavnsbo, administrerende direktør i SAP Danmark: 

"Tag ikke fejl, vores undersøgelse viser, at det er på tide, at flere finansledere kommer på banen og bider mærke i, hvordan bæredygtighedstiltag kan gavne netop deres forretning. Efterhånden som det at tage skridt til at forbedre bæredygtigheden i forretningsmodellen bliver mere end bare et moralsk spørgsmål, og danske ledere ser langsigtede materielle gevinster, skal CFO'er og andre ledere tage en aktiv rolle i at levere køreplanen. Nu, hvor der er overskud på spil, kan finansafdelingen hjælpe med at drive en gennemgribende bæredygtighedstilgang for at levere det bedst mulige afkast”.  

På trods af sammenhængen mellem bæredygtighedstiltag og langsigtet indtjening viser SAP's undersøgelse, at danske virksomheder ikke inddrager finanscheferne i bæredygtighedsarbejdet, og det bremser udviklingen.

I øjeblikket er det kun 3 procent af virksomhederne, der har givet deres finansdirektør ansvaret for at sætte den strategiske retning for bæredygtighedsindsatsen. I stedet tilfalder det en række andre ledere, herunder CEO'er (32 procent), Chief Information Officers (21 procent) og bestyrelsen (10 procent). 

Og når det kommer til ansvar for resultaterne, er CFO'en lige så marginaliseret. Kun 9 procent har tildelt CFO'en ansvaret i Danmark og foretrækker i stedet at lægge ansvaret over på CEO'en (42 procent), Chief Sustainability Officer (34 procent) og CIO'en (28 procent). I betragtning af fokus på overskud og tab, omkostningsstyring og økonomiske resultater, er det måske mere naturligt for CFO'en at tage føringen på bæredygtighedsområdet? Da 31 procent af danske virksomhedsledere nævner finansieringsproblemer som en af de fem største barrierer for at gøre noget ved bæredygtigheden, og 27 procent kæmper for at få støtte fra ledende stakeholders til at gøre en fælles indsats, kan CFO'en være den forkæmper, de har brug for.

Måling af bæredygtighedsindsatsen er stadig en udfordring for danske virksomheder. Kun 36 procent kan spore Scope 1-udledninger (drivhusgasudledning, der produceres direkte) i en "høj grad". Kun 31 procent sporer Scope 2 (indirekte udledninger forbundet med den energi, en virksomhed køber) i en "høj grad", og kun 27 procent sporer Scope 3-udledninger (produceret på tværs af forsyningskæden) i en "høj grad". Så selv om Danmark er førende på bæredygtighedsområdet, er der meget plads til forbedring. Som et resultat af de eksisterende mangler tyr lederne til estimater eller "mavefornemmelser", når de oplyser om miljøpåvirkning. Danske ledere kæmper også med at indføre en standardiseret rapporteringsramme, hvor over en tredjedel (34 procent) ikke har nogen konsekvent metode til at beregne deres produkters miljøpåvirkning.

Læs også: Luftfarten sætter turbo på omfattende omstilling

Denne tvetydighed forværres yderligere af brugen af modstridende målemetoder til rapportering. Mens lederne i overvældende grad bruger direkte målinger til at spore energiudledninger (74 procent), ressourcetilgængelighed (71 procent), fast affald (79 procent) og materialeforbrug (78 procent), er de afhængige af gætterier og estimater for vandforurening (74 procent), påvirkning af forsyningskæden (68 procent), tab af natur (86 procent) og luftforurening (89 procent). Det fører til, at over 96 procent rapporterer om problemer med at indsamle eller analysere data for at overholde lovgivningen, på et tidspunkt, hvor danske ledere allerede skal navigere i en række skiftende regler, skatter og afgifter i forbindelse med deres CO2-aftryk.

Stephen Jamieson, Global Head of Circular Economy Solutions, SAP, siger: 

"I et klima, hvor strengere regler nu kræver, at virksomheder offentliggør miljøpåvirkning, risikerer ledere, der ikke kan rapportere disse data nøjagtigt, ikke kun beskyldninger om greenwashing, men bøder og skade på omdømmet. Fokus på at implementere en standardiseret rapporteringsramme vil sikre, at virksomheder underbygger deres grønne troværdighed, får målt rigtigt og sætter gang i indsatser, der direkte vil føre til langsigtet forbedring. Organisationer kan bruge disse data til at redesigne produkter, genbruge materialer, reducere affald og regenerere naturlige systemer på tværs af forsyningskæden - og dermed sætte skub i den cirkulære økonomi”.

/ PiB