Ny tendens: Resultatbaserede vikarløsninger til logistikopgaver
Vikarer stod for 4,5 % af arbejdskraften i England og i gennemsnit for 1,8 % i EU-landene i 2006. En ny aktør har specialiseret sig i logistik-vikarløsninger og tilbyder som noget nyt resultatbaserede og skræddersyede løsningsmodeller. Aktøren forventer stor vækst på området. Virksomhedernes fordele er fleksibilitet, variable omkostninger, lavere omkostninger og risikostyring.
Inden for logistik består den midlertidige arbejdskraft primært af for eksempel lagermedarbejdere, lastbilchauffører og supply chain planners. Arbejdsgiverne er typisk transportvirksomheder, 3PL-virksomheder, grossister, detailbutikker, bilindustrien samt andre virksomheder, der håndterer en transportflåde eller en lagerdrift.
Normalt betaler virksomheder per arbejdet mandetime produktiv eller ej. Det nye er, at der kan tilbydes afregning over for kunden på baggrund af det producerede; det kan være per ordre, ordrelinie, SKU, kg eller lignende, fortæller Carsten Moberg på konferencen CSCMP Europe 2009. Han er direktør for Logistik Entreprise Danmark A/S, der er den danske del af en nordisk virksomhed, som satser på bemandingsløsninger til logistik og tilbyder resultatbaserede modeller for betaling.
Traditionelle vikarløsninger har været kendt og meget brugt de seneste år, men aldrig tænkt strategisk ind i de udsving, en virksomhed traditionelt møder, hvad enten det er årstid, faste måneds- eller ugeudsving. Vi ønsker at løfte kvaliteten af og omdømmet omkring det at bruge ekstern midlertidig arbejdskraft. Det skal ske ved at tilføre virksomhederne noget mere end blot arme og ben, fortæller Carsten Moberg og tilføjer:
Løsningsmodellerne kan ses som et alternativ til outsourcing til 3PL eller et forstadie til 3PL. Tankegangen er den samme. Aktivitetsbaserede enhedsomkostninger styrer aftalen, men det sker blot på kundens egne lagre, i kundens egne systemer, i kundens egne investeringer på håndtering/lagerreoler mv. og tæt på kunden selv.
Mange barrierer i markedet
Vi oplever dog en række betænkeligheder i virksomhederne, som vi mener, der er god grund til at arbejde aktivt med. Det er nemlig vores vurdering, at der er store gevinster i anvendelsen af midlertidig arbejdskraft til logistikopgaver, fortæller Carsten Moberg.
Barrierne er mange og omfatter for eksempel:
* Konservative holdninger til outsourcing
* Vi ønsker selv at kontrollere og styre medarbejderne
* Modstand fra fagforeninger og fastansatte medarbejdere
* Vikarer har dårligt omdømme (negative associationer til havnearbejdere)
* Vikar-virksomheder har et blakket ry som grådige og mangel på respekt for arbejdstagerrettigheder
* Værdien af fleksibilitet er ikke fuldt anerkendt
* Beslutninger på området bliver typisk truffet på et meget operationelt niveau
* Vikarer bliver ofte mangelfuldt introduceret til og trænet til opgaven
* Prisen lyder umiddelbart dyr, fordi vikarvirksomheden også påtager sig omkostninger til skatter og afgifter til staten, løn under sygdom, arbejdstøj, administration etc.
* Lav forståelse for værdien af daglig arbejdsplanlægning
* Vikaraftaler sorterer ofte under HR-afdelingen
* Flexicurity er ikke anerkendt der er stor værdi i fleksibilitet også i svære tider
* Modstand mod tættere samarbejde med eksterne aktører
* Statslige reguleringer hæmmer stadig mulighederne i visse lande
Værdien af mere fleksibilitet
Det er vores vurdering, at der er store strategiske potentialer for virksomheder i at anvende midlertidig arbejdskraft. Det gælder først og fremmest muligheden for at øge fleksibiliteten. Mange virksomheder oplever store sæsonbetonede udsving og spidsbelastninger, som det kan være vanskeligt at tackle med fastansatte medarbejdere. Her kan det være en stor fordel midlertidigt at øge kapaciteten med ekstra arbejdskraft eller måske helt at outsource hele kapacitetsplanlægningen og bemandingsudfordringen til en specialiseret tredjepart, lyder det fra Carsten Moberg.
Han peger på, at der kan være mange forskellige løsningsmodeller afhængig af virksomhedens situation og konkurrencevilkår. Han skitserer flere forskellige scenarier som løsningsforslag til en virksomheds situation:
Scenarie 1
Leverandører til dagligvarebranchen har ofte spidsbelastninger, før forbrugeren indkøber til højtider, weekender o.s.v. Virksomhedens 12 lagerarbejdere kunne knapt følge med op mod højtiderne og i hverdagene svingede de plukkede ordrer meget fra dag til dag.
Ekstern partner har overtaget alle 12 medarbejdere og tilsætter andre medarbejdere efter behov. Der er lavet en entreprise, som udelukkende er værdisat ud fra de ordrer, som hver enkelt medarbejder plukker. Vikarvirksomheden har altså taget ansvaret for både kvalitet og produktivitet af opgaven, og virksomheden betaler kun for, hvad der reelt er blevet produceret. Der er tilknyttet en teamleder, som organiserer den daglige arbejdsgang og har ansvar for timesedler, bemanding m.m.
Virksomheden kan nu indregne lageromkostningen til pluk/pak som en variabel enhedsomkostning i stedet for som tidligere en mere fast størrelse. Besværet med tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere er borte. Teamlederen har ansvaret for bemandingen, og den administrative del af dette er ikke længere en bekymring for virksomheden.
Scenarie 2
Virksomhedens indgående varestrøm ankommer i et større antal containere med store udsving henover kalenderåret, hvilket gør planlægning af bemanding til jobbet kompliceret.
Ekstern partner har overtaget ansvaret for tømning af alle firmaets containere efter en fast pris per container. Planlægning foretages af vikarvirksomheden efter containeradviseringer.
Fordelene omfatter administrative besparelser, variable bemandingsomkostninger som følger virksomhedens indtjening og ingen problemer med fravær, da vikarvirksomheden altid vil sørge for bemanding til opgaven også under sygdom.
Scenarie 3
En virksomhed i beklædningsbranchen beskæftiger fast 22 medarbejdere på lageret og tilkalder
ekstern vikarhjælp til at tage de store sæsonudsving, der er i ordremængden.
22 medarbejdere giver praktisk kun cirka 17 medarbejdere på arbejde, som følge af sygdom,
ferie, uddannelse, barns første sygedag osv. Den eksterne vikarhjælp er ikke tænkt strategisk ind
i planlægningen, og kvaliteten svinger, da det aldrig er de samme folk, som dukker op. Der ofres store ressourcer på at oplære nye folk og gennemstrømningen af både eksterne og egne folk er meget høj.
I den nye løsning er bemandingen skåret ned til det mindst mulige, hvor ordremængden er lavest i alt 15 medarbejdere. Vikarvirksomheden har indsat en teamleder, som sammen med virksomheden dækker alle udsving ind mandskabsmæssigt og sikrer, at det indkaldte personale fungerer optimalt fra første dag.
Fordelene er:
* Administrative besparelser
* Der vil være mindre spildtimer på eget personale
* Mindre spildtimer på eksternt personale, da den ansvarlige teamleder oplærer medarbejdere til korrekt udførelse af arbejdsopgaven
* Variable bemandingsomkostninger som følger virksomhedens indtjening
* Ingen problemer med fravær, den pågældende teamleder indkalder andet personale ved sygdom
* God mulighed for at benchmarke eget personale med eksternt
Ulemperne er ifølge Carsten Moberg svære at få øje på, men nogle muligheder er:
* Valg af samarbejdspartner uden reelle logistikkompetencer dårlig kvalitet
* Manglende klarhed i en aftale uklare snitflader om hvem-gør-hvad
* Såfremt begge parter ikke går efter win-win og kortsigtet gevinstmaksimerer egen del af aftalen
* En sikker målbarhed af det producerede skal kunne dokumenteres (scanninger mv.), så det kan skelnes, hvem der reelt har produceret hvad
