Mangler standardisering for grønne brændstoffer

Nye Power-to-X-producerede brændstoffer skal gøre den internationale skibsfart mere bæredygtig og mindre klimabelastende. Men de grønne brændstoffer kræver andre bunkringsmetoder og -udstyr end traditionelle fossile brændstoffer, og derfor er der brug for ny standardisering på området.

”I modsætning til håndtering af de mere konventionelle brændstoffer som diesel og bunkerolie, findes der ingen standarder for de grønne brændstoffer som metanol og ammoniak”, forklarer Anders V. Kristensen, Senior projektleder hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, og fortsætter:

”Men de nye grønne brændstoffer vil medføre nye forholdsregler og tiltag i forhold til håndtering og bunkring, detektering og håndtering af udslip, brandbekæmpelse og en sikker håndtering fra besætningens side. Desuden vil de medføre nye krav til udstyr, procedurer og brandstrategier, så det sikres, at både konventionelt og kommende udstyr er egnet til at håndtere brændstofferne. Det er her, standardisering skal hjælpe til med at sikre, at der for alle havneanlæg og skibe findes ensartede standarder, der sikrer lige vilkår for anvendelse”.

Både metanol- og ammoniakbrændstof kan produceres via Power-to-X, altså mindre klimabelastende end de fossile brændstoffer, man hidtil har brugt i skibsfart. Indtil videre er det metanol-teknologien, der er længst fremme – som eksempel ses Mærsks nybyggede metanolcontainerskib, der blev lanceret her i 2023.

For ammoniak er motorteknologien lidt længere tilbage, til gengæld udleder det ingen CO2 ved forbrænding. Fælles for begge nye brændstoffer er dog, at håndteringen er anderledes end ved de mere konventionelle brændstoffer. Anders V. Kristensen uddyber:

”Skiftet til nye brændstoffer er ikke som for eksempel skiftet fra blyholdig til blyfri benzin. De nye brændstoffer medfører nye – men håndterbare – risici. For eksempel er ammoniakdampe giftige, og metanol fordamper ved lave temperaturer og brænder med en usynlig flamme”.

”Disse og mange andre risici skal indgå i den samlede risikovurdering, der skal foretages inden de nye brændstoffer introduceres i befærdede havne. Så det sikres, at havnens naboer og andre brugere føler sig sikre og accepterer de nye brændstoffer som en god løsning”, afslutter han.

I EU-regi skal en standard for sikker håndtering og bunkring af metanol på indre vandveje være klar i 2025, og det er derudover besluttet at starte en CEN Workshop Agreement (CWA) for håndtering og bunkring af ammoniak ligeledes på indre vandveje, begge under den tekniske komité CEN-TC-15.

På internationalt niveau har en arbejdsgruppe under den tekniske komité for Skibs- og Marineteknologi, ISO-TC-8, foreslået en bunkringstandard for metanol, som skal være færdig inden for tre år, og desuden har ISO TC-8 netop vedtaget, at der skal laves en standard for terminologi inden for ammoniakhåndtering og -bunkring.

Læs også: Grøn havneudvikling har brug for politisk vilje

De to komitéer består af de samme mennesker, og ønsket er, at man får ensrettet de europæiske og de internationale standarder. Per Velk, konsulent i Dansk Standard, fortæller, at der allerede er repræsentanter fra det danske udvalg for Skibs- og Marineteknologi, S-262, i komitéerne, men at man gerne vil have flere med:

”Det er vigtigt arbejde, der skal gøres nu her, det er noget, der kommer til at præge fremtidens skibsfart. Og selvfølgelig vil vi gerne gøre noget dansk indflydelse gældende”, siger han.

/ PiB