Omnibus: Hvad skal virksomheder gøre nu?
Fortsæt arbejdet med rapportering med fornyet fokus på, hvordan det og bæredygtighed skal skabe værdi for virksomheden. Sådan lyder det samstemmende fra en forsker, en erhvervsorganisation og en specialiseret rådgiver.
Foto: Nordic Sustainability
Ved et webinar mandag i denne uge, stillede rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability to centrale spørgsmål:
- Hvad sker der nu?
- Hvad skal virksomhederne gøre?
Lovgivningsprocessen
Svaret på det første spørgsmål er, at man skal forstå, at der er flere stykker lovgivning i spil:
- En ”stop the clock”-lovgivning, som skal udsætte tidsfrister for rapportering med to år, forventes at blive gennemført i løbet af de næste få måneder. De virksomheder, der allerede har rapporteret i år, vil dog fortsat skulle gøre det.
- Øvrige ændringer til CSRD, CSDD og i nogen grad taksonomien vil skulle gennemgå det gængse lovgivningsforløb og forventes først afsluttet i løbet af 2026.
- Visse ændringer til taksonomien vil blive gennemført som ”delegated acts” direkte fra EU-Kommissionen, og det forventes at ske allerede i 2025.
Spørgsmålet er, hvor mange yderligere ændringer til direktiverne man skal forvente at se i lovgivningsprocessen?
”Ministerrådet, dvs. medlemsstaternes regeringsrepræsentanter, kommer næppe til at føje meget nyt til forslaget. EU-Kommissionen har lagt forslaget der, hvor kompromisset mellem medlemmernes ønsker kunne findes,” svarede Andreas Rasche, som er professor i Business in the society på CBS.
”Det er også vores oplevelse. Det står også klart, at nogle medlemsstater pressede på for endnu mere drastiske ændringer, end dem forslaget til omnibussen indeholder. Til gengæld skal vi regne med diskussioner og ændringsforslag fra EU-Parlamentet,” sagde Mads Kampp Christiansen, som leder Dansk Industris ESG Omnibus task force.
“Der bliver brug for at bygge broer og finde consensus om detaljerne, så det ikke ender med et snævert højrefløjsforslag fra EU-Parlamentet, som fjerner endnu mere af de oprindelige krav. Der har jo allerede været forslag om at gøre den dobbelte væsentlighedsvurdering frivillig og den slags, så det er langt fra sikkert, at det nuværende forslag er der, hvor det ender," fortsatte han.
Virksomhedernes handlemuligheder nu
Nordic Sustainability havde til webinaret produceret deres bud på, hvad virksomheder skal gøre nu, mens der stadig er uklarhed om lovgivningens præcise udfald.
”Vi vover pelsen lidt her, og vi har ikke set ret mange andre offentligt gå ud med anbefalinger om det her,” sagde Sven Beyersdorff fra Nordic Sustainability.
”Hovedbudskabet fra os til virksomhederne er, at de skal holde fast i og blive ved med det, vi ved giver værdi. Det, vi fra det arbejde, der allerede er sket, ved, har ført til nye relationer, diskussioner og indsigter internt,” fortsatte han.
I Dansk Industri er det nogenlunde samme råd, de giver til de mange virksomheder, der henvender sig nu.
”Fortsæt arbejdet, brug værktøjerne fra CSRD: den dobbelte væsentlighedsvurdering, stakeholderoverblikket f.eks., og brug det som grundlaget for din rapportering og bæredygtighedsarbejde – også selv om du måske ender med ikke at være omfattet af lovgivningen. Danske Industri har en del tilbud til SMV’er, som benytter værktøjerne fra rapporteringslovgivningen, og vi kan se, at de skaber værdi,” sagde Mads Kampp Christiansen.
”Katten er ligesom kommet ud ad sækken i mange virksomheder: de kender deres impacts, risici og muligheder nu, og det er noget, man kan arbejde ud fra, lære fra og det, der kan drive den konkurrenceevne, som EU kigger efter,” sagde Sven Beyersdorff.
Apropos hvad EU kigger efter, så forventer Dansk Industri ikke, at ændringerne til lovgivningen stopper med den nuværende omnibus.
“Bæredygtighedsrapportering har bare været et godt sted at begynde. EU-KOmmissionen har allerede meldt ud, at de også vil kigge på lovgivning i forhold til produkter, landbruget, digital, forsvar. Det er ikke kun rapporteringen, man vil reducere. Det er også lovgivningsmængden som sådan,” sagde Mads Kampp Christiansen.
Diskuter de grundlæggende spørgsmål igen
Spørgsmålet er, om omnibussens ændringer kan føre noget godt med sig. Om det nuværende over-fokus på compliance nu får noget modvægt?
”Jeg ser hovedsageligt et tilbageskridt, hvor vi mister et længe efterspurgt detaljeringsniveau i oplysningerne. Der er en meget reel risiko for at vi virkelig overreagerer. Der burde have været givet mere tid til at se, hvor man ender med den nuværende lovgivning. Det tager tid at udvikle best practice,” sagde Andreas Rasche.
”Det kan man også se inden i virksomhederne. At der ikke har været tid nok til at ledelse og bæredygtighedsteams ikke har nået at få en fælles forståelse af, hvad det er for et ledelsessystem, vi er ved at bygge, og hvordan det vil udvikle sig over tid,” sagde Sven Beyersdorff.
”Vi skal også huske, at der er forskellige erfaringer for ledelsen og dem, der har arbejdet med at blive klar til f.eks. CSRD. De sidste har haft virkelig gode erfaringer og vil gerne fortsætte. Ledelsen står lige nu også og kigger på den geopolitiske forandringer, som gør alt til et spørgsmål om prioriteringer,” tilføjede Mads Kampp Christiansen.
Men måske kan man alligevel finde lidt blå himmel bag de grå skyer. Og et sted at tage fat, hvis man gerne vil gøre mere end at vente på, at de nye regler falder på plads.
”Vi skal tage nogle af de grundlæggende diskussioner igen. Hvorfor rapporterer vi? Hvorfor laver vi due diligence? Vi skal tilbage til “hvorfor”, for de diskussioner fører os tilbage til værdiskabelse. Så lige så trist man kan føle sig i forhold til omnibussen, så kan vi håbe, at den tvinger de diskussioner tilbage på dagsordenen i virksomhederne. Det kan vi glæde os over, hvis det sker," sagde Andreas Rasche.
