Logistik og produktudvikling vil gradvist smelte sammen

Ved at sætte forskere og studerende sammen med vidt forskellige kompetencer og uddannelsesbaggrund er det lykkedes Mads Clausen Instituttet i Sønderborg at udvikle elementer til ubemandede undervandsbåde, alternative redningsfartøjer samt strandsejlere, der med vinden som drivkraft er i stand til at sejle på havet eller bevæge sig over land. Via et antal sensorer og avancerede reguleringsalgoritmer kan det lille amfibiefartøj inden længe selv finde ud af, hvornår og hvordan det skal krydses op mod vinden, og således nå ubesværet frem fra punkt A til B, selv om der skulle være forhindringer.

Cypersailing, som de kalder det på MCI, har allerede med held været afprøvet på Alssund og Rømø.
De studerende, som har været med til at udvikle de nye opfindelser, dækker til sammen hele værdikæden. Samtidig har de lært at se den integrerede produktudvikling fra såvel den teknologiske, det designmæssige og det forretningsmæssige perspektiv.

Integreret produktudvikling kan i fremtiden meget vel være ensbetydende med overlevelse for en række virksomheder, som er oppe imod en stadig mere nådesløs konkurrence på det internationale marked. Men det forudsætter imidlertid, at de har evnen til at nytænke hele virksomhedens organisation, mener lektor og teknologiarkitekt, Arne Bilberg.

”Det får stadig større betydning for danske virksomheder, om de er i stand til at sammensætte projektteams med forskellige kompetencer, som allerede i en tidlig fase inddrager viden og holdninger fra brugere, kunder og leverandører. Teknikere og marketingsfolk har ikke blot forskellig faglig tilgang til et emne. De er også mentalt forskellige. Marketingsmedarbejderne er ofte meget udadvendte og har fokus rettet mod nye indtjeningsmuligheder og afsætningskanaler. Designfolkene er derimod kreative og sprælske mennesker, som har opmærksomheden rettet mod processer og prototyper, mens teknikerne er lidt mere indadvendte og fokuserede”, siger Arne Bilberg, som dog skynder sig at tilføje, at mange af disse arketyper naturligvis i praksis indeholder flere og ofte sammenblandede psykologiske profiler.

Den holistiske tankegang
”Hovedsagen er imidlertid, at vi her på instituttet har forskere og studerende, som både beskæftiger sig med teknologi, design og marketing og til sammen repræsenterer de en smeltedigel af innovativt tankegods.”

Produktinnovation er en holistisk måde at anskue forretningsskabelse, teknologi og forsynings- og værdikæder på. Den tekniske del af produktinnovation involverer således brug af elektronik, mekanik og software til intelligent styring af nye innovative komponenter og produkter, hvorimod den forretningsmæssige del beror på udarbejdelse af forretningsplaner, som dokumenterer finansieringen og hele produktets livscyklus.

De første beslutninger, som tages, kommer til at betyde rigtig meget for det færdige resultat.
I den forbindelse er det nødvendigt at forholde sig til hele den globale logistik og forsyningskæde. Den er af vital betydning, hvis der skal skabes værdi for kunderne og den forretning, som skal etableres. Hvor befinder kunderne og leverandørerne sig, og hvor skal varerne produceres? Hvordan opnås maksimal forsyningssikkerhed? I hvor høj grad kan produkterne ud fra en fælles platform tilpasses individuelt? Og endelig: Hvor hurtigt kan varerne produceres, og hvordan får man forsyningskædens mange led til at hænge sammen? Hvilke alternativer har vi, hvis der sker et produktionsstop hos leverandørens leverandør?

Ny rolle for Supply Chain
Herved kommer Supply Chain til at spille en helt ny og afgørende rolle, fordi produktinnovation baner vejen for en hurtigere og mere smidig forsyningskæde, fastslår Arne Bilberg, som er overbevist om, at produktudvikling og logistik gradvis vil smelte mere sammen i fremtiden.

”Produktinnovation er først og fremmest skubbet frem af den teknologiske udvikling. Ikke mindst sker der en masse inden for udvikling af nye materialer og nanoteknologi. I vores nanolaboratorium har vi således mulighed for at eksperimentere og udvikle nye typer materialer med helt nye egenskaber”, siger Arne Bilberg.

Integreret produktudvikling handler imidlertid også om psykologi. Uden brug af iscenesættelse iagttager man brugerne for at finde ud af, hvordan de reagerer på nye produkter.

”Teknikere har ofte en tilbøjelighed til at stirre sig blind på deres nye opfindelser. De kan ikke altid vurdere objektivt, om der er et marked, eller om forbrugerne måske tænker på en anden måde end dem selv. Af samme grund har vi på instituttet ansat antropologer, som forsker i, hvordan folk tager beslutninger, og hvorfor de vælger ét produkt frem for et andet.”

Ikke så gode som vi tror
Mads Clausen Instituttet er opkaldt efter Danfoss’ legendariske stifter, som samtidig var indbegrebet af en driftig iværksætter. Legenden siger, at Mads Clausen startede sin produktion af termostater hjemme på sin mors køkkenbord. Samtidig havde han i øvrigt en medfødt evne til at gøre effektivt brug af vidt forskellige kompetencer blandt sine medarbejdere.

Siden udviklede Mads Clausens virksomhed sig som bekendt til én af landets største og mest succesfulde. Det er derfor heller ikke helt tilfældigt, at Instituttet, som bærer hans navn, har stor fokus på de muligheder som findes for de iværksættere, som ønsker at etablere små innovative virksomheder.

”Tendensen går helt klart i retning af, at små nye virksomheder skyder op overalt i verden, og de æder sig ind på store veletablerede virksomheders markedsandele. I Danmark har vi en måske lidt naiv tro på, at vi er gode til altid at tilpasse os nye situationer. Den selvforståelse er dog ved at udvikle sig til en myte”, forklarer Arne Bilberg.

På Mads Clausen Instituttet har man lavet et innovationsbarometer, som via forskellige parametre kan måle virksomheders evne til at skabe innovation ud fra bl.a. ageren, kompetencer og tankegang – men resultaterne viser, at der kan være lang vej til innovation.

”Desværre viser det sig, at mange virksomheder, som hævder, at de er meget innovative, i virkeligheden tænker og handler ganske traditionelt. Derfor kan man formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om de benytter de rigtige metoder til at opnå innovation. Alt for mange steder foregår der ikke den nødvendige dialog mellem forskellige faggrupper, som sætter medarbejderne i stand til at vende tingene på hovedet,” siger Arne Bilberg

Det Blå Ocean
De virksomheder, som kan udvikle nye produkter eller markeder, og som til stadighed formår at omstille sig via tværgående projekter mellem udviklingsfolk, produktionsfolk og logistikfolk, får mulighed for at operere på et såkaldt ”Blå Ocean” med et minimum af konkurrence. De er - om end oftest kun for en tid - alene på deres marked, og derved får de et forspring.

Indtil videre er det overvejende IT- elektronik og miljøteknologiske virksomheder, som har været i stand til at bevæge sig ud på det Blå Ocean. Hvor mange danske virksomheder som konsekvent foretager produktinnovation, kan der ikke siges noget præcist om, for grænserne er flydende, men Arne Bilberg understreger, at det ikke er nok blot at hævde eller tro, at man besidder evnen til at skabe en sådan innovation.

”I øvrigt kræves der også ganske mange økonomiske ressourcer, hvilket giver større virksomheder et fortrin. Den kendsgerning, at danskerne er godt uddannede, at vi generelt er omstillingsparate, at vores samfund ikke er særligt hierarkisk, samt at vi er vant til at tænke selvstændigt, gør dog imidlertid produktinnovation betydeligt lettere at forholde sig til,” siger han.