Logistik vil afgøre konkurrencen i køretøjsindustrien

Logistik og Supply Chain Management (SCM) er i færd med at omskrive spillereglerne for konkurrence. En af årsagerne til de nye spilleregler er, at kundernes loyalitet daler. En anden er, at prispresset vil fortsætte, og at det vil lægge massivt pres på at reducere omkostningerne. En tredje er, at logistikomkostningerne typisk fylder 50-100 % mere i det samlede omkostningsbillede end for ti år siden. En fjerde årsag er den øgede opmærksomhed på miljøpåvirkninger, hvor transport spiller en hovedrolle. En femte årsag er de stærkt stigende energipriser. En sjette årsag er problemer med infrastruktur i EU, restriktiv lovgivning og ændrede arbejdstidsregler i den vestlige verden, som alle bidrager til at udfordre logistikken.
Og sådan kan vi blive ved. Der er rigeligt med drivkræfter og indikatorer på, at logistikkens rolle bliver endnu mere kritisk i fremtiden.
Sådan lyder det kontante budskab fra en af Europas førende logistikeksperter Mats Boll, der er leder af Volvo Logistics’ forretningsudvikling og blandt andet rådgiver for Europa Kommission-forummet DG-Tren.

Indkøbspriserne og omkostninger stiger, men kunderne forventer lavere priser. Nye kilder til lavomkostningskonkurrence betyder, at prispresset blot vil fortsætte, og større markedskoncentrationer betyder, at større og mere magtfulde kunder vil kræve endnu mere af leverandør- og underleverandørnetværk. Det er nogle af fremtidens udfordringer for aktører i det, Mats Boll kalder ”fordonsindustrin”, altså industrien der producerer køretøjer. Og han må vide, hvad han taler om, eftersom Volvo Logistics leverer logistikløsninger til den globale automotive- og flyindustri. Volvo Logistics beskæftiger cirka 1000 medarbejdere og har en omsætning på cirka 1 milliard Euro, hvoraf cirka 40 % stammer fra eksterne kunder uden for Volvo og resten fra forretningsenheder i Volvo Group.

Nye spilleregler for konkurrencen
For kun få år siden ville de fleste marketingfolk have besvaret spørgsmålet ”Hvordan konkurrerer I?” med det simple svar: ”I kraft af vores brand, naturligvis”.
Men markedet har ændret sig gennem det sidste tiår, og spillereglerne er skrevet helt om. Moderne forbrugere svømmer i attraktive alternativer til stort set alle produkter, og loyaliteten over for produkter er lav. Forbrugerne fokuserer i stigende grad på ”værdi” og ikke mindst varens tilgængelighed.
Den tendens forplanter sig naturligvis fra B2C-markedet ned gennem værdikæden til B2B-markedet.
”Reelle konkurrencefordele vil i fremtiden i høj grad være baseret på en velsmurt forsyningskæde, der er i stand til at forandre og tilpasse sig med kort varsel”, lyder det fra Mats Boll.
Udviklingen skyldes blandt andet, at globaliseringen, nye handelsaftaler, stigende energipriser, mere kompleks lovgivning, mere krævende kunder samt voldsomme markedsskift i kraft af Asiens opblomstring skaber øget kompleksitet i forsyningskæderne.

Kompleksiteten stiger
Kompleksitet i forsyningskæden er ved at udvikle sig til at være en af de mest alvorlige udfordringer for moderne virksomheders forretningsudvikling. I 1947 var der 47 bilmodeller på det amerikanske marked, i dag er der 251 modeller. I 1947 var udvalget af varianter i form af farver, udstyrsniveauer etc. af de 47 modeller en brøkdel af de variansmuligheder, kunderne kan vælge imellem blandt nutidens 251 modeller. Produktionen af de 251 bilmodeller er delt ud på langt flere aktører, som er lokaliseret med en helt anden geografisk spændvidde, end det var tilfældet i 1947, hvor produktionen af alle komponenter og dele stort set foregik på én fabrik et sted i USA. I dag foregår produktionen spredt ud over et uoverskueligt netværk af leverandører og underleverandører over alt i verden.

Globaliseringen rammer også i Spjald
Globale virksomheders forsyningskæder er i færd med at udvikle sig til meget komplekse netværk. Og man skal ikke hedde GE eller Microsoft for at være global, rigtig mange svenske og danske underleverandører oplever i dag også en stigende grad af internationalisering af deres kunde- og leverandørkontaktflader. Kortere produktlevetider og konstant stigende kundekrav sammenholdt med øget spredning af distribution, produktion, indkøb og produktudvikling udover den ganske verden er faktorer, som volder problemer for virksomhederne. Konsekvensen er, at virksomheder – store som små – i stigende grad har besvær med at synkronisere alle brikkerne i et dynamisk puslespil, der konstant vokser, ændrer sig og bevæger sig fra det ene sted til det andet.

Logistik bliver mere strategisk
Men hvordan imødekommer virksomhederne og logistiklederne denne udvikling? Det vil ifølge Mats Boll blive en langvarig og kompliceret proces, men han leverer dog et par bud på, hvordan virksomhederne forholder sig.

• Tænk logistik ind i en større kontekst med markedskræfter, lovgivning, miljø, CSR, politiske udviklinger etc.
• Tidligere har logistiklederens tekniske kompetencer været i fokus, men det vil ændre sig. Logistikledernes blødere kompetencer bliver vigtigere, den rette drivkraft, attitude og kulturforståelse er vigtig, når man skal samarbejde og interagere med flere aktører, der er placeret mange steder på verdenskortet.
• Tænk produkter ind i en bredere kontekst, hvor faktorer som sikkerhed, oplevelser, følelser osv. spiller en afgørende rolle. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på produktets teknisk-funktionelle egenskaber.
• Bliv skarp til forandringer. Fremtiden vil være præget af mange og hurtige forandringer, og kan man ikke reagere hurtigt og kvalificeret på forandringer, får man det svært. Det kræver en omstillingsdygtig organisation, og det kræver tæt kontakt og føling med markedsbevægelser samt kundeadfærd.
• Kina, Indien og Rusland vil for køretøjsindustrien – ligesom for så mange andre industrier – være det dominerende vækstmarked i den nærmeste fremtid. Tænk derfor disse lande med i forretningsudviklingen.
• Find den rette balance mellem global og lokal tilstedeværelse. Kunder kræver lokal servicering, mens presset for at reducere omkostninger kræver global sourcing.

-PBH