Mitsubishi opkøber Rocla Oyj
Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe B.V. (MCFE) har opkøbt den finske producent af lagermateriel Rocla Oyj og dets datterselskaber i Danmark, Estland og Rusland.
Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe B.V. (MCFE) har opkøbt den finske producent af lagermateriel Rocla Oyj og dets datterselskaber i Danmark, Estland og Rusland. Opkøbet betyder, at Rocla koncernen i dag er et MCFE-datterselskab. De to virksomheder havde allerede inden opkøbet et strategisk samarbejde, hvor Rocla producerede MCF-selskabernes warehouseprodukter til de to brands CAT® Lift Trucks og Mitsubishi. Mitsubishi oplyser, at målet med opkøbet af Rocla-koncernen er at komme på top tre-listen over de største truckleverandører i verden. Indtil videre er der ikke truffet beslutninger om, hvordan Rocla skal integreres i MHI koncernen, og derfor fortsætter Rocla som et selvstændigt firma med egen ledelse og organisation, til andet bliver besluttet. Opkøbet af Rocla Oyj kommer i begyndelsen ikke til at påvirke koncernens to danske datterselskaber, Rocla A/S og Rocla Danmark A/S. Ligesom moderselskabet vil Rocla i Danmark beholde sin egen ledelse og organisation. MM