Myndighedskrav åbner op for store effektivitetsgevinster

Meget snart skal nogle typer udstyr til medicinsk brug, som skal sælges på det amerikanske marked, være mærket med en databærer helt ned på individniveau. Det kalder man ”serialisering”. Det skal altså være muligt at skelne skalpel 1 fra skalpel 2 på operationsstuen på et hospital.

Det er sådan set ikke nyt. Det nye er, at mærkningen skal være digital. Skalpellen, implantatet, maskinen eller operationsboret skal være udstyret med en stregkode, RFID eller anden databærer, som kan aflæses maskinelt og automatisk. Hidtil har kravet været, at serialiseringsnummeret blot skulle være læsbart.

Læs også: Millionstøtte til intelligent hospitalslogistik

Det amerikanske lovforslag var ved redaktionens afslutning ikke vedtaget, men eksperter fra GS1 Denmark, som arbejder med globale standarder, forventer, at loven er vedtaget, når denne artikel udkommer. Et lignende krav er på vej i EU-regi. Årsagen til det nye krav er et ønske om at forbedre patientsikkerheden og reducere risici for usikre produkter.

Krævende ændringer i kæden
”Det lyder som en simpel justering af kravet; men det vil for de fleste producenter af medikoteknisk udstyr være en kæmpeopgave at foretage de nødvendige ændringer i produktionskæden. Mediko-produktion skal leve op til mange strenge krav om sporbarhed, standardisering og dokumentation; og ændringer i produktionsprocesserne kan hurtigt have store økonomiske følgevirkninger”, fortæller Jesper Kervin Franke, der er Healthcare Manager hos GS1 Denmark.

Han vurderer, at det kan tage mellem seks måneder og to-tre år for en producent at forberede den nye mærkning afhængig af produkt og kompleksitet i produktionen.

Effektivitetsgevinst på 80 millioner
Men den nye digitale mærkning helt ned på det individuelle produktniveau åbner også op for store effektiviseringsmuligheder for både producenter og brugere af medicinsk udstyr, som typisk er hospitaler. Gevinsterne kommer i kraft af mere præcis lagerstyring, bedre datahåndtering, mere solide processer, bedre kvalitet og mindre spild. McKinsey-rapporten ”Strength in Unity: The promise of global standards in healthcare” fra oktober 2012 sætter tal på potentialerne.

Læs også: Nyt koncept skal automatisere hospitalslogistikken

Konsulenthuset vurderer, at producenter af medicinsk udstyr kan spare 0,5 procent af omsætningen eller cirka 4 procent af resultatet før skat. I en virksomhed med en omsætning på 20 milliarder DKK, svarer det til 100 millioner DKK. Der er også lignende initiativer i gang for farmaceutske produkter, altså piller og tabletter, og her er potentialet endnu større.

Hospitaler kan hente milliarder
Der er også markante fordele for hospitaler først og fremmest i form af højere patientsikkerhed, men også i form af højere effektivitet og derved et bidrag til at skabe mere velfærd for færre skattekroner.

I Holland er der foretaget RoI (return on investment) beregninger for 100 hollandske hospitaler med hensyn til sporbarhed af medicinsk udstyr. Konklusionen er, at hospitalerne samlet kan opnå RoI det første år efter implementering af sporbarhed på cirka 500 millioner DKK, det andet år 1,2 milliarder DKK og det tredje år 1,9 milliarder DKK. På andre områder er der lige så store besparelsespotentialer.

GS1 vurderer, at serialisering allerede er implementeret på 12-14 af de 100 hollandske hospitaler.